Byfogeden og bytinget

Retsforhold - Bytinget

Byfogeden
Byfogeden var oprindeligt kongens mand i lokalsamfundet, og er kendt fra 1400-tallet.
I 1500-tallet blev de ledere af bytinget og begyndte at fungere som dommere.
I 1600-tallet var det ( i købstederne) magistraten og byfogeden der i fællesskab varetog administrration og retsudøvelse.
Det var i regelen en respekteret borger af købmandsstanden der varetog embedet, og de var tit medlem af magistraten, både før og efter tiden fom foged.
Efterhånden samles de fleste af byens admininistrative funktioner i embedet, og han bliver i løbet af 1700-tallet den første professionelle embedsmand  i lokalsamfundet.

Det var mange og forskelligartede funktioner han kom til at varetage: Han var dommer i både byting og fogedret, han var auktionsholder, varetog boskifte og tinglysnings væsen og fra 1701 fungerede han som politimester og i mange tilfælde også som både magistrat og byrådsformand.

I 1736 kommer en forordning om at dommere skal gennemgå en juridisk eksamination, men det slår kun langsomt igennem, idet kongen ofte valgte efter Stiftamtmandens indstilling, som ofte tog lokale hensyn.
Det var også Stiftamtmanden der havde tilsyn  med underretterne.
(kilde: Pernille Ulla Knudsen: Fra Bedsteborger til professionel i antologien Retshistorie 2000 - Jurist og Økonmforbundets forlag
Håndbog for danske lokalhistorikere. red : J Hvidtfeldt)

 Bytinget
Bytinget var åbne retsmøder, men det var samtidig et fælles mødested for alle byens  indbyggere.
Det handlede mest om offentliggørelse og nyhedsformidling, tinglysning af ejendom, vurdering af ejendom, arvesager og skudsmål.
For at opnå borgerskab i en anden by skulle tinget på fire på hinanden følgende møder erklære at den pågældende var en pæn og agtværdig borger. (kilde: Pernille Ulla Knudsen: Fra Bedsteborger til professionel i antologien Retshistorie 2000 - Jurist og Økonmforbundets forlag)   

  Stokkemænd eller Tinghører
I jydske lov bruges det om dem der af retten er udmeldt til at vidne eller befordre dommens efterlevelse.(hoffmeyer II 29) - Hvis fremmødet på tinget ikke var så stort blev det efter middelalderen almindeligt at et antal af egnens beboere blev udskrevet til at møde op for at bevidne hvad der fandt sted. - Tingvidne : enten vidner der førtes på tinget. eller mere alm. en erklæring af tinghørerne om hvad de har overværet på tinge. - I nyere tid er det et dokument med et referat af en vidneførsel.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere. red : J Hvidtfeldt -