| Jernbanens historie i Østjylland | 
 
|
| Første tog i Silkeborg i 1871 - Langå Biblioteks Jernbanebilleder - Mergelbaner | |
| Jernbanens komme er nok den mest synlige forandring i det østjydske landskab siden de store kirkebyggerier i 11-1200-tallet.
Ikke blot blev der trukket nye linier i landskabet, men mange landsbyer ændrede grundlæggend karakter, og mange oplevede en rivende udvikling, efter at være blevet stationsbyer. 1. jernbane i Jylland var fra Århus til Randers, der blev bygget i 1862.
Sporet til Randers var egentlig først tænkt som en sidebane til en Århus Viborg linien, der blev færdig året efter i 1863. I 1868 kom så strækningen mellem Århus og Horsens, og i 1871 indviede man strækningen fra Skanderborg til Silkeborg. | 
|
| Kategori: Link til Solbjerg lokalarkiv
Folketinget drøftede en banegård i Tiset - ....Rent faktisk var der tale om en jernbanestation i Tiset i forbindelse med en jernbanelinie fra Tvingstrup over Vedslet, Torrild, Hvilsted og Astrup - og videre fra Tiset over Børup og Terp til Brabrand og Århus. Folketinget diskuterede i 1840’erne, hvordan man bedst muligt skabte jernbaneforbindelse mellem de kvægproducerende områder i Jylland og det slesvigske og nordtyske aftagermarked. ...
Adresse : http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/solbjerg/lokbog.htm#Folketinget
Kategori: Link til Langå Bibliotek
Billeder fra banens historie i Langå - Langå Bibliotek har lavet en flot site med billeder fra jernbaneknudepunktets historie
Adresse : http://www.langaabibliotek.dk/billedarkiv/
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1033
Kategori: Link til billede fra Langå Bibliotek Damplokomotiv
F-maskine - F-maskine ved perron i Langå omkring 1912. Lokomotivfører H. Bech står i sin maskine med passende selvfølelse. Foran maskinen står rangermesteren og et par portører.
Adresse : http://www.langaabibliotek.dk/billedarkiv/a/big/a3.jpg
| Kategori: Link til billede fra Langå Bibliotek Damplokomotiv
F-maskine med personvogne på sporarealet i Langå. - o. 1912 - gamle personvogne med kupeer i hele vognens bredde. Trinbrædtet var konduktørens arbejdsplads når han skulle billettere.
Adresse : http://www.langaabibliotek.dk/billedarkiv/a/big/a2.jpg
|
| |
| Første tog til Silkeborg i 1871 Den 15 April 1871 kørte det første tog, smykket med blomster og flag, over jernbanebroen til Sillkeborg og samme dag prøvede man broens bæreevne ved at lade 3 lokomotiver køre over samtidigt.
Den 2. maj tog man banen officielt ibrug, og Silkeborg havde dermed fået en forbindelse med omverdenen, der kom til at betyde overmåde meget for byens udvikling. Der havde været mange diskussioner om banens linieføring fra Skanderborg til Silkeborg. En overgang var der planer om en bro ved Nåege og en tid tænkte man på at anlægge banegården på søens nordøstside for helt at spare broen.
I rigtig erkendelsse af at banen nok engang skulle videreføres blev denne plan dog opgivet. Også banegårdens placering vakte diskussion, idet man fandt at dens nuværende placering var for langt uden for byen, og man gik ind for at bygge hvor Jydsk Trokotagefabrik ssenere kom til at ligge. I 1877 videreførtes banen til Herning, i 1908 kom der bane til Langå, i 1920 til Bramminge, i 1924 til Rødkjærsbro og i 1929 blev Horsens - Bryrupbanen forlænget til Silkeborg.
(G. Nørgård Jepsen) |
|
| Kategori: fra Billeder af Holmes Historie - bog
Mergeltog - I egnen omkring Neder Fløjstrup og Over Fløjstrup havde man mulighed for at finde og købe mergel, men det var et problem at få den sendt til de bønder, der boede længere borte. Man anlagde derfor skinner, hvorpå der skulle køre lokomotiver, som kunne trække kortere eller længere tipvognstog. De nærmeste sogne blev forsynet først, men det rygtedes hurtigt, når der var kommet spor og tog i nabosognet. I 1927-28 nåede toget med mergel via Beder, Mårslet, Tranbjerg og Bjødstrup til Holme.
| | Kategori: Link til statens arkiver
om Mergelbaner - Statens Mergeludvalg 1934-58 Mergel og gødningskalk anvendes inden for landbruget til grundforbedring. Andelsselskaber, der udbragte mergel, havde fra 1918 visse lovhjemlede rettigheder (lov 183 af 20.3.1918 om anlæg af mergelbaner mv., lov 136 af 1.6.1929 om begunstigelse for mergelselskaber, jf. lovbek. 151 af 6.4.1940 og lov 240 af 25.4.1949 om grundforbedring). Fra finansår 1926-27 ydede staten tilskud til transport af mergel mv. til landbrugere i kalkfattige egne (finanslov 13.II.R.12-14).
Adresse : http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/RAsaml/efter1848/landbrug/B1071.htm
Webarkiv: - Post nr: 724
Kategori: Link til hjemmeside
Ældste mergelbane - For nogle Aar siden gik Damholt-Hodsager Mergelbanespor gennem en Del af Sognet. Denne Mergelbane der var 2 ½ Mil lang er den første af sin Slags og har gjort megen Gavn i de Egne den gennemløb; den udgik fra et større Mergelleje i Damholt, der hører til Bording Bakkeø. Vognene førtes frem ved Hestekraft og bragte aarlig omtrent 56,000 Kubikfod Mergel ud paa Hedejorden.
Adresse : http://hjem.get2net.dk/RavMads/sundssognhi/jernbaner.html
Webarkiv: - Post nr: 797
|
| |
| Kategori: link
Mariagerbanens Historie - ...Anlægsarbejdet begyndte i 1922, bl.a. som nødhjælpsarbejde til de arbejdsløse. Også Viborg var blevet stærkt interesseret i jernbanen, idet man ønskede forbindelse til en dybvandshavn, således at man ikke længere var i lommen på ærkerivalen Randers...
Adresse : http://www.jernbaner.dk/mhvj/Historie.html
Kategori: link til privat hjemmeside
Velkommen til min hjemmeside om jernbaner - www.signalpost.dk - som jeg håber, du vil synes om. Formålet med hjemmesiden er at offentliggøre stof om danske privatbaner og især i historisk perspektiv.
Adresse : http://www.signalpost.dk
Webarkiv: - Post nr: 872
Kategori: Link
Randers Elektriske - Randers Elektriske: Statsbanen mellem Århus og Randers snor sig en hel del, og allerede omkring 1900 var man derfor fremme med planer om en afkortning af ruten. Til det formål ønskede man(specielt fra Randers' side) at anlægge en elektrisk bane(Aarhus-Randers Elektriske Jernbane). Planerne var så langt fremme, at en køreplan var skrevet, men det dristige eksperiment med elektrisk togfremføring i Danmark måtte opgives primært pga. modstand fra Århus Kommune
Adresse : http://www.geocities.com/Baja/trails/1530/rly/kurios.html
| Kategori: Link til hjemmeside
Ry station - opført 1871 - Navn: Ry Station Adresse: Klostervej 5(Siim By 32, Dover) 8680 Ry Opført: 1871 Bygherre: De jydsk-fyenske Jernbaner (JFJ) Arkitekt: N. P. C. Holsøe, ombygget 1901 ved H. Wenck. Pakhus tilføjet 1924 ved K. T. Seest Fredningsår: 1992 Bemærkninger: Kommunens eneste fredede bygning. Da man anlagde jernbanen, kom stationen til at ligge lige langt fra sognekirken og den tidligere købstad, den er opkaldt efter, nemlig ca. 4 km i hver sin retning. Det ville have været mere nærliggende at kalde den Siim, men det kan have spillet ind, at Dover sogn også fik station i Alken, og nabosognet Gl. Ry derfor insisterede på, at få stationen opkaldt efter sig. Det nærmeste man kommer et typehus blandt stationer, men det bedst bevarede af dem. Forbindelser: 1871 Skanderborg, Silkeborg billeder: http://www.geocities.com/Baja/trails/1530/rly/ry1.html
Adresse : http://www.geocities.com/Baja/trails/1530/rly/fred1dk.html#ry
Webarkiv: - Post nr: 776
| Kategori: link til hjemmeside
Jernbanehistorie - bl.a VETERANTOG Billeder af veterantogs materiel og effekter. . . Der er masser af billeder fra de forskellige veteranklubber, og billeder af tilsyneladende henstillet materiel.
Adresse : http://www.l-eriksen.dk/rail/side1.html
Webarkiv: - Post nr: 777
| | Kategori: notat
Horsens Bryrup jernbane - Nordeuropas højeste gitterbro. Naturstien løber gennem Træden Skov, hvor den passerer Gudenåens gamle løb på en høj dæmning.Tilbage i den smalsporede jernbanes tid krydsede togene Gudenådalen på en imponerende stålgitterbro ca. 15 meter over åens løb. Ved ombygningen til normalspor i 1929 valgte man i stedet at bygge den nuværende dærrining -men gitterbroen ligger fortsat inde i dæmningen
Adresse : notat - kilde : Folder om naturstien
http://www.sns.dk/Silkeborg/vandrefl/26hors.htm Webarkiv: - Post nr: 779
Kategori: link - Banestyrelsens hjemmeside - post nr: 2058
Tidslinie om jernbanenettets udvikling i danmark
Følgende oversigt har fokus på specielt jernbaneinfrastruk-turens udvikling og må således ikke opfattes som en samlet fremstilling af jernbanehistorien i Danmark.
Adresse : http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=256
Webarkiv/kilde: http://www.bane.dk/default.asp
|
| |