|
Lyngå sogn - Sabro Herred -
Århus Amt |

 
|
|
Lyngå Kirke - Favrskov - Birkeret - Jørgen Friis
- Auktion over forpagningen Bog om Sognet
- Helligkilder - Grundfør-Lyngå Mergelselskab |
|
|
Lyngå Kirke
Bygget i granitkvadre mellem 1150 og
1200. Romansk stil, oprindelig kun
skib og kor. I slutningen af 1400-tallet
er der bygget hvælvinger , tårn og et
våbenhus der senere er revet ned. Det
er formentlig Århusbispen Ejler
Madsen Bølle, hvis våben ses i
korbuen inde i kirken der har stået bag
byggeriet. |
 |
|
Favrskov
Første gang nævnt i et brev fra Biskop
Tyge i Århus fra 1277, hvor det hørte
under Bispedømmet. Den kom så under
kronen efter reformationen og havde i
de første år skiftende ejere om man
ikke ved noget særligt om.
I slutningen af 1580-erne overtog
Jørgen Friis Favrskov, og det er
formodentlig ham, der ved en række
mageskifter har skabt en hovedgård på
stedet.
Han søn Niels Friis overtog efter
faderen død i 1632 og den blev i
slægtens eje, i adskillige generationer,
og blev i 1736 langt ind under
grevskabet Frijsenborg.
Smuk hovedgård fra 1750 i gule
flensborgsten opført på hvælvet
fundament fra 1500 tallet.
Den er muligvis opført af materialer fra
det nedrevne Silkeborg Slot .
Gården blev overtaget af staten, ved
loven om Lens og Stamhuses overgang
til fri ejendom i 1919.
De store udbygninger er revet ned og
jorden er blevet udstykket til
statshusmandsbrug; En de største af
disse udstykninger.
Hovedbygningen blev samtidig fredet i
klasse B. |

 
|
|
Der har været birkeret på Favrskov.
Man ved ikke hvornår den er oprettet,
men er kendt fra 1690. Dækkede
Hadsten og Lyngå sogne, og blev
senere lagt sammen med Frijsenborg
Birk. |
|
|
Jørgen Friis var fra Vadskjærsgård i
Tørring, Ringkøbing Amt, søn af en
Godske Friis.
Han blev gift med en datter af Jost
Ulfeldt til Skumstrup (senere
Vilhelmsborg), Anna Ulfeldt.
Han var en stridbar herre der førte
mange sager om skel på ejendommen.
Han døde 1632, 76 år gammel.
|

 
|
|
I 1797 var der auktion over
forpagtningen af Favrskov Hovedgård;
Det var averteret i Aarhus
Stiftstidende.
Forpagningen gjalt i 6 år.
Den årlige udsæd var 40-50 tdr rug,
16-20 tdr. byg, 80 tdr. havre og 20 tdr
boghvede.
Der kunne avles 150-200 læs hø . Ved
gården kan græsse 60 stude indtil høet
er bjerget, og siden 50 stk mere,
staldes 80 stude og fodres 50, samt
fodres og græsses 10 bæster, fornøden
husholdnings køer, samt 60 får med
deres lam.
Marken inddeles til 5 års brug og 5 års
hvile.
Det er formentlig her Anders Tørslev
får forpagtningen.
|
Der er udgivet en grundig sognebeskrivelse: Lyngaa
Sogns Historie, af P Ladefoged, i 1947.
Den indeholder omfattende kildemateriale om ejendomme
og folk gennem tiderne. |
|
|
Helligkilder
Der er to helligkilder i Lyngaa, den ene
, Emils Kilde ved Faurskov
Hovedgård.
Den anden i udkanten af sognet , hvor
der er en brønd som mange mennesker
er valfartet til.
Når nogen havde haft uheld på den ene
eller anden måde, gik de straks til
brønden og vaskede hånde eller fod,
eller hvad det nu var . Var det en
kreatur, som fejlede noget saa fik det
vand fra brønden at drikke. Det var
især Sct. Hans aften eller
Valborgsaften, at det var særlig heldigt
at benytte vandet, og så berømt var
denne kilde, at folk kom kørende fra en
omkreds af flere mil.
Efter Evald Tang Kristensen og Ladefoged..
|

 
|