Beder sogn - Ning Herred- Århus Amt
(Bitreth 1267, Bedert 1403)
 


 

Tilbage

 

    Beder Kirke

        Den oprindelige del er opført o. 1150 af runde marksten; kun hjørner og vindues og døråbninger var af tilhuggede granitkvadrer. De meget små romanske vinduer har formodentlig været dækket med svineblærer, så kirken har været meget mørk.
        Ved en kraftig ombygning , formentlig i 1300-tallet blev den udvidet mod vest, og tilføjet et kraftigt tårn, bygget af tegl og munkesten, og der blev bygget våbenhus og hvælvinger. Vinduerne blev ligeledes ændret til høje gotiske.
        Baron Frederich Gyldenkrone fra Vilhelmsborg ejede i 1794 kirken, og erstattede det store tårn, med det nuværende slanke med pyramidespir.
        Gravsten i våbenhuset bl.a. fra 1655 med to præster én hustru og 11 børn.
        I vestgavlen sidder til venstre en udhugget fundamentsten (syldsten) der forestiller en mand medskjold og sværd , og et firebenet dyr, måske en tyr (?).
        Muret portal i kirkegårdsdiget fra sengotisk tid (1300-tallet).

 Beder Kirke set fra SV

 

Granitfigur i foden af tårnet, mod vest

        Beder Præstegård
      - den gamle præstegård brændte i 1944, var opført i slutningen af 1700-tallet, men der har formodentlig ligget præstegårde her helt siden kirkens grundlæggelse i 1100-tallet.
      I midten af 1800-tallet var Wilhelm Paludan-Müller præst, - en bror til forfatteren Frederik Paludan-Müller, og flere af hans store værker menes skrevet her.
      (ÅSÅ 1957: Et bryllup i Århus Bispegård i 1840 p.115ff)

Andelsmejeri oprettet 1889

Gartnerskole oprettet 1889

Savværk, flere gartnerier , kro og jernbanestation.

Seldrup, bebyggelse mellem Beder og Fulden. (*1203 Selnæthorp (?), 1544 Selnervp)

Seldrup gl. skole eksisterer stadig.

Biskop Peder Vognsen overdrog i 1203 sit gods, Seldrup til Århus domkapitel. Dette modtog 1267 af Anders , bror til afdøde hr. Jens Malling, 10 mark guld og 2 mark sølv i jord i Aggistorp i Beder sogn. (cj i trap 1963)

Landsbyen Aggistorp ( *1267 Aghistorp, Aggistorpmarc) nedlagdes i 1500-tallet. Dens skov og mark lagdes under kongens hestehave, da Folmer Rosenkrantz var lensmand på Århusgård (1564-72) (jks trap -63).
Måske starten på Wilhelmsborg, men landsbyens beliggenhed formodentlig i dalen ved kilden ???

Fulden, (*1360 Litlæfullen ) udskiftet 1783.

Fulden Vandmølle, omtales først i 1610.
i 1680 kales den Fulden kobbermølle og ejes da af Jens Basballe, rådmand i Århus.
Har senere hørt under både Wilhelmsborg og Moesgaard.

Rokballe mølle ved bæk nær Giber Å
Ejes i 1600-tallet af Aarhus Hospital, men senere kom den under Vilhelmsborg.
Nedlagt før 1926, men møllehuset , og rester af møllehjulet står tilbage i 1943.
(Chr Heilskov : Vandmøller i Aarhus Amt, Aarhus Stifts årbøger 1943.)

 

Lille Fulden,

Bispelund

Over Fløjstrup, (1540 Fløgstrvp, 1544 Fløustrup ) udskiftet 1783

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Toppen af sidenTilbage

 

 

 

 

 

Literatur:

Helvede i Fulden

Aug. F Schmidt

Aarbog Aarhus 1935 p 53 - 63

Fra Beder Malling sogne.

Aug. F Schmidt

Østjysk Hjemstavn 1938 p 66-73.

Fulden - en gammeldags by

R.B.T. Baden

Østjysk Hjemstavn 1948 p 48-72

Af Bispelunds Historie

R.B.T. Baden

Østjysk Hjemstavn 1948 p 73-82

De økonomiske tilstande i Lille Fulden efter krigene m. Carl Gustav

Poul Rasmussen

Østjysk Hjemstavn 1948 77-82 (?)

ÅSÅ 1957: Et bryllup i Århus Bispegård i 1840

Sigrid Ammitzbøll

ÅSÅ 1957: p.115ff

Liv og Levned i Beder og Malling sogne

 

udgivet af egnsarkivet i 1992

 


 

Sognet afgrænses i store træk af Giber Å, Oddervej og en linie fra byens sydlig ende , over Kobjerg og enden af Fløjstrup Skov ved Kattegat

Sagn om pigen på Fløjstrup sø

... idag nok et moseområde vest for Neder Fløjstrup. (?) ... En overmåde dejlig jomfru blev taget af røvere, da hun gik på marken, og ført med båd over søen. Her blev de overrasket af et voldsomt stormvejr, fordi pigen bad til gud om hjælp, og båden blev drevet op på land ved den by der hed Fløjstrup. Fiskerne ved bredden hørte pigens klager og tog røverne til fange og frelste hende. Som tak lod hun bygge en kirke i Fløjstrup, hvad de fattige fiskere var meget glade for. Sider er kirken faldet sammen, men bakken kaldes endnu kirkebakken.