DATASIDE - USORTERET



Søg i Strejfs ekstene links og udvalgte noter
 .
powered by
FreeFind

 

zxn Toppen af sidenTilbage

Kategori: notat
LØNDAL
- Godset samlet i 1899-1918 af konferensråd Vilhelm Jørgensen af de 4 forpagtergårde: Vedelsbo, Fuglsang, Olesminde og Næsgård. Godset er placeret på det tidligere Addit Teglværk, og ovnen i haven er nu ommbygget til atelier.
Webarkiv/kilde: Vejle Amt - Post nr: 1041


Kategori: notat
Virklund
. Them kommune. - Stump af brolagt middelaldervej i Sønderskov.

Webarkiv/kilde: Bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus amt - Post nr: 1042


Kategori: notat
Hjortsballe
. Them Kommune - Jernaldergrave, bopladser, agersystemer og rydningsbunker fra oldtidens agerdyrkning.
Webarkiv/kilde: Bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus amt - Post nr: 1043


Kategori: notat
Høgdal
. Them Kommune - Intakt skovhusmandssted, fastfrosset anno 1900, nu indrettet som “arbejdende museum” hvor skoleklasser kan komme på besøg og opleve tilværelsen som husmand omkring århundredeskiftet.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus amt - Post nr: 1044


Kategori: notat
Højkol og Høvild
. Them Kommune . - Højkol er den måske mest imponerende repræsentant for de store plantagevillaer i området. For-uden selve hovedbygningen knytter interessen sig til skovridderboligen “Hvidmosegård” og bindingsværksejen-dommen “Egedal” der vidner om områdets udseende før tilplantningen.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus amt - Post nr: 1045


Kategori: notat
Løvenholt
Løvenholt (og det nærliggende Ørneborg) er begge bygget i første halvdel af 1800-tallet af den lokale pioner Frederik Møller.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus amt - Post nr: 1047


 


 

Toppen af sidenTilbage

Kategori: notat
Navnet Grenaa
. Den ældste kilde, hvor det forekommer, er kong Valdemars jordebog fra ca. 1240. Her skrives navnet "Grindhøgh", og mellem denne ældste form og nutidsskrivemåden findes utallige mellemformer: Grindøugh, Grinøgh, Grindu, Grindow, Grene og mange andre.

Adresse :
http://www.eteket.dk/etekster/grenaa/grenaa.htm
Webarkiv/kilde: GRENAA og DEN VIDE VERDEN - Post nr: 1048


Kategori: notat
Den første telegrafforbindelse…
...fra Helsingør via København til Hamborg blev åbnet i 1854, og den første telefoncentral blev åbnet i Københavnn i 1881, så mit gæt er, at telegraf/telefonpælen i Mogentrup er god nok. Den første telefoncentral blev oprettet i København i 1881,

Adresse :
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1049


Kategori: Notat - nyhedsgruppe
Den Glemte Protokol
Her er måske en artikel der er gået i "glemmebogen":: I Jyllands Posten kunne man den 12. september 1996 læse følgende artikel: Den Hemmelige protokol: "De gamle sider bugner af navne i sirlig og formfuldendt skråskrift. 11 læderindbundne bøger med over 40.000 navne på kvinder, som har født på Rigshospitalet i dybeste hemmelighed fra 1908 til 1937. De 11 bøger er stærkt efterspurgte; Historikere, slægtsforskere og advokater i arvesager henvender sig ofte for at få oplysninger fra protokollen. Men Rigshospitalets kordegn Alice Sørensen, som har vogtet bogen i over 12 år, viger ikke: Kun børn af de hemmeligt fødende kvinder kan få oplyst navnet på deres mor.. ..... - Ordningen stammer helt tilbage fra midten af 1700-talet, da kvinderne fødte på den Kongeligt Fødselsstiftelse. Det var Frederik den 5., derfik oprettet ordningen, fordi man havde stigende problemer med kvinder, som dræbte deres uønskede børn. I 1907 overtog Rigshospitalet fødslerne. Hospitalet var åbent tre dage om ugen, hvor kvinderne kunne melde sig til fødsel, og så fik de et metalskilt med et fødenummer, som var deres eneste identifikation under hele opholdet. Og nummeret blev så sammen med deres navn, fødesogn og datoen for fødslen ført ind i protokollen. "Det var mest tjenestepiger og ekspeditricer, men også velhavende folks døtre, som var kommet i ulykke. ........... - Hvem fædrene har været, står der intet om, så om der har været ministre eller kongelige i blandt, får stå hen i det uvisse. ...Der blev født omkring 1.500 børn om året på denne måde, og mange af dem blev bortadopteret. De hemmeligt fødende udgjorte halvdelen af Rigshospitalets fødende kvinder i perioden."
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1052


Kategori: notat
Tyregilde
-- I True blev der holdt tyrregilde når bytyren enn gang årligt skiftede fodervært. Den afgående skulle så lave eet gilde for byens grander.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Børge Flyvholm True en landsbys Historie - Post nr: 1056


Kategori: notat
Tjæregilde
-- Hvert forår blev der i True. i fællesskab købt en tønde tjære til vedligeholdelse af bygningernes træværk. Den mand. der skulle hente tjæren i Århus. skulle om aftenen gøre et tjæregilde for sine grander.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Børge Flyvholm: True en landsbys Historie - Post nr: 1057


 


 

Toppen af sidenTilbage

Kategori: notat
Gældsfængsel
I ældre tid kunne en kreditor tvinge en debitor til at betale ved at sætte han i Gældsfængsel. Han skulle dog betale arrestforvareren et beløb til underhold. Dette beløb kunne ikke lægges til gælden, hvilket gjorde kreditorernes interesse i dette tvangsmiddel ret begrænset. - Fra 1847 blev det fastsat at 3 år var længste tid for indespærring, og i 1872 blev ordningen helt afskaffet.

Adresse :
-
Webarkiv/kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere. Red. Johan Hvidrfeldt - Post nr: 1059


Kategori: notat
Inderste
Betegnelse for dem der boede i huse der ikke hørte under et gods. Inderster omfattede landarbejdere, tidligere gårdbrugere og afttægtsfolk. Der var også såkaldte stakler, enker og andre enligstilled kvinder, invalider og gamle. De var ofte yderst fattige og måtte ernære sig ved tiggeri.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere. Red. Johan Hvidrfeldt - Post nr: 1060


Kategori: notat
Indsidder
-boede ikke i et selvstændigt hus, men i en stue hos engådmand eller husmand. Var ofte unge gifte par som havde taget tjeneste hos en gårdmand, men var også ofte "stakler"

Adresse :
Webarkiv/kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere. Red. Johan Hvidrfeldt - Post nr: 1061


Kategori: notat
St Jørgensgårde
Spedalskhedshospitaler. Det første blev stiftet af biskop Absalon i 1100-tallet Speilsby ved Stege. I de følgend paar hundred år blev der oprettet i de fleste købsteder. De blev nedlag i 1543 af Chr III da spedalskhed da næsten var forsvundet.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Håndbog for danske lokalhistorikere. Red. Johan HvidrfeldtSt Jørgensgårde - Post nr: 1062


 

 

 


 

Toppen af sidenTilbage

 

Kategori: notat
Kong Hans stadfæster alle købstadsprivelegier i Århus i 1486
"... tager Borgmestre,Raader og menighed i vor og kronens købstad AArs" i sin fred, hegn og beskyttelse og stadfæster alle privelegier, friheder og nåder, som hans forfædre har givet. - Det giver toldfrihed i alle byer , så ingen kan kræves bodegæld, stadepenge og told; De må handle på alle årsmarkeder i jylland. - Ligeledes bekræftes et privellegie fra 1477 til at fiske i "Bælt, Kalsvig og andet steds under jyllands side, som gammel sædvane haar været.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Hoffmeyer - blade af aarhus bys historie , første bind, 2. halvbind p 338 - Post nr: 1075


Kategori: note
Teglværk ved Vilhelmsborg
Har ligget øst for gården . - Har hovdsageligt været til godsets eget forbrug, men der er også solgt sten derfra. --Nedlagt i begyndelsen af 1800-tallet

Adresse :
Webarkiv/kilde: Moesgård - Historien om en Herregård af Jens B. Skriver. - Post nr: 1079


 

 

Kategori: note - citat-
Hansted Hospital
"I nærheden af Horsens er et Hospital, kaldet Hanstedgård. Hospitalslemmerne er 24, som nyde en tarveluig underholdning. Hospitalsforstanderen har en tjeneste på 4000 Rd. - Hospitalsforstanderne have altid væreet enten bispesønner eller adelige, da Bispen og Stiftsamtmanden gave tjenesten bort. - Den nuværende hedde Gersdorf." - note Major Pous Gersdorf, død 1822. - rosende omtalt i Aarhus Avis 1822 for hans bestyrelse af Hanstedgaard i 41 år.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jydsk Historie og Topogafi 1908-10 p29: laurits Engelstofts Rejseiagtagelser i Jylland i Året 1805 - Post nr: 1082


 

Kategori: notat
Predbjørn Podebusk ca. 1460-1541
Ejer af Bidstrup - medlem af rigsrådet fra 1502 - støttede egentlig bisperne, men tilsluttede sig modvilligt Chr III ved kåringen i Rye i 1534. - iflg. bevarede dokumenter var han en handlekraftig men ret brutal herremand, hvis grådighed var enorm, men som samtidig skænkede rige gaver til kirker og klostre

Adresse :
Webarkiv/kilde: Danske slotte og herregårde - red. åge roussel 1967 - Post nr: 1085


 

Kategori: notat - henvisning
General Steensen fra Avnsbjerg
Slægtshistorie om Blicherslægten

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jydsk Historie og Topogafi 1908-10 p292: General Steensen fra Avnsbjerg - Post nr: 1088


 

Kategori: literatur Århus stift
Atlas danicus- resens topografi fra 1687 Peder Hansen Resen født 17 juni 1625, død 1 juni 1688. Atlas Danicus eller Theatrum Danicum er oprindeligt skrevet på latin. Oplysninger fra Århus stift er indsamlet gennem biskob Erik Grave og fandt sted i 1667.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 174


 

Kategori: notat
Vædebro ved Mossø - Maglemosekultur - Fund af økser lavet af hjorte og elggevirer. Enkelte dekoreret med geometriske figurer. Også redskaber til flintproduktionenlavet af gevirer.

Adresse :
Webarkiv: Post nr: 176


 

Kategori:
Hankholm ved Gudenåen sydvest for Voervadsbro- Maglemosekultur -Udgravet boplads

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 177


 

Kategori: dk
6800 - 5400 fkr - Kongemosekultur Ældre Stenalder - Andre stenarter end flint anvendes. Jagt ved kysterne. Tværpile

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 178


 

 

Kategori: Vitten ved Hinnerup
Dronning Dagmars Kilde - Sagn - Syd for byen i Præsteskoven vest for vejen til Tinning. En markvej fører ind til skoven, hvor man drejer mod syd.Her ligger kilden og springer gennem en stenvæg. Foran står en af Thor Langes mindesten med et indhugget dagmarkors.Her døbtes børnene før kirken blev bygget. --

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 201


 


 

 

Kategori:
Fausing Kirke - Enestående broncedøbefont fra o. 1300. Romansk granitkirke med senere tilføjet tårn. Barok altertavle. Malmdøbefont fra o. 1300 ; kummen bæres af tre mandsfigurer. Prædikestol o. 1635 (senrenæssance)

Adresse : http://
Webarkiv: - Post nr: 249


 

 


 

Kategori:
Feldballe Kirke - Senromansk kor og skib i munkesten. Styltetårn og våbenhus er senmiddelalderlige tilføjelser. Kalkmaleri fra 1525 med sct. Jørgen og dragen. Romansk granitdøbefont Altertavle fra 1607 - Præstegård med stuehus fra o. 1650.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 251


 

Kategori:
Fussingø . Borg opført i midten af 1500-tallet som stod til omkring 1790, hvor den afløstes af den nuværende nyklassisistiske hovedbygning. Resterne af den oprindelige kan ses i Gammelhaven på en tange ud i søen

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 254


Kategori:
Fussing Vandmølle - Idyllisk vandmølle med to indvendige vandhjul. Kan føres tilbage til 1600-tallet. Idag anvendes den til elproduktion, men oprindelig var det en kornmølle.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 255


 

Kategori:
Gl Ryomgård - Kendt fra 1618, hvor den blev købt af rigsråd Enevold Kruse hvis søn opførte hovedbygningen. Ombygget 1768-70. Staldbygning fra 1635 og lade fra 1637.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 257


Kategori:
Gammelkol laven ved Dynæs - Middelalderligt voldsted . 15 x 80 m plads omgivet af tør grav, og jordvold. På pladsens nordende jordhøj med plan top.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 258


 

Kategori:
Gjern Bakker, Troldhøj Søhøjlandets Feriecenter- Randmoræne gennemskåret med afmærkede stier og storslået udsigt. Heder og krat.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 259


 

 

Kategori:
Grensten Kirke - På kirkens sydside står en runesten der er fundet uden for kirkedøren. Der står: " Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl." Kirken er opført i 1885 som afløsning for en romansk kvaderstenskirke.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 261


 

Kategori:
Grønbæk Kirke - Ruinen af " Erik Klippings Jagtslot" Kalkmalerier og romanske stenhuggerarbejder Skib fra 1225, sengotisk tårn og kapel. Præstegården er fra 1757 opført af provst Niels Hurtigkarl, der selv lavede de 54 cm lange mursten. Ruin " Erik Klippings jagtslot" Ruiner af den kongsgård

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 263


 


Kategori:
Galten Mølle v. Hadsten - Hollandsk vindmølle bygget i 1878. Ombygget til motormølle allerede i 1898 og til elmotor i 1917

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 265


 

Kategori:
Gjerrild Kirke - Romansk kor og skib, sengotisk tårn. Tårnet har måske været brugt til oplagring af korn Sengotiske kalkmalerier fra o. 1500 af Brarup-mesteren. Romansk granitdøbefont med bl.a. løvefigurer med mand imellem

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 266


 

Kategori:
Gjessinggård - Omtales første gang i 1473. 3-fløjet hovedbygning opført på ældre voldsted i 1747. Avlsgård fra 1892 og 1912 . I haven thepavillon fra 1700-tallet

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 267


 

 

Kategori:
Brok, Eske - (1560-1625): dansk rigsråd. 1500½½ 1600 Brok, Eske (1560-1625): dansk rigsråd. Med udgangspunkt i slægtsgården Gl. Estrup helligede han sig først grundspekulation og blev landets rigeste mand. Fra 1596 rigsråd og lensmand,…

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 269


 

Kategori: notat
Grevens Fejde: - dansk borgerkrig 1534-36; 1500½ en kamp om Christian 2. eller Christian 3., en religionskrig mellem luthersk og katolsk tro og en handelskrig, hvor Lübeck ville slå Nederlandene ud. Borgmesteren i Lübeck, Jürgen Wullenwever, sammensvor sig med Københavns og Malmös borgmestre om at befri Christian 2., efter at Rigsrådet havde afsluttet en handelstraktat med Nederlandene. Lübeck begyndte krigen i Holsten og lod grev Christoffer af Oldenburg (hvorefter navnet Grevens Fejde) gøre landgang på Sjælland 1534.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 270


 

Toppen af sidenTilbage

Kategori:
Skipper Clement- Clement (død 1536) dansk admiral under Christian 2. forsvarede denne under Grevefejden. Landede september 1534 i Ålborg, hvor nordjyske bønder samledes om ham og slog adelshæren ved Svenstrup. Besejret af Johan Rantzau i december samme år og henrettet.

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 271


 

Kategori: -Vejviser til DK s oldtid.
Sven Feldings Grav . - Langdysse - et dyssekammer bevaret. Navnet stammer fra en sagnhelt fra 1500-tallet

Adresse :
Fra Gylling mod Falling og Åkær. 800 m efter kryds af vej 451 . Kunstig stenbue. 350 m af skovsti
Webarkiv: - Post nr: 274


 

Norsminde og / el. Kysing Fjord
Køkkenmøddinger fra - Ertebøllekulturen … grundigt undersøgte bopladser

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 275


 

Ringkloster syd for Skanderborg
Største Indlandsboplads fra Ertebøllekulturen - 4800 - 4000 f.kr

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 276


 

Kategori: største bymæssige bebyggelse på Samsø
Tranebjerg: - Tæt SV for kirken ligger resterne af Gammel Brattingsborg

Adresse :
Webarkiv: - Post nr: 527


 

Kategori: notat
Hadsund - Færgested siden middelalderen. Et handelsprivilegium (1854) og anlæg af trafikhavn (1861) blev starten på en bydannelse, der for alvor tog fart, da jernbanerne til Randers (1883) og Alborg (1900) blev anlagt. I 1904 afløstes færgefarten af den første bro i Hadsund, og byens opland blev fordoplet. I dag er byen centrum for den sydøstlige del af Himmerland. Byens museum, beliggende op til dyrepark, er et besøg værd.


 

Kategori: notat
Mariager. Smuk lille købstad, hvis centrale del overvejemde består af fine, gamle huse, opført langs smalle, brolagte gader. Byens store kirke er en tidligere klosterkirke under Birgittinerordenen. Oprettelsen ag Mariager Kloster i 1430 fik afgørende betydning for byens udvikling. Reformationen og den dermedfølgende afvikling af klostret havde en uheldig indvirkning på byen.Efter en periode med stagnation udviklede byen sig kun langsomt. I 1927 fik Mariager jernbaneforbindelse til Randers, men den er nu ophørt. Af klostret er, foruden kirken, bevaret en enkelt to-etagers bygning, der nu er dommerkontor. Der er indrettet bymuseum i den gamle købmandsgård, kirkegade 4, og etableret veteranjernbane på den nedlagte jernbanestrækning mellem Mariager og Handest. Århus Amt har indrettet en mindre udstilling på havnen, som i 1998 bliver nabo til det nye saltcenter.


Kategori: Forfatterprofil
Forfatteren Edv. Egeberg - fødtes 1855 i den gamle rytterskole i Linå og fik selv uddannelse som lærer. Først var han hjælpelærer hos faderen, derefter enelærer i Askehøj skole ved Laven, dernæst 1885 i Nørreskov og fra 1889 i Silkeborg. Efter at han var flyttet til Silkeborg og havde bygget Søhuset på Hostrupsgade, begyndte han for alvor at skrive, og da han i 1903 fik amtspension opgav han lærergerningen og flyttede til Svejbæk.
Har bl.a skrevet om Silkeborg Slot og Linå Sogns Historie