Kategori: notat - henvisning - post nr: 2089
Skibenes størrelse i middelalderen
Alle Slags nordeuropæiske Skibe kunde gaa ind i Aarhus Havn indtil omkring 1350, men de hanseatiske Holke
paa indtil 200 Læster (à 2 Tons), som fra nu af viste sig paa Østersøen, har nok holdt sig udenfor. Derimod
har lübske, tremastede Kogger, der var henimod 120 Læster, vel kunnet sejle ind, siden Gregers Nielsen &
Co.'s Skib af samme Størrelse kunde gaa op i Aaen i 1630erne. Busser, Krejerter og mindre Skuder har det
været muligt for, og alle danske Skibe har kunnet det. Et stort dansk Skib, som Danzigerne kaprede ca.
1460, og som tilhørte Aarhus By, var et af Danmarks største dengang, men kun paa 30 Læster, Øvregrænsen
for smaa Skibe regnedes da for 24 Læster.
Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700
|
Kategori: notat - henvisning - post nr: 2092
Toldbod i Gammelhavn
. Og en Toldbod fik efter 1667 Plads der. Den benyttedes, til den hundrede Aar senere afløstes af den
nuværende „Gamle Toldbod", der 1936 flyttedes til Den gamle By
Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700 
Kategori: notat - henvisning - post nr: 2084
Salthandel
Et særligt Tegn paa aarhusiansk Foretagsomhed er det, at de fra 1500 havde et Areal, ca. 3/4 ha., ved
Jungshoved Leje ved Falsterbo, hvortil Fiskere og handlende fra Byen drog i Sildesæsonen, August-Oktober.
Chancerne dér gjorde Aarhusianere interesserede i Saltanskaffelse. Og de erhvervede sig Saltkedler paa
Læsø og forskellige Steder paa Jyllands Østkyst.
Adresse :
  Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie
Kategori: link - post nr: 2081
Skansen i Århus
En af Århus´mere særprægede bygninger er Skansen på Strandvejen. Det borglignende kompleks er i dag
almindelige boliger. Men hvor mange ved, at Skansen i 1909 begyndte sin levetid som kæmpehotel.
Landsudstillingen 1909
Adresse : http://hjem.get2net.dk/mohr.house/skansen.htm
Webarkiv/kilde:
|
Kategori: notat - henvisning - post nr: 2082
Glarmestre i Århus
. Glarmestre har færdedes i Byen paa Dronning Margrethes Tid for at smykke Domkirken med Glarvinduer, og
Ruder af Glas har uden Tvivl Raadhuset haft, siden P. Glarmester skulde give Byen seks Glarvinduer i 1478.
Glasruder har været ret almindelige, eftersom der nævnes flere Glarmestre
Adresse :
Webarkiv/kilde: Jens Clausen : Aarhus Bys Historie indtil 1700
|
Kategori: Link om småskibsfart i 1800-tallet
Kuttersluppen "Svanen" af Aarhus - Ejer: Skipper Niels Lund (og Peter Schandorff) Bygget 1810
på Skibsbygmester Bonne Bonnesens skibsbyggeri, Spanien i Århus (omtrent hvor nu badeanstalten ligger).
Pris: formentlig mellem 300 og 400 rigsdaler. Forlist 1816 18/6 i stormvejr, hvor vides ikke p.t.
Adresse : http://hjem.get2net.dk/jromer/Svane.htm
Webarkiv: - Post nr: 855
Kategori: fra højbjerg bibliotek
Saralystgården Højbjerg - Saralystgården er set i historisk perspektiv en af de større gårde i det
område , der senere blev Holme-Tranbjerg kommune, og var oprindelig en del af Marselisborg gods og baroni.
De nuværende bygninger, der opførtes i slutningen af det attende århundrede ( fuldført i 1795), er altså
mere end 200 år gamle.
Kategori: Link til tjele sogns hjemmeside
Erik grubbe - Marie Grubbes far Lensmand på Havreballegård - Erik Lauritsen Grubbe blev
født i 1605 på Lolland. I 1635 indgik han ægteskab med Maren Juul. Samme år købte han godset Tjele, hvor
Maren og han bosatte sig. Han blev i 1636 udnævnt til lensmand på Århusgård, men flyttede ind på
Havreballegård, tæt ved det Marselisborg, vi kender i dag. Han fik sammen med Maren Juul seks børn, 4
sønner og 2 døtre. Kun døtrene overlevede. Den ældste var Anne Marie, den yngste Maren. Maren blev i det
daglige kaldt Marie og er identisk med den for sit usædvanlige liv - og livsførelse - så legendariske Marie
Grubbe. Maren Juul døde i 1647. Erik Grubbe skal have været en intrigant herre, hvilket bl.a. gik ud over en
bisp i Århus. Da intrigen mod bispefamilien fejlede, blev han forflyttet til Lundegård på Mors. Han vender
imidlertid i 1651 tilbage til Tjele for at samleve med den "ufri bondekvinde", Ane Jensdatter, med hvem han
får datteren Anne. Erik Grubbe døde i 1692
Adresse : http://home.worldonline.dk/~tnvsogn/tjegrub.htm
Webarkiv: - Post nr: 828
|
Kategori: link til kirkens hjemmeside - post nr: 2782
Klosterkirken, el. Kapitelsalen, ved vor Frue i Århus
Den nuværende indgang var oprindeligt indgangen til det kloster, som dominikanerne byggede i sidste halvdel
af 1200-tallet. Når folk bankede på porten for at komme ind i klosteret, skulle portneren iflg. klosterreglerne
fra 1240 forvisse sig om, at det ikke var "kvinder, røvere eller andet skarnsfolk". Det lange, tøndehvælvede
rum indenfor porten var modtagelsesværelset, hvor brødrene kunne underholde sig med de fremmede. Kun de
fornemme gæster førtes videre til klosterets kapitelsal, den nuværende klosterkirke. Langs murene var bænke
med et særligt sæde til prioren. Her samledes hele konventet hver dag efter efter morgengudstjenesten. Der
oplæstes et afsnit af ordensreglerne eller af evangelierne. Når dagens arbejde var blevet fordelt, blev
novicerne sendt bort, hvorefter der var lejlighed til at skrifte for prioren. ....
Adresse : http://www.aarhusvorfrue.dk/klosterkirken.htm
Webarkiv/kilde: http://www.aarhusvorfrue.dk
Kategori: note - henvisning - post nr: 2173
Dramatisk Tyveflugt fra Arrestkælderen paa St. Torv i Aarhus.
Kjøbenhavske Tidender, Nr. 70, 30. August 1779 bringer en saalydende Efterlysmmning fra Byfogeden i
Aarhus: En Person navnlig Søren Thomsen, henved 40 Aar gammel, maadelig af Statur, bred af Skuldre, slet
sort Haar paa Hovedet, trind og rødladen af An-sigt, smaa plirende Øyne, temmelig stor og krumagtig Næse
og desuden ikke lidet gesvatzig i sin Tale, er for lang Tid siden, formedelst begangne grov Tyverie, her i
Aarhuus Byes Arrest-Kielder bleven behæftet, og sidstleden 19de August 1779 tildømt al kagestryges,
brændemærkes og arbeyde i Fæstningen sin Leve-Tid; samme Søren Thomsen har fimdel Leylighed den
paafølgende 20de August af Arresten at undvige, efterat han i Forveyen havde faaet Jernet af Haand og
Foden afpractiseret, var ved Undvigelsen klæd i on hvid Vadmels Trøye, hvide Strømper og Træskoe paa
Beenene, foruden Halsklæde og Strøm-pebaand, som Fangefogden havde frataget ham, og paa Hovedet
havde en blaae ulden Nathue; Delinqventen var ellers hjemmehørende udi Meilbye paa Claus-holms Gods og
Todbierg Sogn; den eller de som samme undvegne Tyv kan opdage eller anholde, skal ey aliene faae de dets
formedelst foraarsagede Omkostninger erstattet, men endog for Paagribelsen nyde en Douceur af mig
Bye-foged Claus Trane her i Aarhuus, som strax skal lade føye Anstalt til hans Modtagelse fra det Sted, hvor
han maatle paagribes.
Adresse :
Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn1954 p 105
Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2729
Beskrivelse af Søskader for Borgere i Århus under Krigen med
Svenskerne i årene 1710 - 1720
Den 28 Oktober 1709 sendte Danmark en krigserklæring til Sverige, hvorved den 11 årige "Store Nordiske"
krig startede. Til at financere denne udgift på ca 35 mill rdlr, måtte der opfindes nye skatter, udover den
sædvanlige krigsstyr således også til fremskaffelse af artilleriheste, kuske, fourage, bådsmandsskat,
rangskat, karosse, paryk, på sko, spillekort, ildsteder og kop[hoved]skat etc. I 1721 ønskede Kongen en
angivelse fra bl a Borgerne i Århus over, hvad man havde lidt af skader, i forbindelse med Svenskernes
overfald på de Danske skibe, eksempelvis når forbindelsen med Norge skulle opretholdes, uanset dette ofte
skete i samlede Konvojer, bl a under Tordenskjold var der store tab. Kilde: Landsarkivet i Viborg – B5A-467
Århus Stiftamt Diverse Dokumenter 1696 - 1730
Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/sskaderunderkrigenmedsvenskerne/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen
Kategori: Link til Slægtshistorisk Forening i Århus - post nr: 2764
Gader og sogne i Århus gennem tiderne
Fortegnelse over gader og deres sogne i Århus. Oversigten indeholder kun gaderne i det område, der indtil
1970 var Århus kommune, dvs. følgende sogne: Domkirkens Vor Frue Sct. Pauls (oprettet 1886) Skt.
Johannes (1903) Sct. Lukas (1923) Christians (1930) Skt. Markus (1935) Møllevangs (1959) Langenæs
(1966) Helligånds (1974)
Adresse : http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/slaegt/forsk/gader.htm
Webarkiv/kilde:
Kategori: link - post nr: 2792
Sct. Clemens Bro opførtes 1883-84
I 1883-84 opførtes Sct. Clemens Bro og Søndergade blev da den direkte forbindelsesgade fra centrum
omkring byens torve til Banegården for enden af Ryesgade. Allerede samme år begyndte trafikken med
hestetrukne sporvogne i gaden. Omkring den nyopførte Sct. Clemens Bro opførte flere af tidens førende
arkitekter i Århus efterhånden en række store parisiskinspirerede pragtbygninger: Vormhus, Skt.
Clemensborg, Ankerhus, Rømerhus og Bropalæ.
Adresse : http://www.bymuseet.dk/sider/artikler/ryesgade_soendergade.asp
Webarkiv/kilde:
Kategori: Landsakivet - post nr: 2796
Havreballegaard Amt
1660-71 var amtmanden over Aarhusgaard amt, nu også kaldet Havreballegaard amt, tillige stiftamtmand for
Århus stift. Havreballegaard amt omfattede Hasle, Ning og V. Lisbjerg h. samt øen Tunø; Stjernholm amt Bjerre, Hatting og Nim h. havde
selvstændig amtmand. 1671 sammenlagdes disse amter med Kalø under stiftamtmandens bestyrelse, men i
1683 fik Kalø amt atter sin egen administration. Indtil 1795 forblev stiftamtmanden over Århus stift tillige
amtmand over Havreballegaard og Stjernholm amter. Om stiftamtet 1795-1802 se B 5 D. Administrationen af
Havreballegaard og Stjernholm amter, der fra 19. marts 1794 også omfattede Galten h., bestod til 1799, da
de sidste herreder opgik i det nydannede Århus amt. Havreballegaard og Stjernholm amter var i areal
Jyllands mindste amtmandskab.
Adresse : http://www.sa.dk/lav/brugearkivet/elpub/Guide1.pdf
Webarkiv/kilde: Landsarkivets Brugerguide
Kategori: link - post nr: 2788
Hack Kampmann og Århus Teater
... Efter hans gennembrudsværk, Landsarkivet i Viborg 1889-91, blev han i 1892 udnævnt til Kgl.
Bygningsinspektør for Jylland og bosatte sig indtil 1908 i Århus. Her opførte han Toldkammeret, 1895-97,
Statsbibliotekt (nu Erhvervsarkivet), 1902, Marselisborg Slot 1902 og Aarhus Teater 1898-1900. I sine
bygninger forener han alle tiden stilarter og behandler dem meget individuelt, han springer fra en tung
nordisk borgstil i Landsarkivet til Marselisborg Slots historicistiske nybarok ...
Adresse : http://www.aarhusteater.dk/Default.asp?ID=813
Webarkiv/kilde: http://www.aarhusteater.dk
|