|
Saxild sogn Hads Herred - Århus Amt |
|
|
Oldtid
Der har boet mennesker omkring fjorden helt tilbage fra Maglemosetiden, hvor Hads Herred var en ø, og der er talrige oldtidsfund, og måske har Norsminde allerede været en vigtig havn allerede i broncealderen, da der er fundet ikke mindre end ti bopladser fra den tid omkring fjordmundingen, og i vikingetiden har man også sejlet af fjorden op til Odder.
1203
flg. århusbogen over domkapitlets besidelser var der i middelalderen (?) 5 fæstebønder i Kysing, der hver skulle svare " 3 øre penge, 3 høns og 3 dages arbejde " til domkapitlet - vistnok testamenteret af Peder Vagnsen i 1203.
Munkene fra Øm Kloster skal være taget taget derud hver sommer for at fiske og variere deres kost
1220
Biskoppen i Århus ejede en gård og 10 mark guld jord i Nor
1292
Fra Middelalderen findes et dokument, hvor Norsminde nævnes som et sted, hvor skibe lander. I 1292 giver Kong Erik Menved domkapitlet lov til at tage told af de landende skibe.
- På den tid var Kysing et sogn som også omfattede Store- og Lillenor, der senere er kommet ind under Malling sogn.1315
Der var også i Kysing en Kirke (omtalt første gang i 1315) hvorfra et kors hvert år på Sct Johannes Døberens dag (sct.Hans ) blev bragt til Århus hvor folk ofrede til det. Domkapitlet fik 1/3 af indtægterne herved.
Byen var i middelalderen hjemsted for den ene af Hads Herreds 2 provster.
o. 1400
bliver Hads Herred landfast, men man kan stadig sejle til Odder helt frem til o. 1500
1529
1657-59
Rester af Kysing kirke kan ses over for kroen, med en buste af Frederik VII oven på. - Det hævdes at kirken blev skudt istykker af svenskerne i krigen 1657-59, men måske var brugen af den ophørt 100 år tidligere, - den nævnes sidste gang i i regnskab over landehjælp i 1529, hvor man afleverede klokken.
1693
Kroen får kongelige previlegier, men er formentlig betydeligt ældre
1793
Det meste af byen brændte, hvilket førte til udskiftning af gårdene.
1829
Kysing skole oprettes. Læreren var en dygtig tegner, Rasmus Brygger Nielsen, der tidligere havde ladet sig friste til også at tegne pengesedler ... Han blev dømt, men senere benådet, mod at blive i Kysing
1840
Kysing Mølle bygges. Brænder ned i 1932 efter børns leg med ild.
1845
De første inddæmningsarbejder iværksættes af bl.a. Fredik Dahl fra Moesgård. ialt inddæmmes 300 tdr.land, gennm tiden.
1854
Købmand Hans Broge fra Århus bygger stort pakhus, ligesom der drives omfattende købmandsvirksomhed.
o. 1870
Opsving i fiskeriet, og havnen var også udgangspunkt for færgetrafik til Tunø
1884
Hads Herreds Jernbane åbner, og forretningslivet finder andre steder hen, og selv kroen lukker en årrække.
|
Pest i begyndelsen af 1700-tallet. Tilstede var præsten, Magister Poul Poulsen, Godsejeren fra Åkær, Bendix Lassen, Just Rosenmeyer, der bl. a . ejede Alrø, Amtmanden Jørgen Grabov, Herredsfogeden Chresten Jensen , hans skriver Jørgen Kofoed og provsten Joachim Brorson, der var præst i Randlev og Dybvad. Man blev enige om at vedtage følgend foranstaltninger: 1. Samtlige sognefolk .... skal forsamles morgen og aften for at bede Gud afvende sygdommen. 2. Ingen rejsende , intet gods må passere uden sundhedspas. 3. Børn, der opholder sig befængte steder, må ikke komme hjem. 4. To mænd i hver by skal have tilsyn med sygdommen og straks melde præsten, hvis pesten skulde optræde, og derefter hver søndag afgive beretning om samme og præsten atter indberette sagen til amtmanden. 5. Ingen samkvem med befængte steder. 6. Præster må ikke tildele nogen fra en smittet by sundhedspas. 7. Betlere må ikke føres af by. 8. Døde personer begraves 3 alen dybt inden 24 timer. 9. Hver by skal sørge for begravelsesplads og i tide sikre sig ligbærere. 10. Der oprettes strandvagt for at hindre befængte personeer i at snige sig ind. (Alrø bønder fik mulkter for at forsømme strandvagtene) 11. Herredsfogder og skrivere skal føre tilsyn med strandvagterne. 12. Modvillighed mod bestemmelserne straffes med 10 rdl. |