Biskop Svends testamente

Biskop Svends testamente

Biskop Svend - Øm Kloster - Øm Kloster lyses i band

Fra Danmark riges Breve 1. række 10, 70
afskrift fra Øm-bogen o. 1177-78

"I betragtning af den mangel, der knytter sig til det skrøbelige menneske, synes det os ikke upåkrævet, at den mangel bliver imødegået, eftersom ukendskab til det, der er foregået, ofte bringer forstyrelse i opfattelsen af en sags rette sammenhæng.
Thi både det, som er sket eller som der på en eller anden måde skal træffe bestemmese om, går visselig glib af deres varige bestandighed ved at glemselens rust lægger sig over det, hvis ikke et sikkert vidnesbyrd skabte klarhed over det. Derfor har jeg, biskop Svend, som med sundt omdømme ser mine skrøbeligheder i øjnene og sørger for at gøre bod ved en passende sonhe og ved fromme gaver, som et bevis på sandheden i dette brevladet optegne, hvad jeg har bestemt at skulle gives til mine medbrødre, munkene i Øm, efter min bortgang.

Jeg har altså, sund og rask, under den hellige kirkes vidnesbyrd overgivet nævnte stiftelse og brødre mit jordegods, som ved arv eller også ved køb er kommet mig i hænde Attrup, Ørup, Rosmus, Eningrude, og Hyllestedrude, undtaget det som mens jeg er i live , måtte blive afhændet ved gave eller frasalg.

Vi tillægger også , at en fjerdedel af alle dyr på hver af vore hovgårde skal overgå til førnævnte brødre, dog på den betingelse, at hvis nogen måtte rejse berettiget klage mod mig - som jeg måske , mens jeg er i live, ikke har sonet - ved at stille krav om penge, der med urette er frataget ham - det Gud forbyde - skal der af denne fjerdedel først gives enhver, hvad der er hans; derefter skal de ovennævnte brødrefrit besidde, hvad der er tilovers.

Desuden er det vor vilje, at de omtalte brødre uden indskrænkning skal have alle vore utæmmede stodheste, som græsser på ovennævnte besiddelser, sammen med de andre dyr på samme gårde."

Det bliver senere bekræftet af både Kong Valdemar I og Kong Knud 6, med tilføjelse af jordegods i Karleby, det senere Kalbygård ved Låsby.

	Biskop Svends testamente
	Biskop Svend - Øm Kloster - Øm Kloster lyses i band
	Fra Danmark riges Breve 1. række 10, 70 afskrift fra Øm-bogen o. 1177-78 "I betragtning af den mangel, der knytter sig til det skrøbelige menneske, synes det os ikke upåkrævet, at den mangel bliver imødegået, eftersom ukendskab til det, der er foregået, ofte bringer forstyrelse i opfattelsen af en sags rette sammenhæng. Thi både det, som er sket eller som der på en eller anden måde skal træffe bestemmese om, går visselig glib af deres varige bestandighed ved at glemselens rust lægger sig over det, hvis ikke et sikkert vidnesbyrd skabte klarhed over det. Derfor har jeg, biskop Svend, som med sundt omdømme ser mine skrøbeligheder i øjnene og sørger for at gøre bod ved en passende sonhe og ved fromme gaver, som et bevis på sandheden i dette brevladet optegne, hvad jeg har bestemt at skulle gives til mine medbrødre, munkene i Øm, efter min bortgang. Jeg har altså, sund og rask, under den hellige kirkes vidnesbyrd overgivet nævnte stiftelse og brødre mit jordegods, som ved arv eller også ved køb er kommet mig i hænde Attrup, Ørup, Rosmus, Eningrude, og Hyllestedrude, undtaget det som mens jeg er i live , måtte blive afhændet ved gave eller frasalg. Vi tillægger også , at en fjerdedel af alle dyr på hver af vore hovgårde skal overgå til førnævnte brødre, dog på den betingelse, at hvis nogen måtte rejse berettiget klage mod mig - som jeg måske , mens jeg er i live, ikke har sonet - ved at stille krav om penge, der med urette er frataget ham - det Gud forbyde - skal der af denne fjerdedel først gives enhver, hvad der er hans; derefter skal de ovennævnte brødrefrit besidde, hvad der er tilovers. Desuden er det vor vilje, at de omtalte brødre uden indskrænkning skal have alle vore utæmmede stodheste, som græsser på ovennævnte besiddelser, sammen med de andre dyr på samme gårde." Det bliver senere bekræftet af både Kong Valdemar I og Kong Knud 6, med tilføjelse af jordegods i Karleby, det senere Kalbygård ved Låsby.