DATASIDE - USORTERET

 


Søg i Strejfs ekstene links og udvalgte noter
 .
powered by
FreeFind

Tilbage

 

Kategori: billede
Lokomotiv - K-maskine foran persontog ved perronen i Langå omkring 1910. Der er rejsegods til eller fra bagagevognen (E-vognen) lige bag lokomotivet. hvor personalet står klar. I baggrunden til højre holder godsvogne og bag dem kan man skimte remissen.

Adresse : http://www.langaabibliotek.dk/billedarkiv/a/big/a1.jpg
Webarkiv: - Post nr: 546


Kategori: Link til billede fra Langå Bibliotek - kort - billeddepot
Langå - Kort fra 1910

Adresse : http://www.langaabibliotek.dk/billedarkiv/k/k.htm
Webarkiv: - Post nr: 569


Kategori: Om riller i granit - Forhistoriske eller kløveriller?
Kløvning af sten - Kirkebyggeri - Den ældste er et bevaret regnskab vedrørende Sønder Omme Kirkes vestforlængelse i 1615-1622. Herom skriver de bl.a.: "Forberedelserne til byggeriet i Sønder Omme indledes for alvor i 1616, da man begynder at samle markstensmaterialet: '172 Læs huggen Sten og Kamp at age af adskillige Marker og op til Kirken - 10½ dlr.' De følgende to år samles endnu 54 læs sten, og her fremgår det af regnskabet, at råmaterialet, vandreblokkene, i nogle tilfælde måtte graves fri og kløves på stedet. I 1617 anføres det således: 'holdt 2 Karle i 4 Dage at kaste Jord fra store Sten i Marken og brænde dem itu og siden vælte dem af Graven.' Og i 1618 skrives: '1 Karl 1 Dag at opkaste Sten og brænde dem sønder'. Her er utvivlsomt tale om udnyttelse af større vandreblokke, der ligger så dybt, at der ved frilæggelsen ligefrem etableres en 'Grav' omkring stenen. Der tales derfor om, at karlene må vælte de blokke, som stenen ved sprængningen er blevet delt i, op af hullet eller graven. Når der det ene sted tales om at 'brænde dem (d.v.s. stenene) itu', og man det andet sted siger, at man skal 'brænde dem sønder', så rejser det spørgsmålet, om der ved den kløveteknik, som rillerne knytter sig til, tillige har indgået en - måske i selve rillen - koncentreret, stærk varmepåvirkning, en brænding." (Aarbøger for Nordisk c og Historie 1990, s. 233)

Adresse : http://www.ancient-astronomy.dk/febmag00.htm
Webarkiv: - Post nr: 576


 

Kategori: Link til kort fra Skov og naturstyrelsen
Middelalderspor på Djursland - Kort over Djursland med Kalø Slotsruin

Adresse : http://www.sns.dk/fortidsm/netpub/kaloe/bagsiden.htm
Webarkiv: - Post nr: 578


 

Kategori: Link til side fra Moesgård - udgravninger
Kirkebyggeri ved tidligere vikingegårde ? - Museets udgravning i 1989 i et byggemodningsområde ved Lisbjerg viste, at vore landsbykirker kan ligge tæt placeret op til - eller endog indeni storgårde fra sen vikingetid (1990 - JJ og HJM - beretning, Litt: JJ og HJM 1990 a og 1992). Denne iagttagelse har ført med sig, at museet har foretaget en særlig indsats i undersøgelse af kirkernes omgivelser for bl.a. at se, om disse også skulle være placeret tæt ved en storgård. Sådanne undersøgelser er bl.a. sket ved kirkerne i: Harre nær Skive, samt i Framlev, Sabro og Storring (JJ og HJM - beretning), Tiset (1993 - HJM - beretning). Ved renovering af Lisbjerg Kirkes indre i 1994 fik museet lejlighed til at udgrave hele kirkeskibets gulv, hvorved der her blev fundet spor efter en fornem trækirke fra 1000-årene og af en forudgående stormandshal (JJ og HJM - beretning, Litt: JJ og HJM 1997). En tidlig kirkegård er undersøgt i Nordby ved Viby (1996 - HS - beretning, Litt: HS 1997 c).

Adresse : Moesgård Museum
Webarkiv: - Post nr: 580


Kategori: Link til Sleiborgs side
Christian VIII - Konge af Danmark fra 1839-1848 Christian VIII blev født i 1786 og døde i 1848. Han var søn af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian VII. Arveprins Frederik spillede en fremtrædende rolle i det statsråd der regerede under Christian VII, indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784. Da Frederik VI ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge Kongeloven den nærmeste arving til tronen. I 1806 giftede Christian Frederik sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev aldrig lykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik VII...
Adresse : http://www.danskekonger.dk/biografi/ChrVIII.html
Webarkiv: - Post nr: 584


Kategori: Link til Folkekirken
Om Dover Kirke - ved Ry - Kirken er viet til apostlen Sct. Andreas og er bygget den sidste halvdel af det 11. Århundrede. Øm kloster ejede kirken gennem middelalderen indtil den efter reformationen er overgået til kronen. De næste hundrede år skiftede kirken ejer flere gange, hørte i 1767 under Skanderborg rytterdistrikt, hvor tre af sognets gårdmænd købte den

Adresse : http://www.folkekirken.dk/STIFTER/AARHUS/silkeborg/Dover/7.htm
Webarkiv: - Post nr: 624


Kategori: link til lokalarkiv
Haurum Sogn - Haurum sogn ligger i den sydlige del af Houlbjerg herred. - idag i Hammel kommune. I sognet hovedgården Frijsendal, der hører til Grevskabet Frijsenborg. Tidligere har der umiddelbart syd for Haurum ligget en landsby Njær

Adresse : http://salldata.dk/arkivet/haurum.html
Webarkiv: - Post nr: 632


Kategori: link til lokalarkiv
Sall sogn - ved Hammel . I sognet ligger byerne Sall med kirken, Aptrup og Tulstrup.

Adresse : http://salldata.dk/arkivet/sall.html
Webarkiv: - Post nr: 633


Kategori: Link til hjemmeside fra Københavns Universitet
Kalkmalerier i Danske kirker - Danmark har den største og fineste samling af kalkmalerier. I Perioden ca. 1100-1600 blev vores kirker ofte dekoreret med kalkmalerier

Adresse : http://www.kalkmalerier.dk/
Webarkiv: - Post nr: 703


Kategori: link til hjemmeside
Linå sogns historie - Du kan læse om : Linaa i middelalderen Linå Kro historie Linå Sogn I oldtiden Skovene i Linå Sogn By- og stednavne i Linaa Sogn Jagt og Vildt

Adresse : Webarkiv: - Post nr: 709


 

 

 

Kategori: link til Hjemmeside
Sondrup - historie - I en beskrivelse fra begyndelsen af 1900 tallet fortælles der om Sondrup: Sondrup har hørt under Serritslevgaards Fæstegaard og havde ved udskiftningen 8 gaarde


 

 

 

Kategori: Link til Hørning Bibliotek
Stenen i Mesing - ...At få den 18 t tunge sten op af sit hul i mosen og ind til byen - en afstand på 2 km -, blev et større arbejde, end man havde regnet med....

Adresse :link fjernet :-( http://www.hoerning-bibliotek.dk/lokalhistorie/stenen_mesing.htm


Kategori: Link til Hørning Bibliotek
Vandretur ved Mesing - ...Balravnsknolden, en gravhøj i Illerupådal lige syd for Mesing Sønderskov. .... Det var her kæmpen Balravn i år 1100 hørte Mesing kirkes klokke ringe for første gang. Han blev så vred, at han tog den største sten, han kunne finde, og kastede den mod kirken. - Men han kom for sent! - Kirken var allerede indviet som Guds kirke. Derfor fløj stenen forbi kirken og havnede i »Den Tuede Mose« ca. 2½ km vest for kirken, hvorfra den i 1934 af beboerne blev slæbt ind til pladsen foran kirken.

Adresse ::link fjernet :-( http://www.hoerning-bibliotek.dk/lokalhistorie/vandre_mesingkirke.htm


 


 

Toppen af sidenTilbage

Kategori: link til randers turist
Herregården mellem åerne - Bidstrup, Voermølle & Granslev - Bidstrup Hovedgård Et af Danmarks smukkeste og bedst bevarede barokke herregårdsanlæg. Den trefløjede hovedbygning er opført omkring 1698 og sidst ombygget i 1760 (arkitekt N.H. Riemann). Fra den tid stammer også stald og ladebygninger. I parken, som er omgivet af en 2 m. høj mur, findes rester af voldgrave.

Adresse ::link fjernet :-( http://www.randersturist.dk/langaatur2.htm


Kategori: link til hjemmeside
Odder lokalarkiv -

Adresse : http://www.oddernettet2.dk/lokalarkiv/
Webarkiv: - Post nr: 783


 

Kategori: link
Odder Avis' Historie - Odder Avis er vokset op på fundamentet af et politisk dagblad, der blev stiftet i 1887 for at sikre Odder by og Hads Herred i øvrigt et frisindet og kulturelt organ. Det fik navnet »Odder Folkeblad«.

Adresse : http://www.odderavis.dk/ Webarkiv: - Post nr: 785


 

Kategori: Århus Leksikon
Kragelundskolen - Det var i april 1937, sognerådet i Holme-Tranbjerg Kommune besluttede at bygge en ny skole nogenlunde midtvejs mellem de to gamle i Holme og Skåde....

Adresse : http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00337.htm
Webarkiv: - Post nr: 787


 

 

Kategori: Link til Hjemmeside
Kolindsunds Venner - Forening der vil genskabe søen ved Kolindsund- Planer forelå fra 1848 om at udgrave en sejlbar kanal ud til Kattegat, men de blev aldrig til noget, før afdræningen i 1873.

Adresse : http://www.kolindsund.dk/


Kategori: link
Husdyrbruget i Åle sogn - N.Kr. Laursen: Af Åle sogns historie. Tørring bogtrykkeri 1930, s. 292ff-f] Fra ca. 1830 bedredes tidernes langsomt, men sikkert. Storindustrien begyndte at vokse frem; England lettede tolden; og der kom en varig opgang i konjunkturerne. Iæsr steg kornpriserne stærkt, og man gled nu ind i den periode, hvor landbruget koncentrerede sig om kornavl og kornsalg. Svingploven afløste hjulploven; senere kom svenskharven; mærgling og dræning påbegyndtes

Adresse : http://www.historie.syd-fyn.dk/landbrug/mejeri7.htm
Webarkiv: - Post nr: 798


Kategori: notat
Teglværker - transport - ...Nationalmuseet mener, at 40 stk. munkesten var et stort læs på datidens dårlige veje og med tidens usle vogne og heste. (1100-tallet)


Webarkiv: - Post nr: 819


Kategori: Link til Hjemmesid
Købmandsgård på Samsø - Købmandsfirmaet blev grundlagt af Lars Rasmussen i 1840 i Ørby, men blev den 1. august 1844 flyttet til Ballen. Her overtog han en seksfags bygning beliggende i "Skansen nr. 7 ved Brundby Balle". Det drejede sig om den vestligste halvdel af Købmandsgårdens nuværende hovedbygning, som var opført få år før overtagelsen. Den tidligere ammunitionsbygning udgjorde et anneks på nordsiden af hovedbygningen.

Adresse ::link fjernet :-( http://www.kobmandsgarden.dk/historie.htm
Webarkiv: - Post nr: 820



Toppen af sidenTilbage


Kategori: Link til slægtsside
Mouritz Christian Fischer - Dato Sted Kilde Født : 19.06.1703 Lavengård Kilde Døbt : - Linå Trap Død : 19.07.1778 Constantinsborg Kilde Begravet : - Linå Kapel Kilde Stilling : Auctionsdiecteur, Justitsraad Arbejde: : I København Noter : Han var først kongelig Livtjener, 1738 nævnt som Materialforvalter. Før 1743 Auktionsdirektør i København, senere slotsforvalter på Christiansborg Slot, som stod færdigt 1745. Udnævnt til Justitsråd.

Adresse : http://home6.inet.tele.dk/pfh/winfam/wholm/per00081.htm


Kategori: link til Erik Brejls hjemmeside
Tyrsting Herreds tingbog - Disse tingbogsekstrakter dækker Tyrsting herreds tingbøger for perioden før sammenlægningen med Vrads herred 1687.

Adresse : http://home0.inet.tele.dk/brejl/tyrsting.htm


Kategori: fra middelalderruten på visitnord.dk
Grønbæk kirke - Grønbæk Kirke. Omkring år 1225 fik en maler her en af sine sværeste opgaver: at udsmykke den romanske apsis. Han løste opgaven på en smuk og harmonisk måde ved at anvende de kraftfulde farver, hvor især turkisgrøn og azurblå skinner klart igennem. I Grønbæk findes ruinen af det jagthus, hvor Erik Klipping efter sigende opholdt sig natten inden han blev myrdet i Finderup Lade i 1286, og ensomt på en åben mark, som skråner ned mod Alling sø, ligger ruinerne af et kloster, som anlagdes ca. 1250.

Adresse : http://www.visitnord.dk/dk/temaferie/middelalderruten.shtml
Webarkiv: - Post nr: 840


 

 

Kategori: gjern kommune
Gjern Kommunes historie - ... I 1908 blev Silkeborg-Langåbanen anlagt, og den fik station i Sminge, Gjern og Fårvang. Det satte voldsomt gang i udviklingen i Gjern kommune, især i Fårvang, der stort set skød op af den bare mark, der hvor Århus-Viborglandevejen krydsedes af jernbanen og i dag er kommunens største bysamfund - en smule større end Gjern by. Jernbanen betød lettere transport af landbrugsvarer og medførte oprettelsen af teglværker, savværker, korn- og foderstofforeninger, hoteller o.m.a. ...

Adresse : http://www.gjernkommune.dk/historie.htm
Webarkiv: - Post nr: 843


 

 

Kategori: link til Peer Fischer Holm´s Slægtsforskning
om Peter Holm - Peter Holm, museumsdirektør og grundlægger af Den Gamle By, født i Århus 1873, død 1950

Adresse ::link fjernet :-( http://home6.inet.tele.dk/pfh/peterhol.htm
Webarkiv: - Post nr: 846


 

 

Kategori: link til olifanten
Slægtsside med mange linier - bl.a. jeppe aakjær og konge og adelsslægter

Adresse : http://www.danbbs.dk/~just/total.web/per02637.htm#0
nr: 849


 

Kategori: Link
Skipper Clement - Skipper Clement skibsfører, underadmiral hos Frederik 1., kaperskipper, bondeoprørsleder m.m. Født omk. 1484 i Vedsted, Aaby sogn Død september 1536, halshugget i Viborg

Adresse : http://hjem.get2net.dk/ip/slaegt/clement.htm
Webarkiv: - Post nr: 851


 

Kategori: Link
Registrering af romanske stenskulpturer i det middelalderlige danske område - ...På Nationalmuseet findes fotografier, tegninger og aftryk af store dele af vore romanske stenarbejder, og det er planen at bruge dette materiale som grundlag for en opdateret registrant. For at undgå at projektet strander pga. manglende resurser, vil det første resultat af projektet blive en behandling af granitportaler. ...

Adresse : http://users.cybercity.dk/~bdc5599/romanske.htm
Webarkiv: - Post nr: 856


Kategori: link til Bo Gregersen
Ærkeenglen Mikaels kirke i Tulstrup - en missionskirkes efterfølger? - Landsbyen Tulstrup i Gjern herred ligger malerisk midt på et bakkedrag nord for Knudssø. Kirken, der er viet til ærkeenglen Mikael, ligger øverst med udsigt over byens tage og søen i syd. Den gamle kongevej mellem Skanderborg og Viborg ligger lige ved siden af kirken og oksevejen gik i middelalderen forbi Tulstrup. Kirken har derfor været centralt placeret i forhold til to af middelalderens hovedfærdselsårer. Landsbyen nævnes første gang i 1337, ... med literaturliste

Adresse : http://users.cybercity.dk/~bdc5599/tulstrup.html
Webarkiv: - Post nr: 858


Kategori: link
Fra Vonsild Kirkebog - 31.3.1693 berettede jeg gammel LAURS NIELSEN SMED, som var syg. Han blev begravet 5.4. Han var født i Århus stift under Skanderborg len i Alling sogn udi Gjern herred i en by kaldet Javngyde i 1625 2 år før kejserens tid, faderen gårdmand Niels Persen, moderen Maren Nielses. Forældrene opdrog ham med flere søskende til gudsfrygt. Da han var 12 år mistede han sin fader og kom til farfaderen, siden efter farfaderens død kom han til en farbroder, hvor han var i 4 år. Så fik han lyst at gå i skole 1 år og lære alle slags skrifter at læse. Derfra begav han sig til Års [måske Århus] at lære smedehåndværket hos hans egen broder, lærte i 3 år. Han fik nu, da han var 25 år, lyst at lade sig hverve som rytter under oberst Brochenhusen i 1650 og drog med ham til Norge, hvor han var i 9 år som rytter og fanesmed.

Adresse : http://vonsilds-slaegter.port5.com/214_1685-1694-begr.htm
Webarkiv: - Post nr: 859


Kategori: Link
Grenå Brandvæsenshistorie - Grenaa nævnes som købstad i 1262, men man mener at der har været et bysamfund siden år 1150-1200. Byseglet stammer fra ca. år 1300. Hvordan navnet Grenaa er opstået vides ikke, men det nævnes i kong Valdemars jordbog som Grindhøg. Grenaa har haft mange og store brande igennem tiden. Den første brand der er beskrevet er fra 1540, men mange af de optegnelser er borte. Den 13/11 1626 var der en stor brand, hvor ca. halvdelen af byen gik op i flammer. ...

Adresse : http://www.beredskabsgaarden.dk/grenaa/historie.htm
Webarkiv: - Post nr: 860


 

Kategori: link
Havmøllen og Jernhatten - ...Der findes ikke en eneste mark langs Havmølleåen fra Stubbe Sø og helt ud til Jernhatten, hvor der ikke er fundet flinteredskaber i store mængder. Især er der ganske mange bopladser fra Ertebøllekulturen, men også mellemneolitikum og yngre stenalder er repræsenteret i området. ...

Adresse : http://home1.inet.tele.dk/gewaldi1/havmollen.htm


Kategori: link
Møntfund ved havmøllen - Møntfundet fra Havmøllen bestod af mønter fra midten af det 13. århundrede og til omkring 1850. Det var hovedsagelig skillemønt. Danske én- og toskllinger var der mange af, men også småmønter fra hansestæderne langs Østersøen fandt jeg en del af. En anden mønttype var de

Adresse : http://home1.inet.tele.dk/gewaldi1/fund.htm


 

Kategori: link
Mørkes nyere historie - Landsbyen hed ikke Mørke oprindelig , den hed "Myrki". Det kom formentlig af, at den lå ved mosen "myr" - en gammel betegnelse for mose - og mosen var Mørke kær. Efter sidste istid for knap 10.000 år siden, lå der en stor sø,

Adresse : http://www.moerke.dk/page2.html
Webarkiv: - Post nr: 867


 

Kategori: viby lokalhistoriske samling
Håndværk i Viby - ....En større udbredelse af håndværk blev også bremset af den såkaldte Læbæltebestemmelse, der betød at købstaden Århus var beskyttet mod konkurrence i en mils omkreds. Det gjaldt dog fra 1856 ikke høkerforretninger.

Adresse Webarkiv: - Post nr: 869


Kategori: link
Kolt Kirke - Kirken dateres tilbage til 1433, hvor den blev kaldt Vor Frue. I tiden mellem 1661 og 1675 overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. ved en auktion i 1802 blev kirken solgt til sogenmændende for endelig at gå over til selveje i 1924.

Adresse : http://www.koltkirke.dk/omkirken/kirken.htm
Webarkiv: - Post nr: 870


Kategori: link
S/s Skødshoved - "Skødshoved" er Danmarks sidste paket, fortidens maritime rutebil. Hun har besejlet Århus Bugten siden 1907. Du kan komme med på en af de spændende sejladser og opleve det smukke landskab fra søsiden

Adresse :
http://www.mols.dk/veteranskib/
http://www.mols.dk/veteranskib/historisk_skoedshoved.htm
Webarkiv: - Post nr: 871


 

 

Kategori: link med billeder
Vejlby Kirke - djursland - Desværre er denne portal flyttet fra sin originale plads på sydsiden af kirken pga. en ombygning i 1923. En missionsbølge gjorde Vejlby kirke for lille, og kirken blev derfor kraftigt udbygget. Den romanske kvadrestenskirke blev derved minimeret til sideskib og sakristi, mens en ny teglstensbygning blev hovedskib. Portalen kom til at sidde i det nye hovedskibs vestende og blev ved samme lejlighed udvidet i bredten for at imødekomme det 20. årh. krav til størrelsen på kister ved begravelser

Adresse : http://users.cybercity.dk/~bdc5599/vejlby.htm
Webarkiv: - Post nr: 874


Kategori: Link til side på www.tjele.dk
Tjele en oplevelse - Tjele - en oplevelse. 1. Stenkiste ved Løvel Mølle 2. Løvelbro 3. Mindelunden i Løvel 4. Normandshede 5. Skalsådalen 6. Sødal Hovedgård og Sødal Skov 7. Uglhøj dobbeltjættestue 8. Lindum Skov 9. Vammen Søbred 10. Tjele Langsø 11. Jættestuen ved Bigum 12. Viskum Hovedgård, Viskum Kirke 13. Nørreåen 14. Tjele Gods 15. Tjele Kirke 16. Ø Bakker og Nørreådalen 17. Kvorning Kirke 18. Nr. Vinge Vandmølle 19. Årup Kirke 20. Årup Langdysse 21. Vorning Helligkilde 22. Hvidding Krat 23. Hammershøj

Adresse : http://www.tjele.dk/praesent/tjele_en_oplevelse/tjele_en_oplevelse.html
Webarkiv: - Post nr: 875


Kategori: link til gymnasielærers hjemmeside
Benders historieside - Historie Palæstinensernes hjemmeside Israelernes hjemmeside Folketinget Om Grundloven Paradigmeskift ved århundredeskift Kalkmalerier i danske kirker Århus i Årtusinder og århundreder Danmark i Middelalderen Tre rids gennem Danmarkshistorien Søren Maagaard Hansens Bookmarks Renæssance - og Barok-arkitektur Julehistoriequiz Århus By's historie Fredsproces i Mellemøsten

Adresse : http://users.cybercity.dk/~hcc1228/historie.html
Webarkiv: - Post nr: 876


Kategori: Link til erindringer
Svend Felding og bjergmanden i Daubjerg Daas - fra Mads Møller (Grejdal)'s Erindringer. : Den store Dreng, Svend Felding, tjente paa Landting, og blev derfra sendt til Viborg et Ærinde. Saa gjorde han sig gode Venner med Bjergmanden i Daugbjerg Daas, og han gav ham da noget at drikke, der gav ham overnaturlige Kræfter. Da han kom tilbage til Landting, stod Karlene og var i Beraad med dem selv om, hvem der skulde hente juleøllet op fra Kælderen. Naadigherren havde nemlig sagt, at de maatte faa saa meget øl i Julen, som en af dem kunde bære op af Kælderen. Da Svend Felding hørte det, bad han saa mindelig om at faa Lov til at hente øllet, men det kunde der jo aldrig være Tale om at sætte en Dreng til, for saa kunde de da regne ud, at der blev ikke meget at holde Jul med. Men Svend Felding tiggede og bad og gjorde sig saa lækker for alle Karlene og lovedc, at han skulde nok komme med lige saa meget som en af de stærkeste af dem. Og da de alle holdt meget af ham, kunde de ikke modstaa hans Bønner, men de var rigtignok belavede paa, at det vilde blive knapt med Juleøllet dette Aar. Svend Felding gik ned i Kælderen, tog fire Tønder ud, men de to slog han Spunsen fra. Saa tog han en Tønde under hver Arm, stak en Finger i hver af de andre, og saa gik han forsigtig op ad Trappen og hen midt i Gaarden med sin Draft, mens Karlene saa forundrede og fornøjede til. Ja, saaledes fortælles i hvert Fald.

Adresse : http://www.lokalarkiver.dk/vinderup/Sognene/Ejsing/Mads%20Moller%20Grejsdal.htm
Webarkiv: - Post nr: 877


Kategori: Link til Mårslet kirkes kalkmalerier
Svend Felding og Jelshøj - Svend Felding og Jelshøj Navnet Svend Felding har været nævnt. Svend Felding tjente på gården Åkær ved Odder. En dag, da han var på vej til Århus, mødte han på Langballebakken trolden fra Jelshøj. Trolden overtalte ham til at hjælpe sig med at bekæmpe sin arvefjende, trolden fra Borum Eshøj. Til gengæld blev Svend Felding udstyret med 12 mænds kræfter. Om det er denne eller en anden sagnfigur, der vises på billederne, kan der naturligvis ikke siges noget afgørende om.

Adresse : http://www.maarsletkirke.dk/kalkmalerier.htm
Webarkiv: - Post nr: 878


Kategori: link om Essenbæk
DANSK PRÆSTE OG SOGNEHISTORIE - Essenbæk kloster blev stiftet af Knud Lavards svigersøn, Stig Hvide (d. 1151). Det laa vist først i Randers, men flyttedes til Essenbæk omkr. 1180. Det var viet til Sct. Laurentius og tilhørte Benediktinerordenen. Det fik ved gaver og testamenter et stort jordegods, flere kirker og fiskegaarde. En aarbog fra 1328 fortæller om det aandelige liv i klostret

Adresse : http://gyldenloev.terrashare.com/Praest/praest.htm
Webarkiv: - Post nr: 879


Kategori: Link til Hjemmeside
Fra vikingetid til middelalder - el. Hvordan adelen opstod. I vikingetiden var det bønderne, der bestemte her til lands. I hver landsby holdt man bystævne, og her gav de frie jordejende bønder sig selv love, regler og domme. Sager der omfattede mere en landsbyen blev afgjort på Herredsting, og over dem igen stod de fem Landsting i Viborg, Urnehoved, Odense, Roskilde og Lund. Principielt var alle frie og ligeværdige, bortset fra trælle.

Adresse : http://users.cybercity.dk/~dko8218/hiviking.htm#Fra vikingetid til middelalder
Webarkiv: - Post nr: 892


 

Kategori: notat lit.
Randlevs vikinger - Artikel i Østrjysk Hjemstavn årg. 2000 Plan over både gravplads og fund af hustomter. Billeder af fund.


 

Kategori: Dnmark i 1000 år - TV2
Jacob Erlandsen - Jakob Erlandsen (? - 1274) dansk gejstlig. Han studerede i udlandet, og opholdt sig en overgang ved pavehoffet. I 1250 blev han indsat af paven som biskop i Roskilde og valgtes i 1254 til ærkebiskop af Lund trods modstand fra kongen, Christoffer 1.

Adresse : http://www.udfordringer.dk/dk1000/biografi/default.asp?person=jakoberlandsen
Webarkiv: - Post nr: 896


 

Kategori: Link
Stig andersens messestiftelse - 1360 23. juni Stig Andersen af Bjørnholm, ridder, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud. Eftersom menneskenes liv er skrøbeligt, tiden flygtig og timen kort, og for at det, der sker i tiden, som følge heraf ikke skal svinde sammen med tiden, er det nødvendigt, at det gøres åbenbart til evig tid ved pålidelige mænds vidnesbyrd og ved skriftlog ihukommelse. Defor erkender og erklærer jeg klart med dette brevdgående modent overlæg og efter ensstemmigt samtykke af mine frænder og arvinger, hvem det angår ellers i fremtiden vil angå, til frelse for min, min elskede hustrus, min faders, min moders, mine sønners,brødres og alle mine forfædres - from ihukommelse - sjæle med dette brev har givet og overdraget mit nedenfornævnte gods, alt og hvert, nemlig Fejrup på Helgenæs og Dejret og Torup i Mols Herred tillige med mit gods, løst og fast, vådt og tørt, intet undtaget, til glans for og til grundlæggelse og udstyrelse af det af mig grundlagte og udstyrede alter for Jomfru Maria midt i den ydre gang under den næstsidste hvælving i St. Clemens' kirke i Århus, idet jeg forpligter mig og mine arvinger til inden næste påske på Viborg landsting og på

Adresse : http://w1.1312.telia.com/~u131200510/kalk/body_messestiftelse.html
Webarkiv: - Post nr: 906


Kategori: Link
Gammeldansk Ordbog - Interessen for middelalderens danske sprog blev vakt i den tidlige renæssance. Ganske vist havde reformationstidens humanister, og især Christiern Pedersen, været optaget af de foregående århundreder, men det var mere begivenhederne, som var afgørende i denne politisk-nationalt inspirerede fortidsinteresse, end det var den form, hvori de kom til udtryk i kilderne. Den ordbogsvirksomhed, der blev udøvet af Christiern Pedersen (Vocabularium ad usum dacorum, 1510), Henrik Smith (Hortulus synonymorum, 1520, Libellus vocum Latinarum, 1563), Jon Tursen (Vocabularius rerum, 1561) og andre, fokuserer da heller ikke på modersmålet, men skal betragtes som praktisk hjælp ved latinundervisningen. En primært sproglig interesse for middelalderdansk spores først i slutningen af 1500-tallet. ....

Adresse : http://www.dsl.dk/go_praesentation.html
Webarkiv: - Post nr: 907


 

Kategori: Link til KU
Stiftere og stifterrettigheder ved sognekirker - I højmiddelalderens forholdsvis nykristnede Skandinavien, som i det øvrige Europa, var det en vigtig markering af magt og social status at opføre kirker, give dem indtægter og jord (fundus), og at fastholde deraf følgende rettigheder som fundator og stifter. Det sidste, fastholdelse af rettigheder, frembød ingen vanskeligheder i det sene 11. årh.s Vesteuropa, da kirken endnu overalt var stærkt integreret i samfundet, og fundatorerne kunne håndhæve ejendomslignende rettigheder over deres kirkegrundlæggelser.

Adresse : link nedlagt :-( http://www.hum.ku.dk/historie/masem/nyborg.html
Webarkiv: - Post nr: 909


 

 

Kategori: link
Kartoffeltyskerforeningen - Historien bag indvandringen. Hvor kom de fra? Foreningen. Aktuelle aktiviteter. Literatur. Adresser og links.

Adresse : http://www.kartoffeltysker.dk/
Webarkiv: - Post nr: 912


 

Kategori: Link
Slotte og herregårde i Østjylland - Velkommen til Slotte og herregårde i Østjylland © Skunk webdesign 2001 07-07-01 For en nærmere beskrivelse brug linket Clausholm Frijsenborg Gl. Estrup Katholm Løvenholm Gjessinggaard Bidstrup Møllerup Rosenholm Rugård Skaføgård Stenalt

Adresse : http://www.mellernielsen.com/slotteogherreg.htm
Webarkiv: - Post nr: 914


 


 

Toppen af sidenTilbage

 

Kategori: link
Skifteuddrag fra Silkeborg Gods - Silkeborg Gods Skifteprotokol 1767-1817 G 343 - 2

Adresse : http://home0.inet.tele.dk/brejl/gjern.htm#silke
Webarkiv: - Post nr: 917


 

 

Kategori: Link til lokalarkiv
Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv - bl.a om solbjergbøgerne

Adresse :
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/solbjerg/
Webarkiv: - Post nr: 920


Kategori: note fra newsgroup
Rummål - Flademål - Opslag i Heine Madsen: Ordbog for slægtsforskere, ISBN 87-983134-3-6 1 otting = 17 potter = ca. 16½ liter Ved smør: 1 otting = ca. 14 kg Ved øl: 1 tønde = 8 ottinger Ottingkar: mål for korn og andre tørre varer 1 skæppe = 8 otting, 1 otting = 2,174 liter Ingen definition af Plov --- En "Otting" er en ottendedel af den oprindelige gård eller boel. Afhængig af hvor i landet du befinder dig, og hvilken tidsperiode du befinder dig i, kan selve størrelsen variere ganske meget. En "Plov" er det areal der kan behandles med een plov. Dvs. det areal een mand kan dyrke, og som kan give føden til een familie. Men her skal man jo tage i betragtning at langt fra al jorden blev dyrket, og at selv den jord der blev dyrket måske kun blev det hvert fjerde år eller så. Så igen, afhængig af hvor i landet du befinder dig, og hvilken tidsperiode du befinder dig i, kan det variere ganske meget. --


Kategori: Link
Ask Højskoles Historie - Ask Højskole var dengang ikke grundtvigsk, men bestemt af Lars Bjørnbaks tanker om bøndernes sociale og politiske fremgang gennem tilegnelse af nyttige og praktisk anvendelige kundskaber og med afvisning af Grundtvigs tale om folkeånden og danskheden. Der fandtes en lille halv snes bjørnbakker-højskoler, af hvilke Ask er den eneste overlevende.

Adresse : http://www.askhojskole.dk/indhold/ask/historie.htm
Webarkiv: - Post nr: 922


Kategori: link - faktuelle oplysninger
Danmarks Middelalder - Middelalderen Af Poul-Erik Bjørn Nielsen Perioden fra ca. 1050 til 1500 kaldes for middelalderen. Tidligere kaldte man ofte perioden lidt nedsættende for "den mørke middelalder". Men som det vil fremgå, var den hverken mere eller mindre mørk end andre tider. Den var præget af både økonomisk og teknologisk fremgang og af stor kulturel rigdom.

Adresse : http://www.cbs.dk/hda/peb/middelalder/middelalder.htm
nr: 923


Kategori: link - faktuelle oplysninger
Jyske Lov, 1241 - Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og danerne vedtog. Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden. ...

Adresse : http://www.cbs.dk/hda/peb/middelalder/jyskelov.htm


 

 

Kategori: link
Samsø Slægtshistoriske Forening - + Lokalhistoisk Arkiv Bogliste og folketællinger Fiskere og deres både Billeder

Adresse : http://www.genealogy-samsoe.dk
Webarkiv: - Post nr: 927


 

Kategori: Link til lokalarkiv
Grenå og den vide verden - Indhold 1. Hvorfor navnet Grenaa? 4 2. Grenaa og kongemagten 6 3. Præst henrettet for mord 8 4. Økologisk nedtur og genopretning 10 5. Grenaa til Kattegat 13 6. En husmand blev Grenaas helt 16 7. Landbrug på søbund 18 8. Industri til Grenaa 21 9. Nobelpris til August Krogh 24 10. Politisk magtkamp 25 11. Olivia Holm-Møller fra Homaa 28 12. Gredanastof til alle 30 13. Den anden industrirevolution 33

Adresse : http://www.eteket.dk/etekster/grenaa/grenaa.htm


Kategori: Link til Skov og Naturstyrelsen
Vandreture omkring Hald Sø - De 5 Hald'ers historie Hald Hovedgård har i tidens løb haft den skæbne at blive ombygget og flyttet i alt 4 gange. Det ældste Hald, på detailkort 2 kaldet "Brattingsborg", lå ca. 400 m øst for det nuværende - dets oprindelse er gået tabt i historien, kun gamle kæmpeviser og sagn fortæller om dette det 1. Hald og dets beboere. Det 2. Hald, der ligger over for Niels Bugges Kro, ved vi mere om. Det var fra denne borg, den jyske herremand Niels Bugge i 1351 stillede sig i spidsen for de oprørske jyske herremænd, der ikke ville finde sig i, at Kong Valdemar Atterdag indskrænkede deres handlefrihed. Niels Bugges fæstningsanlæg blev sat på prøve, da Valdemar Atterdag drog til Jylland og belejrede Hald uden at kunne indtage det. Efter Niels Bugges død i 1359 kom Hald i kronens besiddelse. Dronning Margrethe l forærede godset til bispestolen i Viborg med den klausul, at borgen skulle rives ned og bruges til kirkebyggeri.

Adresse : http://www.sns.dk/Fussingoe/vandrefl/7hald-vib.htm
Webarkiv: - Post nr: 932


Kategori: link - faktuelle oplysninger
Tidstabel - I konferencen Slægtsforskning på Politiken Online. opstod ideen til en årtalsliste til brug for slægtsforskere.

Adresse : http://hjem.get2net.dk/siff.data/historis.htm
Webarkiv: - Post nr: 933


Kategori: Link slægtshistorie
Hagsholm er en lille lokalitet syd for Houlbjerg - Hagsholm er en lille lokalitet syd for Houlbjerg. I forbindelse med slægtsforskning har jeg samlet en del oplysninger om nogle af de første beboere i området. Disse oplysninger vil jeg gerne dele med andre, der har interesse i området.

Adresse : Link fjernet :-( http://home1.inet.tele.dk/p_bach/hag.htm
Webarkiv: - Post nr: 940


 

Kategori: Link til stedets hjemmeside
Vikingecenter Fyrkat - Vikinge Center Fyrkat Historien bag FYRKAT. Vikingetiden. Historien kort fortalt. FYRKAT i dag. Udvalgte historier, fund og udgravninger. Billede serie fra FYRKAT. Information til skoler og andre grupper. Kontakt Fyrkat vikingerne i Hobro.

Adresse : http://www.fyrkat.dk/ Webarkiv: - Post nr: 942


 

 


 

Toppen af sidenTilbage



Kategori: Link til personalhistorisk tidsskrift
Hr. Jacob Bunisøns syv børn fra Skivholme præstegård og deres forslægt - For 111 år siden, i dette tidsskrifts første årgang, [1] stillede en slægtsforsker et spørgsmål, der hidtil er forblevet ubesvaret. Han henviste til, at der forhen havde været et epitafium i kirken i Skivholme (Framlev hrd., Århus amt) med følgende indskrift:

Adresse : http://www.genealogi.dk/bunisens.htm


Kategori: purhus lokalarkiv
årsskrift 1998 - Indhold: Årsberetning v/ Jytte Nielsen side 1 Blade af en regnebog og dens vandring v. Erik Johansen side 4 Et tidsbillede, Erhard Borch 1834 - 1906 side 8 En syns-og taxationsforretning v. Jørgen P. Olsen side 16 Jens Jetsmark v. P. Bugge Vegger side 20 Duftende Enge og kornrige Vange , Jens Jetsmark side 25 Barndom i Bjerregrav v. Knud Eriksen side 26 Tre nye bøger på lokalarkivet side 30 Fra Asferg bogen, Asferg mose side 33 Generalforsamling side 36 Bøger der kan købes på lokalarkivet side 37 Planlagte arrangementer 1999 tørvegravning skolehistorie - fussingø skeel

Adresse : http://www.purhusnet.dk/Foreninger/Purhus_Lokalarkiv/aarskrift98lokalarkiv.htm



 

Kategori: bog
Arkivhjælp til Landsarkivet for Nordjylland: - HJÆLPEMIDLER TIL ARKIVSTUDIER ;

en introduktion At komme godt i gang Med denne bog er der udarbejdet en fyldig fortegnelse over hjælpemidler til brug for arkivstudier på Landsarkivet for Nørrejylland. Den omfatter en oversigt over arkivre-gistraturer, registre og håndbøger. Oversigten indeholder tillige en omtale af de en-kelte arkivers vigtigste kildegrupper samt litteraturhenvisninger.


Kategori: link rigsarkivet
Mariagerkloster - Mariager kloster 1445-1521 653 Mariager birgittinerkloster er grundlagt i 1440'ne fra Maribo på Christoffer af Bayerns initiativ. Klosteret overtog det gods, som havde tilhørt det nedlagte benediktinernonnekloster Glenstrup ved Randers. Efter reformationen blev det godsrige Mariager kloster til et verdsligt hovedlen, men klosteret fik lov til at bestå til 1588.

Adresse : http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/rasaml/foer1848/aeldre/B0653.htm
Webarkiv: - Post nr: 965


Kategori: link - boganmeldelse
Frederik IV's landmilits - landsarkivet i Viborg
Studier over Frederik 4.s landmilits med særlig henblik på spørgsmålet om stavnsbånd og bønderkarlenes vilkår i øvrigt.


Adresse : http://www.udgiverselskabet.dk/Holmgaard.htm
- Post nr: 966


 

 

Kategori: Link til Hørning Bibliotek's sider
Blegind Kirke - Blegind kirke er opført omkring år 1200 og bestod den gang af skibet og koret, opført i romansk stil. Oprindeligt har åbningen mellem skibet og koret været smallere, den blev udvidet i den senere middelalder, antagelig omkring år 1500. I slutningen af middelalderen tilføjedes også tårnet og våbenhuset, som er ombygget flere gange siden.

Adresse : link nedlagt :-(  
http://www.hoerning-bibliotek.dk/naturoplevelser/blegind_kirke.htm
Webarkiv: - Post nr: 995


kategori: Marinearæologi - Ferskvandsarkæologi
Gudenåen - undersøgelser - Gudenåen ved udløbet af Salten Å med angivelse af pæle fra en tidligere bro. Her blev i 1930 undersøgt et middelalderligt anlæg bestående af to fiskegårde og en vandmølle. Kort over Gudenåen fra 1736. Laksegårde ved frijsenvold

Adresse : link nedlagt :-( http://www.natmus.dk/nmf/nyhed/nr12/5.html

 

 

 

 

Kategori: Link til Åbne Samlinger
Landtransport i Danmark i vikingetid og tidlig middelalder
...Den landbaserede transport fra den yngre jernalder frem til før 1300 har således været ret homogen, som det fremgår af landskabslovene. Man brugte hestetrukne 4-hjulskøretøjer (oftest tospand) i skridtgang (4-6 km/t) på græs, jord og grus. Hjulstørrelsen er ca 3 fod (85-95 cm) og sporvidden er ca 4 fod (110-120 cm), vendediameteren ca 10 m. Vejene var hjulspor mellem trafikpunkterne langs terrænets kurver. Man undgik stejle stigninger og bløde områder men kunne forbedre forholdene hhv. med hulveje og kunstigt skabte bærelag.…

Adresse :
http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/seminar-landtransportn_1.htm
Webarkiv/kilde: Forside: http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/index.htm - Post nr: 1020


Kategori: link til http://www.reventlow.dk/
C.D.F.Reventlow og landboreformerne
C.D.F.Reventlow og landboreformerne De første landboreformer Allerede i 1757 blev den første landbokommision nedsat af Frederik d. 5., og de følgende år kom der flere. I 1767 nedsatte Christian d. 7. en landbokommission, der skulle beskæftige sig med emner inden for bondestandens frigørelse. Den 17-årige konge interesserede sig, ligesom sin lærer E. S. F. Reverdil, for stavnsbåndets(1) opløsning og hoveriets(2) fastsættelse(3). Efter Struensees fald i 1772 blev en del af reformarbejdet inden for landbruget sat i stå.

Adresse :
http://www.reventlow.dk/cdfr_og_landboreformer.php
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1027


Kategori: Link til http://www.reventlow.dk/
Hvad var landboreformerne?
Man kan kort sige, at landboreformerne er en række love og forordninger fra midten af 1700-tallet til omkring 1800. De fik indflydelse på: Udskiftning. Udflytning. Hoveriafløsning. Stavnsbåndets ophævelse. Selveje. Hoveribyrden var i løbet af 1700-tallet flere steder steget så meget, at bønderne havde svært ved at få tid til at bearbejde deres egen jord og skaffe korn til afgifter...

Adresse :
http://www.reventlow.dk/hvad_var_landboreformerne.php Webarkiv/kilde: - Post nr: 1028


Kategori: link
Tidstabel omkring Stavnsbåndet og landboreformerne
... 1781 Forordning om udskiftning. De ældre bestemmelser blev her samlet, og det blev henstillet men ikke pålagt at skaffe jord til husmændene. - 1786 - Den store landbokommission nedsættes. Formål: at arbejde med hvad der kunne tjene til forbedring af bondestandens vilkår. - 1786 - Den Kongelige Kreditkasse oprettes. Selvejekøb. 1788 Ophævelse af stavnsbundet dog ikke for mænd mellem 14 og 36 år. - 1791 - Godsejerens ret til at prygle gårdmænd og deres hustruer bliver ophævet. Hvorimod revselsesretten over husmænd og tjenestefolk bibeholdes. - 1792 - Godsejerne må påligne bønbønderne 4% rente af omkostningerne ved udskiftning, og de kunne efter endt udskiftning forhøje landgilden. ...

Adresse :
http://www.reventlow.dk/tidstabel.php - fra Frilandsmuseets Skolestue, © 1988 - Post nr: 1029


Kategori: link til http://www.reventlow.dk/
Landbosamfundet ca. 1750
Landsbyen Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Landskabet var dengang præget af store områder med uopdyrket jord (overdrev) og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede. Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder

Adresse :
http://www.reventlow.dk/landbosamfundet.html
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1030


 

Kategori: note
Dagblade i Grenå
Grenaa Avis 1850 og 1856-1915 Djurslands Venstreblad 1915-1946 Grenaa Folketidende 1874-1970 Grenaa Dagblad 1899-1901 Djursland 1913-efter 1970 Demokraten... [lokaludg.] 1905-efter 1970 Kilde: Niels Thomsen: dagbladskonkurrencen 1870-1970, bd. 2, Kbh. 1972

Adresse :
Webarkiv/kilde: nyhedsgruppe - Post nr: 1032


 

 

Kategori: link
Martin Jensen
TØJ OG PRÆSTEKJOLER I 100 ÅR. I det tidlige forår i 1899 kom to halvbrødre til Silkeborg. Christian Madsen og Peter Jensen. De var fødte og opvoksede i Hinge sogn - begge var udlærte skræddere. Nu ville de arbejde selvstændigt. Med en trækvogn kom de vandrende til Silkeborg med alle deres ejendele - deriblandt en symaskine

Adresse :
http://www.martin-jensen-praestekjoler.dk


 

Kategori: link slægstshistorie
Familien efter provst Christian Brøndsted (1742-1823) Horsens
opkaldt efter greven på Rathlousdal, Christian Rathlou. Han blev student fra Horsens 1761, cand. theol. 1765

Adresse :
http://www.brondsted.dk/brondsted/
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1055


Kategori: link til Langå bibliotek
Amtmand Hoppes Bro
Materialet viser i tekst og billeder dele af historien om den bro, der første gang blev indviet den 4. december 1905, og dermed skabte vejforbindelse mellem Langå (og jernbanen) og de rige landbrugsområder i sydøst - Væth, Jebjerg o.s.v. Broen var ikke alene en vigtig trafikforbindelse med betydning for handel og udvikling. Den var også en teknisk landvinding - det er faktisk den første jernbetonkonstruktion i Danmark - og billederne viser at det også var en æstetisk fornøjelse at se på dette fornemme ingeniørarbejde.

Adresse :
http://www.langaabibliotek.dk/Amtmand/bro.htm
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1058


 

Kategori: link til sognets hjemmeside
Hornslet Kirkes Historie af Søren Sloth Carlsen
"Hornslet Kirke er funderet i den strænge Ridder Pitzers Tiid som var Herre til Holm og eyede den efter den strænge Ridder Schlagel. Til forn var i Hornslet Hl. Carl Capell og Hl. Nielses var paa Drorup Mark nær ved Krasberrig hvor de hellige Kieldere findes. Hornslet Præstegaard er den ældste af alle Præstehjorder, thi de andre omliggende Præstekalde hørte til Biskoppens Embede af Aarhuus, og derforre blev forretted af lønnede Capellaner" -

Adresse :
http://www.hornslet-sogn.dk/hist01.htm
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1064


 ---

 

 

 

 

 

Kategori: link
Færdselsregler anno 1915
Omkring 1915 kunne man købe »Færdselsregler« hos boghandleren for 50 øre: -- - Færdselsregler. - Farten er 45 Kilometer om Dagen paa Veje. - Farten er 30 Kilometer om Natten paa Veje. - Farten er 30 Kilometer om Dagen i Byen. - Farten er 15 Kilometer om Natten i Byen. - Iøvrigt skal man rette sig efter Politiets Opslag i de forskellige Byer ---- Kør langsomt. tud kraftigt. ræk Haanden ud.

Adresse :
http://www.prominentdata.dk/faerdsel.html
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1071


 

Kategori: link til Danmarks Kirker
Fagordbog om danske kirker
- afvalmet (sml. valmtag ), se tag. - akantus, (akantusbladrække, akantusranke osv., sml. akantusmontant, båndakantus), bladværk som på det korintiske kapitæl. Et fra klassisk-antik kunst stammende motiv, som efterligner en sydeuropæisk plantes (acanthus spinosus) takkede og fligede blade. - akantusmontant, akantusblade på lodret

Adresse :
http://www.danmarkskirker.dk/fagordbog_ramme.htm
Webarkiv/kilde: http://www.danmarkskirker.dk/index.htm - Post nr: 1087


Kategori: Rønde kommunes hjemmeside
Kiærschous Kalø Vig billede
Maleriet som er dateret 1858 er fra området nord for "Ugelbølle Hoved" og campingpladsen og ovenfor ejendommen "Strandhøj". Maleren Frederik Christian Jacobsen Kiærschou, som levede i perioden 1805-91, var elev af Eckersberg og Lund og er særlig kendt for sine landskabsmalerier. Til højre i billedet ser man området "Vosnæs Pynt". Den hvide gård er "Gammel Løgten kro", der kendes tilbage til 1737. Kroen mistede sin betydning, da den nye landevej blev bygget i årene 1855 - 1858

Adresse :
http://www.roende.dk/info.asp?infoId=1214577
Webarkiv/kilde: S. Sloth Carlsens bog: "Kalø vig egnen". - Post nr: 1090


Kategori: Link til Statens Arkiver - post nr: 1834
Byskatte- og jordskyldsbøger
I Randers rådstuearkiv opbevares 18 regnskabsbøger fra perioden 1567-1648. Indholdet er sikkert ikke anderledes end i andre byers regnskabsbøger, men ikke desto mindre er her tale om en perlerække. Det er historien bag bogbindene, der gør Randers-bøgerne specielle. Materialet er pergament, dvs. skind, her fra uldfår. Skindene er garvet med alun, en metode, som gør dem ekstra bløde, og ydermere har bindene en smuk rød farve, som kun kan opnås ved farvning med et farvestof, udvundet af en sydamerikansk luseart, cochenillen. Til foer på bindenes inderside har bogbinderen i anvendt materiale fra ældre kasserede bøger, og sådan går det til, at middelalderalderlige håndskrifter fra kirker og klostre har overlevet omvæltningerne ved Reformationen i 1536.

Adresse :
http://www.sa.dk/ea/fandt2/lav/byskat.htm
Webarkiv/kilde: http://www.sa.dk/ea

Kategori: Link til Erhvervsarkivet - post nr: 1835
Falskmønteri i Vrads Herred
Troels Jørgensen var smed i Tørring ved Vejle og havde lavet forskellige falske mønter af tin, nemlig 3 tremarkstykker, 5 enmarkstykker og 5 rigsdaler. Han havde først taget et aftryk af en ægte mønt mellem to plader bly, og derefter hældt tin ind i den herved fremkommen åbning. ... Landsoverrettens dom lød på fængsel i en måned. Arrestanten skulle derforuden betale sagens omkostninger. Troels Jørgensen blev derefter indsat i Brædstrup Arrest, hvilket han erklærede sig tilfreds med!

Adresse :
http://www.sa.dk/ea/fandt2/lav/falsk.htm
Webarkiv/kilde: http://www.sa.dk/ea


Kategori: link til ivan stochholms hjemmeside - post nr: 1836
Skolehistorie for Tvilum, Skorup , Gjern Herred
Rytterskolen, Gl. Fårvang Skole, Truust skole.

Adresse : http://ivan.stochholm.person.emu.dk/
Webarkiv/kilde:


Kategori: link - post nr: 1863
Låsby Sogn
Låsby sogn | Låsby skole | Den første skole | Den gamle Krogråd | Bryllup i Krogården |

Adresse : http://home3.inet.tele.dk/kaagaard/laasby/
Webarkiv/kilde: Ry Slægtshistorisk Forening


 

Kategori: link til en faghistorikers hjemmeside - post nr: 1901
DAGLIGLIV I EUROPÆISK MIDDELALDER
Det er målet med denne hjemmeside at vise, at vi ved at betragte Danmark i en europæisk - dvs. engelsk - sammenhæng, får et mere nuanceret syn på bondens rolle i middelaldersamfundet. I stedet for at betragte ham som et vedhæng til herremanden, vil vi se bonden som øvrighedens aktive med- og modspiller. De ydre rammer om tilværelsen blev måske defineret af godsejeren, men forholdet til herremanden var blot en af de mange facetter, som tilsammen udgjorde dagligdagen for den enkelte bonde og hans familie.

Adresse :
http://hjem.get2net.dk/middelalderhistorie/index.html
Webarkiv/kilde: Carsten Bo Vilhelmsen


Kategori: Notat - nyhedsgruppe 29/10-2002 - post nr: 1983
Kommunegrænser
...> >Kommunegrænserne er vel arvet fra sognegrænserne, ikke? > Jo i princippet, men det var faktisk pastoratgrænserne man brugte. Altså hvis to (eller flere) sogne var samme pastorat (dvs. havde samme præst) så blev det også een sognekommune. Det første skridt var oprettelsen af fattigkommisioner i 1803 og skolekommissioner i 1814. Normalvis med præsten, eller den største godsejer, som født formand. I 1837 fik man valgte borgerrepræsentationer i købstederne. Og i 1842 oprettedes landkommunerne med et sogneforstanderskab der normalvis bestod af de mest fremtrædende folk og med præsten som født medlem (og ofte også formand). I 1867 kom så de valgte sogneråd / byråd, der eksisterede frem til kommunalreformen i 1970. I 1842 var der, foruden købstederne, 1021 landkommuner. Nogle af kommunerne blev senere delt og i 1950 toppede tallet med ca. 1300. Efter kommunalreformen i 1970 var antallet af kommuner 277. Ved samme lejlighed blev amternes antal reduceret fra 23 til 14, og herrederne blev så at sige nedlagt - dvs. de har ikke længere nogen admistrativ funktion. For amterne gælder iøvrigt: Ved reformationen var der over 200 len samt 54 klostre. I 1660 var det reduceret til 49 len I 1662 blev disse omdannet til amter, underordnet 6 stiftsamter I 1793 var det efterhånden blevet reduceret til 24 amter. -- mvh, A:\Feldborg http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/ http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Adresse :
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
Webarkiv/kilde: Arne Feldborg


Kategori: notat - post nr: 1984
Runeten i Sporup Kirke, Gjern Herred
Under restaurering af kirken i 1965 fandt man under gulvet en runesten med teksten: Thorkild Svidbælgi satte denne sten efter Toke sin fader. - Der er også en dragefigur på stenen der er opstillet i våbenhuset

Adresse :
Webarkiv/kilde:


 

 

Kategori: link til museum - post nr: 2060
Piskerpælen
Piskerpælen til skræk og advarsel et af middelalderens håndfaste og synlige tegn på, hvad den timelige magt kunne og ville gøre ved et menneske, der begik en forbrydelse. Piskerpælen eller "Kagen", som den ofte blev kaldt, var den indretning og stod på det sted, hvor den lokale "retfærdighed" skete fyldest. I byerne ofte placeret midt på torvet og på landet for det meste i nærheden af et Tingsted eller et Tinghus...
Webarkiv/kilde: http://www.lejre-fredningsforening.dk/museum.htm


Kategori: link til pdf side - - post nr: 2063
Herregårde og bondegårde
bl,a om Herregårde og Bondegårdens historie

Adresse :
http://www.byfo.dk/medlemsblad/pdf/F&B_maj2002_72.pdf
Webarkiv/kilde: Bygnings Frednings Foreningens (BYFO) tidskrift maj 2002


Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2065
Krigskassen i Stilling sø
...Under krigen med Tyskland og Sverige i vinteren 1643 måtte Christian IVs hær flygte nordpå over hals og hovede. Hæren medførte krigskassen med lejesoldaternes løn. I Skanderborg blev krigskassen, der indeholdt guld (Joachimsdalere) til en værdi i dag på godt og vel 1 million kroner, opbevaret på slottet. Fjenden fik nys om sagen, og danskerne måtte stikke af med pengene på en slæde. De danske ryttere blev forfulgt og indhentet ved Stilling sø, men nåede ud på isen, huggede hul i den og lod krigskassen gå til bunds i den vestlige ende af søen. Der skal den ligge den dag i dag. (1956) ....

Adresse :
http://home.c2i.net/w-217484/krigsk2.htm
Webarkiv/kilde:


Kategori: notat - henvisning - post nr: 2066
Legenden om hellig Niels
Clemensstaden er blevet Betegnelse for den Bydel, der ligger mellem Aaen og Graven Øst for en Linie langs Volden. Bebyggelse dér var begyndt før 1200. Blandt andet laa der et ensomt Trækapel Øst for Staden paa en Bakke nær Stranden. Dér ønskede Aarhus-Helgenen Niels, Søn af Kong Knud, der dræbtes i Roskilde 1157, at hans Ben skulde hvile. Men da han døde 1180, vilde Biskop Svend have den hellige Mands Legeme anbragt i Sct. Nicolai „som da var Domkirke“. Forsamlede Stormænd drøftede netop Planen, da det Under skete, at en funklende Stjerne gled hen under Himlen og dalede mod Øst ned foran Kapellet, hvor den sluktes i en Fordybning i Jorden. Det Jærtegn var ikke til at misforstå«. Hellig Niels blev begravet i Kapellet, og hans Helgenry bredte sig stærkt blandt Folk. Vilde Helgenen saaledes ikke komme til Bispekirken, maatte den komme til ham. Godt 20 Aar efter hans Død begyndte den mægtige Biskop Peder Vagnsen, vistnok 1201, efter pavelig Tilladelse af 1197, at bygge en ny Domkirke paa Kapellets Plads. Da den Kirke, den nuværende Domkirke, stod færdig mange Aar senere, laa Hellig Niels’ Relikvier i den, hvorved den forlenedes med en særlig Glans.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie


Kategori: note - henvisning - post nr: 2067
Folketal - Århus - 1231
Dens Folketal kan efter Oplysninger i Kong Valdemars Jordebog for 1231 sættes til henimod 1500, et efter Tidens Forhold stort Tal. Og maaske har det endda været større. Aarhus har antagelig dengang været Nørrejyllands sjettestørste By, kun overgaaet af Viborg, Ribe, Aalborg, Randers og Horsens.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: notat - henvisning - post nr: 2068
Kalktilberedning ved Immervad
Navnet Emmervad betegner fra første Færd Vadestedet. Dets Forled Emmer, ikke Immer, er Navn paa Forbrændingsprodukter, glødende Aske, her Affald af Kalkbrænding. Den Slags er vel lagt i Aaen dér for at give fast Bund for Køretøjer og Rytteres Heste. Ved Emmervad har nok været et Kalkslaaeri for Tilberedelse af Mørtel til Huse i den ældste By Vest for Volden, ligesom der senere var et Kalkslaaeri paa Revet, da Bispestaden var anlagt efter 1200, og en Ladeplads var opstaaet nær Mindebro. Ved Gravning i Revets Jord ses endnu Kalkrester, der vidner om Virksomheden der.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: note - henvisning - post nr: 2069
Frue Kirkerist
Frue Kirkerist har Navn efter en virkelig Rist. Da Kvæg og Svin og Gæs gik løse omkring paa de gamle Byers Gader, lokkede Græsset paa Kirkegaardene Dyrene til sig, ja, det hændte i en og anden By, at Svinene rodede saa kraftigt paa Kirkegaarden, at Ligene gravedes frem. For at sætte en Stopper for sligt fandt man tidligt i Middelalderen paa at smede Riste af Jern og anbringe dem i en Træramme foran Indgangene til Kirkegaardene.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: link - post nr: 2070
Gjern Sogns udskiftning
Landboreformer og udskiftninger 1786-97, nedskrevet ca. 1943 af Rasmus Christensen (f. 1872 i Gjern), renskrevet 1994 af Henrik Andresen. ---- Bymændene har allerede den Gang været Selvejere. Tidligere hørte Gjern under Tvilum Gods. Hvornaar det er frikøbt giver Udstykningsforretningen ingen Oplysninger om. ...

Adresse :
http://www.sitecenter.dk/k-h-andresen/gjernsogn/
Webarkiv/kilde: Henrik Andresen


Kategori: notat - post nr: 2071
Ulv ved Skanderborg i 1811
Ved Skovslund rev den en kvie ihjel, og på Illerup Mark bed den et føl gag i låret

Adresse :
Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1908


Kategori: note - henvisning - post nr: 2073
Garvergade Århus
, der nu kaldes Møllegade, angiver vel en Smule Vækst mod Vest. Ogsaa dens Plads er hensigtsmæssig. Tilberedning af Skind var et ildelugtende Arbejde, der passende kunde henlægges til Byperiferien, til et Sted, hvor Vand var let for Haan-den. Skindene skulde opblødes og skaves. skrabcs. Derfor gik stinkende Garversvende og soppede mellem Skindene ved Aabred-den ud for Garvergade. I Middelalderen var Garverne ofte samtidigt Skomagere, Sudere eller Skindere. De var velagtede Borgere - Skindbehandling var vigtig - men med deres til Tider noget skrappe Duft in

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: note - henvisning - post nr: 2074
Bøddelgyde
Een Bøddel var dog nok til Byens Behov, indtil Middelalderen ebbede ud. Saa deltes Embedet mellem en Mestermand og en Rakker. Men Gadens Navn ændredes ikke. Bøddelgyden laa udenfor Munkeport. ---Rakkeren, der var Renovationsmand havde nok at gøre og overkom ikke Arbejdet saaledes, at det vilde tilfredstille os. Kunde han faa det væste Snavs og især Aadsler af døde Husdyr slæbt udenfor Byen, kunde ikke med Rimelighed forlanges mere af ham i den Retning.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


 

Kategori: notat - henvisning - post nr: 2076
Aarhus i 1000-tallet
var dengang et Færdselsknudepunkt, et Mødested for baade Land- og Søtrafik. Byen synes at have været det jydske Hovedoverfartssted til Sjælland, og fra den gik ogsaa Ruter til Fyn, Skaane og Norge. Havnens Værdi bestyrker Antagelsen, Svend Estridsen benyttede Aarhus som Operations-basis i en Del af Krigen mod Magnus den Gode. I December 1043 laa han der med mange Mand og Skibe og stævnede derfra ud paai Bugten til Kamp, som han tabte Søndag før Jul. Aaret efter stod! et Slag Ved Helgenæs, som Svend ogsaa tabte, og muligvis var det i Forbindelse dermed, at Aarhus Kirke blev stukket i Brand.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: notat - henvisning - post nr: 2077
Sørøveri
Sørøveri har været særlig generende under Ufreden. Adam af Bremen fortæller om Sørøvere, „som man næppe undgaar at falde i Hænderne paa" paa de danske Ruter, „selv om man har gunstig Vind". Den gode Klerks Fantasi har vel her bevirket en Smule Overdrivelse. Sejladsen foregik jo dog. Men fra et Sørøverstandpunkt set har det syntes særlig godt at holde til uden for vigtige Havne, saa det er troligt, at det var forholdsvis slemt paa Ruten Aarhus-Kallundborg. Sørøvernes Virksomhed kommer da til at staa som en Kompliment til Aarhus. Det er ogsaa den Omstændighed, at Byen fra 1060 blev fast Bispesæde. Men Plyndring og Brand, Sørøveri og Krig med bestandig Uro en Snes Aar fra 1043 har virket hæmmende for Byens Udvikling. ----- -- Endnu 1158 plyndredes Aarhus af Venderne.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: - post nr: 2078
Ledingsafgift 1231
Hvor stor Aarhus var i Valdemar Sejrs Tid, er det muligt at skønne nogenlunde sikkert om paa Basis af Kong Valdemars Jordebog for 1231. Byens Ledingsafgift var da 12_Mark Sølv, svarende til et Indbvggerantal paa henved 1500. Mindre har det næppe været, eftersom Kirkens Ejendomme i Byen, den største Del af Clcmensstaden, var fritaget for Ledingsafgiften.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: notat - henvisning - post nr: 2079
Tilbagegang i Århus
Antagelig i 1329 brændte Grev Gert byen, og uden Tvivl er den som liggende ved stærkt benyttede Ruter blevet haardt medtaget af Den sorte Død, der i 1349 og de følgende Aar bortrev over en Tredjedel af Landets Befolkning. I hundrede Aar var Udvidelser upaakrævede

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700


Kategori: link - post nr: 2080
wallenstein
Under Trediveårskrigen var han øverstbefalende for de kejserlige hære (1625-30) og (1631-34). Hans hang til at politisere og styrke sin egen magtposition førte begge gange til at han faldt i unåde hos kejseren og de tyske fyrster, der afskedigede ham. Han fordrev i 1627 Christian IV fra Tyskland og plyndrede Jylland indtil 1628.

Adresse : http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/fredericia/navne/wallenstein.html
Webarkiv/kilde: Erik F. Rønnebech,


yz-