Kategori: notat - post nr: 1738
St. Oluf Marked
Nr. 60. 1706. 10 Octobcr. Om Markeder. Kongl. Rescr, at efter Forestilling: af Borgemestre Raad og Almuen i Aarhus, samt Stiftamtmandens Erklæring, maa St. Olai Marked, som 1685 blev afskaffet, nu igjen holdes og söges, hvorimod det den 22 Febr. indrettede Marked afskaffes. (Raadstu-Copibog).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 60

Kategori: notat - post nr: 1739
Fangetransport
Nr. 61. 1707. Fritagelse for Fragt, men Ikke for Drikkepenge m. m. Af Bysvendens Regning over en Fanges Trans port til Kjøbcnhavn : "Gaf ingen Fragt til Callundborg mens gaf til Drikkepenge 8 sk, i de Fattiges Bøsse 2 sk etc.(Stiftamtm. Archiv)
Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 61

Kategori: notat - post nr: 1740
Indtægt af Byfoged-Embedet
Nr 62. 1707. . Skr. fra Byfogden, Oluf Andersen i Aarhus, "jeg haver self mist dend ringe Løn som bestoed Aarlig af 50 Slettedaler af det uvisse naar noget faldt, hvilchen mine Formænd og jeg til 1703 Aars Udgang bar nøtt, saa jeg nu intet haver eller niuder for ald dend møye som Embedet med sig fører, uden de faa besværlige Domb Penge, og hvis som ved Auctioner kand forefalde, saa vor Herre kjendcr at det falder Kummerligt" etc.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 62

Kategori: notat - post nr: 1741
Om Lægernes Praxis
Nr. 63. 1707. . Maren Jensdatter Lassen, Sl. Dinus Pedersen Wirtz's, Datter af Assessor Jens Lassen og Karen Bendixdatter Harding, fod i Aarhus 1659, gift 1678,*) Hun døde 1707 af "en schiørbugswaltersot" og i hendes Sygdom betjente hun sig først af "ædle høilærde Dr. Th. Laurentij", siden af "den ædle og vitberørnte Licentiat Scheffer af Flensborg.".. "Endelig har denne Sl. Matrone resolverit at lade til sig fodre dend velerfahrne Regimentsfeldtskjærer Me-ster Wulf af Rynde" (Rønnekro). Hun døde i Ørting. (Testam. ved Ligprækener, i Aalborg Stifts-Bibliothek). *) Dynes P. Wirtz døde i Kjøbenhavn Aar 1700 og efterlod sig udentvivl intet. En Datter var gift med Pastor Jens Hiersing i Ørting{?)

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 63

Kategori: notat - post nr: 1742
Algierske Sørøvere.
Nr. 64. 1707. 20 Juni. Rescr, til Stiftamtmanden, at omtrent 40 Personer paa et Skib fra Bergen, paa Reisen til Livorno, ere gjorte til Fanger af 2 tyrkiske Sørøvere, 3 Mile paa denne Side Cadix, og opbragte til Algier. Da nu Ma-gistraten i Bergen har forestillet, at der neppe vil komme meget ind ved at sætte Bækkener for Kirke-døren til at ransionere dem med (der forlanges 900 Rdr. for hver), saa maa der desuden endnu ombæres (Stiftamtm. Archiv),

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 64

Kategori: notat - post nr: 1743
Apotheket i Horsens.
Nr. 65. 1707. 23 September. Rescr. angaaende, at Jacob Schmidt i Kjøben-havn, der af Enken bar tilforhandlet sig afgangne Erik Elbogens Apothek i Horsens, og nu søger om Tilladelse til at udøve Privilegiet*). (Stiftamtm. Archiv). *) Elbogen synes, efter Schmidt s Brev, at være død i Juli samme Aar. Enken kalder ham i sin Ansøgning "Apothekersvend fra Ha- dersleb". 1708 supplicerede Jacob Schmidt, Apotheker i Horsens om Be-skyttelse mod Urtekræmmerne, der handlede med Apothekervarer. Denne Apotheker Schmidt er udentvivl Stammefader til Familien v. Schmidten.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 65

Kategori: notat - post nr: 1744
Om Borgerskab.
Nr 66, 1707. 16 December, Fordn., at unge Borgere, som ville forpligte sig til, ikke at opsige Borgerskab i de første 12 Aar, skulle i 6 Aar være fri for byens Ombud, og taxeres til Afgivter efter en lempelig Maalestok. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 66

Kategori: notat - post nr: 1745
En Hører ved Skolen søger om at blive Borgemester
Nr. 67. 1703. Biskop Braems Skr. til Stiftamtmanden: da Bor-gemestcr Basballe er død, er der en Studiosus Anders Wendelboe, som længe bar været Collega ved Skolen, men mest lagt sig efter verdslige Ting, der nu søger om at blive Borgemester, og da han troer at kunne opnaae Stiftamtmandens Anbefaling, har han gjort Bispen saa dristig at intercedere i den Anledning etc. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 67

Kategori: notat - post nr: 1746
Drewsens Papirmølle.
Nr. 68. 1708. Rescr, hvorved det tillades Johan Drevesen til sin Papirmølle allene at lade samle "fornødue Lumper og Plyndringer" overalt i Danmark, "saafremt han vil betale dem ligesaa høit som andre". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 68

Kategori: notat - post nr: 1747
Varepriser i Aarhus.
Nr 69. 1708. Efter Peder Hansen Kryssings Regning til Rasmus de Brobergue paa Sjelle-Skovgaard kostede l Lpd. Jern 3 M, l Lpd. Bergfisk 4 M, l Skp. stor Salt 2 M 12sk, l Skp. Lyneburger Salt 3 M. 8 sk á 4M., l Pd. Kommen 6 sk, l Skjeppe Humle 2 M., 1 Otting Olie Sæbe 2 Rdr., 1 Pd, Corinther 14 sk, 1 Lod Safran l M. 2sk, l Potte Tran l m. 4sk, i Pd. Rosiner 10sk, l Pot fransk Bræn-deviin l m. 12 sk, i Dusin franske Kort 3M., l Pd. Puntfæder 2 M, t Pd. Riis 12sk, l Hundrede Tagsten 8 M., l Skp. spansk Salt 2 M. 8sk, l Lpd. fint Hør l Rdr. 4 M. Paa samme Tid kostede Byg, med ½ Skp Opmaal paa Tønden, 7 M. 8 sk, Rug 13½M. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 69

Kategori: notat - post nr: 1748
Kornhandelen
Nr. 70. 1708. 11 Marts. . Magistraten opgav at være kjøbt til Udskibning i Aarhus, Rug 4,983 Tdr., Byg 8,889 Tdr., Malt 18,882 Tdr., Havre 3,328 Tdr., Erter 358 Tdr. Til sammen 36,440 Tdr.(Raadstu-Copibog). Nr. 71.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 70

Kategori: notat - post nr: 1749
Chirurgerne
Nr. 71. 1708. 27 Juli. . Rescr., at ingen Barberere nedsætte sig i Stiftet, uden at de ere prøvede ved Barberlauget i Køben- l havn og have deres attestatum, og at de ikke antage nogen Dreng "førend han kand læse og Skrive, Dansk, Tydsk og Latin, og nogenledes forstaae de gemeene Gloser Chirurgien vedkommende'' etc. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 71

Kategori: notat - post nr: 1750
Klage fra Handskemagerlauget
Nr. 72. 1709. Handskemagerne. , 17 Mestere i århus, at de efter Contract havde solgt et Parti handsker til Gothenborgske Kjøbmænd, at levere i Aalborg, hvor Varerne vare blevne anholdte, for-seglede og efter langt Ophold udleverede, med den Betydning, at om de kom saaledes igjen, bleve Varerne confiskerede. Magistraten i Aalborg sagde, at de havde gjort det efter Handskemagerlaugets Reqvisition, og for at beskytte dem ved deres Frihed, da der vare 14 Mestere i Aalborg, alle dygtige Mænd, som havde reist paa Haandværket etc. Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 72

Kategori: notat - post nr: 1751
Begravelses Ceremonier
Nr. 73. 1709. , Byfogden Oluf Anderscn i Aarhus beretter Stiftamtmanden, at uagtet han ofte bar ladet Borgerne og dem, der have med Bryllup, Begravelser og Bar- nedaab at gjøre, saa og Kleinsmedene advare, at hol de sig Ils. Majst. Frdn. eftcrreltelige, saa nytter det dog intet. Dette har især vist sig i Gaar, da Anne Christensdatter Splid Sal. Kjøbmand Hans Niel sen Fogs blev begravet, hvor en temmelig stor For samling af inden og udenbycs Mands- og Qvindesper- soner bcfandtes, de sidste, efter den Skik, her bruges, at gaae for, og de første bag efter Liget, da der dog, efter Frdn. 14 Artikel, ikke maatte følge flere end 6 Par Mandfolk, foruden Forældre, Børn, Sødskende, eller dem, som Arv tage, og ''gandske ingen Qvindfolk". Saa var og Ligkisten og i Synderligbed Laaget "me- sten med Jern Beslag bedækket", hvilket Niels Niel sen Klejnsmed her i Byen har gjortv uagtet Kisten, efter Frdn. 4de Artikel, skulde være slet og ret, med 8 Haandgreb, og ovenpaa Kisten Aarslallet og den Dodes Navn af Jern eller Blik. Maaske hændte saa- dant tit, men ban var saa bcskjæftiget med vigtigere Ting, at ban ikke kunde agte paa sligt, og den ene Fogedsvend, han havde, vår ogsaa overlæsset med andre Forretninger*).(Stiftamtm. -Archiv).

*) 1730 blev Byfoged Blichfeldts Enke i Grenaae tildømt at betale 500 Rdr., fordi hun havde samlet Slægt og Venner til hendes Mands begravelse, og beværtet dem med Suppe, Steg, Fisk, Vin og Kage, 50 50 Rdr. for Tinplader paa Kisten, 20 Rdr. fordi hun havde havt Qvinder med sig til Kirken o. s. v.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 73

Kategori: notat - post nr: 1752
Landmilicen
Nr. 74. 1709. 18 Februar. . Oberst Møsting beretter Amtmand Grabou, at Lars Rasmussen af Lading er deserteret fra Skan- derborg. Da nu Karlens Navn, efter Kgl. Frdn. 30 Decbr. 1702, skal slaaes paa Galgen i det Herred, hvori han sidst har tjent, saa vil han forhøre, om der er en Galge i dette Herred; i manglende Fald ud beder han sig Amtmandens Betænkning, hvorledes denne Sag kan endes.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 74

Kategori: notat - post nr: 1753
Kornhandelen
Nr. 75. 1709. 19 Febr. . Efter Magistratens Opgivende fandtes da i Behold hos Kjøbmændenc i Aarhus: Rug 4983 Tdr., Hyg 8889 Tdr., Malt 18882 Tdr., Havre 3328 Tdr., Erter 258 Tdr., tilsammen 35340 Tdr.; i Horsens 696½ Tdr. Rug, 1650 Tdr. Byg, 3072 Tdr. Malt, 1159 Tdr. Havre og 26 Tdr. Ertcr, tilsammen 6603½ Tdr. Korn; i Randers 405½ Tdr. Rug, 4218 Tdr. Byg og Malt, 357 Tdr. Havre, tilsammen 4980½ Tdr. Korn; i Grcnaac 159 Tdr. Rug, 319 Tdr. Byg, 98 Tdr. Malt, 14 Tdr. Ertcr, 39 Tdr. Gryn, 29 Tdr. Havre, tilsammen 658 Tdr. Korn; i Ebeltoft 177« Tdr. Rug, 244 5/8 Tdr. Byg, 233 Tdr. Malt, 60½ Tdr. Gryn 3 6/8 Tdr. Erter, 69 Tdr. Havre, tilsammen 788 Tdr. 5½ Skp. Korn; i Mariager 185 1/4 Tdr. Rug, 491 1/4 Tdr. Byg og Malt, 102 Tdr. Havre, 3 Tdr. Hvede, ½ Td. Boghvede, tilsammen 782 Tdr. Korn. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 75

Kategori: notat - post nr: 1754
Sjelleskovgaard
Nr. 76. 1709. 10 Mai. . Ved Registerings Forretningen paa Sje11e - Skov-gaard, efter afd. Rasmus de Broberg, fandtes 34 Heste, 2 Føl, 15 par Øxne, 17 Køer, l Tyr, 4 Ung-nød, 7 Faar. Desuden 99 gamle Pergaments og andre Breve fra 15de, 16de og 17de Aarhundrede, nogle saa gamle, at de ikke kunde læses, 2 Pakker med allehaande Domme og Breve etc,, Gaarden tilhørende. Taxations Forretning over Sjellef-Skovgaard 1709. Hovedgaardens Bygninger. . . 1500 Rdr. „ M „sk Hovedgaardens Hartkorn 39 Td. l Skp. 3Fkr. 2 Alb. a 50 Rdr. er . . 1961—5-14-Bøndergods 201 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. 2½ Alb. a 40 Rdr. er ... 8053 — 3- 4- Møllens Bygning og Mølleskyld 150 — „ - „- Skoven taxcrct til 400 Svins Olden, l Svins Olden taxerct til 24 sk. er 100 — „ - „- 7 Gadehuse a 10 Rdr. er . .70 — „ - „- Summa 11835~Rdr 3M. 2 sk. som med Forpagtnings Afgiv t fra l Mai 1709 til 1 Mai 1710 . .548 — „ - „- udgjør i Alt 12383 Rdr 3 M. 2 sk. Hele Boets Midler beløbe Brutto 17354 Rdr. 4 M. 10sk (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 76

Kategori: notat - post nr: 1755
Borgerne i Grenaa gjøre Hoverie til Byfogden.
Nr. 77. 1709. 14 August. 57 Indvaanere af Grenaae, hvoraf kun 3 eller 4 kunde skrive deres egne Navne, klage for Stiftamtmanden over, at da de ere saa fattige, at de ikke formaae at lage Borgerskab, har Byfogden paalagt dem at gjore en Hovdag for sig, og naar de ikke gjore den, mulcterer han dem, en Mand paa 16 a 20 sk. og en Kone paa 8 á 10 sk.
Oprindelsen dertil var, at de havde engang en from Borgemester, hvem de utvungen og af Kjerlighed havde vist en lille Villighed, (formodentlig med Arbeide i Marken); hans Eftermand Johan Velou krævede denne Tjeneste som en Ret, indtil han ved en Kgl. Commission blev afsat, og de fattige Indvaanere bleve erklærede fri for alt saadant Arheide, for Reiser etc.
Da Poul Kronbech blev Byfoged, fordrede han ikke nogen saadan personlig Tjeneste som en Rettighed, men vilde nogen hjelpe ham, saa gav han dem 6l og Mad, og vilde de ingen Betaling have, saa tjente han dem igjen.
Rasmus Simonsen blev siden Byfoged og begyndte med den samme haarde Medfart som Velou; "siden er det brugt som en Rettighed, og naar vi for Armods Skyld ikke haver kundet bringe de Penge tilveie, som vi skulle give for Dags Gjerning ere vi pantet uagtet mange af os haver ikke eiet en Skilling til at kjøbe os et Stykke Brød for, men haver maattet betale det, ja vi haver maattet give de penge ud for Dags Gjerning, som vi med vores sure Sved og Arbeide og med Hunger og Kummer haver samlet til Skatten, og dog derefter exeqveret for Skatten".
De bede nu, at Stiftamtmanden vil "forløse os fra denne besværlige Trældom", og tage sig deres Sag an, og ikke "overgifwe os i hans *) Hænder til at trætte med os hvilket vi troer ikke, at det hele Bor- gerskab kunde udstaae, hvis han havde noget med dennem at trætte om, Saasom hånd er en høioplyst Mand i Lov og Ret, og vel grundet i Trætte og Rettergang, og hvorledes skulde vi da kunne bestaae om han maatte paaføre os Trætte, Saasom mange af os ere ikkun lidet bedre end Betlere. Flyer derfore ind" etc. (Stiftamtm. Arthiv).

•) Den Byfoged, der klages over, er Hans Henr. Blichfeldt.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 77

Kategori: notat - post nr: 1756
Monopoler
Nr. 79 1709. 2 September. . Christian Wilrick søger om at være alene Parykmager, "og Ingen at kjøbe Haar i Calløe-Amt". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 79

Kategori: notat - post nr: 1757
Qvarantainen paa Kyholm.
nr 81. 1709 5 october Skr. fra Rentek. til Stiftamtmanden, at tage af Amtstuekassen de fornødne Penge til Opbyggelse af de Huse paa Kyholmen ved Samsø, der ere bestemte til Ophold for de Folk og Varer, der komme fra de inficerede Stæder ved Østersøen. (Stiftamtm. Archiv). Nr, 83.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 81

Kategori: notat - post nr: 1758
Smedehaandværket
Nr 78. 1709. 30 August. Nagelsmed Jens Pedersen klagede for Kongen saaledes: "Borgemester Anders Wendelbo her i Aarhus haver for nogen Tid siden ladet indrette en Mølle strax uden for Byen kaldet Graa-Mølle, som hellers holdes for et Manifactur hvor de fabriqverer store Qvantiteter baade af Jern og Kobber. Nu har samme Hr. Borgemester Wendelbo udi samme sin Mølle ladet oprette et Nagelsmed Værksted og derudi holder Mester og Svende, samme Jern til Nagler og Som at lade forarbeide, og derved i storste Maader trafiqverer, mig og min Laugsbroder her i Staden, som af samme vores Håndværk skal leve og svare Kgl. Contributioner og Byens Tynge til ubodelig Præjudice og Nachdel" etc. Borgemester Wendelbo erklærer herpaa den 20 Marts 1710: 1) at efter Kongl. Majst. Frdn. om Jern Manufakturers Oprettelse af 19 Juni 1683, have to Borgere 1688 kjøbt dette Møllested, "som var moxen øde", af Jørgen Skeel til Gammel Estrup, men Wendelbo har kjøbt Møllen paa Auction for 3 Aar siden. 2) Kan Citanten ikke bevise, at han er andet end en Grovsmed, ''saasom hand hverken bruger Fiil eller Skruestichc", og hans Mesterstykke er Grovsmed Arbeide, nemlig en Roer Pind og Roer Lykke og hans Drenge lære kun i 3 Aar lige med "Groufsmede". (Stiftamtm. Archiv). Nr. 80. 1709. 25 September. Qvarantainen paa Kyholm. Skr. Fra Borgemester And. Wendelbo til Stiftamtmand v. Plessen: at Skriveren Hybert Stub «yhavde været paa Kyholm, for at tage Anstalterne i Øiesyn og berette derover. Der var opfort 12 Fag Hus med Syvtag. Stolperne staae paa Stene, Væggene ere uden og inden klædte med Fjæl, men ingen Mur eller Ler imellem. Deraf ere 9 Fag bestemte til Pakhus, og 3 til en Stue, "og maa tenche at samme Stue skulde være for voris Folch, som skal sendis herfra. Ellers er Huused uden Vinduer, Døre, gulf, Skorsten og Mynning, saa jeg iche kand ansee ded for noged". Vandet der paa Landet er meget slet, der er vel en Brønd, men den er tilstoppet med Jord, "saa jeg seer ich at Mennescher, om de end vare af Heste natur, kunde bjærge sig der i Vinteren". .. "De Victualier tillige med Medicarnenterne ligge nu her hos mig paa min Regning; jeg haver aldt forschaffet det tilveye, Saasom jeg urnueligt hafver tencht at saa slet anstaldt paa Kyholm hafde været gjort, og heldst efterdi at det hele Land der til skulde have retirade".(Stiftamtm. Archiv). Nr. 81. 1709. 5 October. Qvarantainen paa

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 78

Kategori: notat - post nr: 1759
Overtroen
Nr. 82, 1709. 5 November. . Biskop Braem udbeder sig Stiftamtmandens Be tænkende, om hvad han) skal gjørc ved nogle Ryt- tcrbøndcr i Ommestrup, Callø-Amt, som, for at befrie sig fra Mistanken om et lille Tyverie, offentlig bave svoret paa Salt og Brød, (efter Beretning af Præsten i Mørke). Bispen mener, at naar Sagen bliver foredraget Sessionen, vil den nok straffe dem efter Lovens 2,9,27.; men dette mener ban ikke at være nok, til at borttage den givne Forargelse. Han hol- dcr for, at i det mindste de to, der vare Formænd, og som fremkom med Brødct og Saltet, burde udstaae Kirkens Disciplin. (Stifinmtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 82

Kategori: notat - post nr: 1760
Qvarantainen paa Kyholm.
Nr. 80. 1709. 25 September. Skr. Fra Borgemester And. Wendelbo til Stiftamtmand v. Plessen: at Skriveren Hybert Stub «yhavde været paa Kyholm, for at tage Anstalterne i Øiesyn og berette derover. Der var opfort 12 Fag Hus med Syvtag. Stolperne staae paa Stene, Væggene ere uden og inden klædte med Fjæl, men ingen Mur eller Ler imellem. Deraf ere 9 Fag bestemte til Pakhus, og 3 til en Stue, "og maa tenche at samme Stue skulde være for voris Folch, som skal sendis herfra. Ellers er Huused uden Vinduer, Døre, gulf, Skorsten og Mynning, saa jeg iche kand ansee ded for noged". Vandet der paa Landet er meget slet, der er vel en Brønd, men den er tilstoppet med Jord, "saa jeg seer ich at Mennescher, om de end vare af Heste natur, kunde bjærge sig der i Vinteren". .. "De Victualier tillige med Medicarnenterne ligge nu her hos mig paa min Regning; jeg haver aldt forschaffet det tilveye, Saasom jeg urnueligt hafver tencht at saa slet anstaldt paa Kyholm hafde været gjort, og heldst efterdi at det hele Land der til skulde have retirade".) Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 80

Kategori: notat - post nr: 1761
Skibsfarten i Horsens
Nr, 83. 1709. 22 November. . Efter en Specification af Magistraten i Horsens, eicde denne By 17 Fartøicr, af Størrelse fra 3 til 17 Læster, tilsammen 152½ Læster drægtige. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 83

Kategori: notat - post nr: 1762
Qvarantainen paa Kyholm.
Nr. 84. 1709. 7 December. Skrivelse fra Magistraten til Stiftamtmanden, at man havde gjort sin Flid med at overtale en af de to Barbererc i Aarhus til at drage til Kyholm, men har ikke været heldig. Den ene, Stenvinkel, lod sig nok beqvemme dertil, naar ban fik 20 Rdr. om Maa-neden, da han siger, at Barberen paa Saltholmen faacr 40 Rdr., men ban forlanger kun det Halve. At faae en af de to Svende, der ere her i Byen, lader sig ikke gjøre, da de erc forbundne at tjenc deres Me- stcre indtil Foraarct*).(Stiftamtm. Archiv). *) I en Skrivelse fra Politie- og Commerce-Coilegiet af 16 Januar 1710, kaldes Samuel Beaufin "den fornemste Chyrurgus i Aarhus".

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 84

Kategori: notat - post nr: 1763
Forstrækning til Kongen.
Nr. 85. 1709. 28 December. Rentekammer Skrivelse til Stiftamtmand v. Plessen, at Hans Maj. til Krigens Førelsc behover en Del Penge, hvorfor man bar gjort Regning paa, at ban vil laane Kongen 5000 Rdr; man lover ham sikkert at faac Renter til hvert Aars 2 April. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 85

Kategori: notat - post nr: 1764
Chiurgerues Vilkaar.
Nr. 86. 1710. I en Mandtals Liste over Mariager By til Krigsstyr findes: "Dcr i Huset er verrende een fattig ung Mand Hermand Scboemacher med hans Konne, haver lært Barberer Kunsten, mens for hans megit Faltigdombs scbyld formaar luuid icbe nogen Mædi-camenter at Kjøbc, og der for bliver lidet eller intet brugt, og her i denne liden Bye Kand intet fortjene, og derfor gaar om paa Landet, hvor hand kand til Lifs ophold bekomme nogit at fortjene". Han boede i Huse med to andre fattige Familier, hvoraf den ene var under Fattigvæsenet Fra Schanderborg hed det ved samme Leilig-hed: "Niels Michelsen Feltskier og Hustru, som iche kand nære sig af Professionen, men er saa got som huus arm og sidder i Bente Jægers Gaard". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 86

Kategori: notat - post nr: 1765
Godseiernes Vilkaar.
Nr. 87. 1710. I Anledning af Krigsstyren, skriver Anders Ro- senkrands til Tirsbeck: "i det jeg hafver nogit forarmet och Elendigt gods och ofvcr 70 Tdr. Hart korn, som hvcrkcn er bebygget eller pløict eller saaet til udi mange Aar, och den største Del af det øfrige maa jeg iche alleneste betale Korn och Qvartal Skatter for mens endog forschaffe dem hvad de schall æde och så a c, och det langt mere end som jeg kand æde, och hafucr det ei allene været udi Aar mens udi mange Aar efter hver andre, och er det ikke allcne, ved Langting, mens hos en stor Deel af Bynderne her ved Stædet ogsaa" etc. Han skylder 19,000 Rdr. bort, som han forrenter og desuden flere "Hundrede Rigsdaler til Kræmmere etc, Han beder om en mo derat Krigsstyr.(Stiftamtm Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 87

Kategori: notat - post nr: 1766
Byfogdernes Vilkaar
Nr. 88. 1710. . I Anledning af Krigsstyrsligningen I Aarhus, 7 hvorhen Magistrats Personer og andre fornuftige Mænd af hver By eller Herred vare befalede at mode, for under Stiftamtmandens og Bispens Præsidium at foretage Ligningen, a n flires ved Byfogden i Mariager: "Niels Jenssøn er Enkemand, bruger ingen borgerlig Næring eller Handel i ringeste Maader, er en fattig Mand, fordi hånd haver ingen Indkomst til hans Underholdning at leve af, og ei noget til hans Bestilling ligger, og paa nogle Aars Tid er i denne liden Bye intet forefalden, hvorved han nogen Accidencer kunde nyde, og ichun i et Aars Tid ved Bythingit bekommet Forseglings Penge for Dom og Tingsvindcr 2 Sldlr. og hans Salarium m for Herreds Fogeds Betjening hand nyde schulle udi 5 Aar ingen Penge paa Amt- stuen bekommit, og derfor kand ei noget contribuere, mens allerunderdanigst formoder at han bliver for- skaanit. Gaarden hand i boer tilhører Jens Gun- dersøn". Han blev forskaanet, "for hans slette Til stands Skyld".(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 88

Kategori: notat - post nr: 1767
Forstrækning til Kongens Tjeneste.
Nr. 89. 1710. Af en Skrivelse fra Biskop Braem til Stiftamt mand v. Plessen sees det, at han havde været an modet om at gjøre Forstrækning til Fædrelandets Tje neste. Han havde betalt 1000 Rdr, i Amtstuen, mere kunde han umueligt afstedkomme, og Korn og Fede varer at levere, istcdetfor den manglende Forstræk ning i Penge, som man havde anmodet ham om, kunde han slet ikke, da han ikke eiede saadanne Varer: "saasom de Vahre, jeg anmodes om, aff mig hverchen haffvcs eller handles med". Af en Specifi- cation fra Rcntekammcrct sees det, at Bispen var ansat til 2000 Rdr.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 89

Kategori: notat - post nr: 1768
Udredning af Rytterheste.
Nr. 90 1710. Præsterne i Aarhus Stift taxeredes til Udredning af Rytterheste for 4583 Rdr. eller 91 Heste a 50 Rdr. og 33 Rdr, Overskud. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 90

Kategori: notat - post nr: 1769
Procuratorernes Vilkaar.
Nr. 91. 1710. Af en Erklæring fra Taxerborger Christen Sveistrup i Horsens sees det, at han var Skrædder, Procurator, Consumtions-Forpagter og Kjøbmand Han siger, at "Proeurator Embedet angaaende, da falder der faae Sager i denne liden Bye". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 91

Kategori: notat - post nr: 1770
Paryk og Fontange Skat.
Nr. 92. 1710. I Paryk og Fontange Skat samt 1/6 af Tjeneste folkenes Løn betalte Horsens af 54 Paryker 8 Fontanger, 3 Topper 111 Rdr. 1/6 af Tjenestefolkenes Løm . . . 58 — 4 M 5 sk Tilsammen 169 Rbd. 4 M 5 sk Randers af 58 Paryker, 79 Topper 288 Rbd. 2 Carosser40 — 1/6 af Tjenestefolkenes Løn ... 140 — 2 M 2 sk Tilsammen 468Rbd. 2M. 2 sk Ebeltoft af 9 Paryker, 3 Fontanger, 23 Topper og Sætter, samt 1/6 af Folkeløn . 67 Rbd 4M. 2sk. Mariager af 14 Paryker .... (Stiftamtm. Archiv).

*) En Karl kavde i Løn 4 Sldlr. á 4 Rdr., en Pige 2 Sldlr. a 2 Rdr. om Halvaaret. Maaskee de havde Tillæg in natura. Eller har man ikke angivet den fulde Løn?

se også 102  og 103
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 92

Kategori: notat - post nr: 1771
Paabud om Udsæden.
Nr. 93. 1710. 8 Marts. Rescr, til Stiftamtmanden at opgive, hvormegen Rug, der er saaet ifior, og dersom der ikke er saaet saa meget som sædvanligt, da skal han tilholde Pro-prietairer og Regimentsskrivere, "der da desto mere af Byg, Havre og anden Sæd nu i Foraaret bliver lagt". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 93

Kategori: notat - post nr: 1772
Stiftsphysicus klager over Indgreb i Næringen.
Nr. 94. 1710. 8 Marts. Ansøgning fra Dr. Th. Laurentius til Stiftamt- manden. Han lider Skade f sin Næring af fremmede Landløbere og Qvaksalvere, som ikke blot lade sig bruge af hvem, som vil, men endog gaae omkring i Husene, for at blive bekjendte, bvorved Vedkommende blive bedragne, og smitsomme Sygdomme faae Leilig- hed til at udbrede sig. Han søger Stiftamtmandens Be- skyttelse mod disse. Som Bilag Copie af hans Bestal ling d. d. 17 Marts 1696.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 94

Kategori: notat - post nr: 1773
Mariagers Vilkaar
Nr, 95. 1710. 15 Marts. . gynde Byfogden, N. Jensen til Stiftamtmanden. Han havde modlaget Stiftamtmandens Ordre af 13 Marts angaaende 360 Rdr. for 15 Baadsmænd at udgives af Mariager, og samme Dag forkyndet den for Borgerne. "Hvorover de, af den Umuelighed bemeldte Summa at tilveiebringe er bleven meget forskrækket og saa sorrigfuld, at nogle af dennem er ferdig at løbe her fra Byen". Forben var Mariager ansat til 15 Baadsrnænd, da ikke alene Byen var velhavende, men der ogsaa vare mange Søfolk og Skibe i Districtet. l en Landsby, Assens,½ Mil fra Mariager, var der f. Ex. 15 Skibe, hvor der nu ikke er eet, og ingen sønden Fjorden; men norden Mariager Fjord boe velhavende Strandsiddere, der fare under Prætext at have Borgerskab i Hobroe. Mariager er saa forarmet, at mange Borgere ere flyttede ud paa Ryttergodset og hos Proprietairer, og have efterladt deres Huse i Mariager øde. Ligning af 360 Rdr. vil han ikke bepaa, da han ikke indseer, hvor han skal tage (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 95

Kategori: notat - post nr: 1774
Krigsstyr
Nr. 96. 1710. . Krigsstyr udredct cftcr Frdn. 25 Marts 1710. Aarhus bctaltc 4476 Rbd. (Dr. Laurentius 5 Rdr., Biskop Braem 200 Rdr., Mag. Laur Thura 70 Rdr., Conrector 4 Rdr., Hørerne 5 á 7 Rdr., Byfogden Oluf Andersen 30 Rdr., Clemen Hansen 65 Rdr., Christen Basballe 80 Rdr., Sal. Jes Farvers Gaard og Børn 50 Rdr., Borgcmcster Winther 40 Rdr., Borgemester Wen-delbo 30 Rdl., Raadmand Peter Farver 60 Rdr., Anthony Harding, Barbeer 4 Rdr., Jacobus Apothckcr 100 Rdr. etc.). Horsens betalte 1747 Rdr. (Raadmand Riber 140 Rdr., Mad. Sal. Tonboes 130 Rdr., Borgernestcr Hofgaard 130Rdr., Sognepræsten Hr. Winding 60 Rdr., (kapellanen Hr. Fog 45 Rdr., Hosp. Præsten 15 Rdr. etc.). Randers 1278 Rdr. Grenaa 315 Rdr. Ebeltoft 158 Rdr. 2 M.. Mariager 161 Rdr. Skanderborg 104 Rdr. 4 M. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 96

Kategori: notat - post nr: 1775
Om at holde Rytterhest
Nr. 97. 1710. 8 Mai, Østergaard Joh, Gotfrcd Gesius undskylder sig for at holde ½ Rytterhest af Østergaard, hvor der kun kan saaes 12 á 13 Tdr. Rug, 10 á 12 Tdr. Byg, 40 a 43 Tdr. Havre og ingen anden Sæd, af hvilken han aarlig maa give 350 Rdr. i Forpagtning; af Constan- tinsborg (½ Hest?) gives derimod 1300 Rdr. i For pagtning. -(Stiftamtm. Archiv}.

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 97

Kategori: notat - post nr: 1776
Krigsstyren
Nr. 98. 1710. 4 Juni. . Af Biskop Braems Skr. til v. Plessen: "Her i Stiftet haver jeg ellers ikke sporet, at nogen særdeles haver besværget sig over det, han var ansat for, (til Krigsstyr), men aldting er dermed roligere end jeg haffde formodet". PS. "I Gaar Aftes ved 7 slet, døde Borgemester Wendelbo".(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 98

Kategori: notat - post nr: 1777
Brød til Flaaden
Nr. 99. 1710. 7 Juni. . Skr. fra Byfogden i Aarhus, at han har kaldet for sig Stadens 6 Bagere, og spurgt dem, om de vilde modtage Rug at bage til Flaaden, leverende 9 Lpd. "hart" Brød pr. Tøndc Rug, a 5M. Tønden i Bageløn. Dette ville de, men de ville ikke levere 9 Lpd. af Tønden. Jens Brandt havde prøvet at bage to Tønder Rug, men kun faaet 16 Lpd. 3½ Pd. Da det nylig kom af Ovnen.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 909

Kategori: notat - post nr: 1778
Et nyt Apothek i Aarhus
Nr 100. 1710. 20 Juni. Rescr., da Apotheket i Aarhus, formedelst Jacob Gcsius's høie Alderdom, var i saa slet Forfat-, ning, at Jndvaanerne maatte hente deres Medicamen- tor andensteds, saa bar Hs. Majst. beskikket og for- ordnet Bernt Holmsted til at være Apotheker der steds *).

*) Den 20 Februar 1712 fik Holmsed Bevilling paa at være alene Apotheker da J. Gesius var død. --- (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 100

Kategori: notat - post nr: 1779
Norges Proviantering.
Nr. 101 101. 1710. 25 October. Skr. fra Amtsforvalteren til Stiftamtmanden, at, der ikke kunde sendesKorn til Norge af fem Grunde: , 1) Kornet er endnu utorsket, og kan ikke leveres for mellem Mortensdag og Jul. 2) Vinteren vil da forhindre Udskibning. 3) Convoyerne pleie ikke at være saa hastige. 4) Skibe kunne ikke gaae for sædvanlig Fragt, da de maa betale hoiere Hyre etc. Desuden fik de ingen Fragt ifjor for Høe, de seilede med, og de frygte, det skulde gaae ligesaa i Aar. 5) Kornet, er endnu for grønt og vaadt til at afskibes; det maa først ligge noget, og kastes paa Lofterne. (Stiftamtm, Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 101

Kategori: notat - post nr: 1780
Parykskatten
Nr. 102. 1710. 12 November. . Skr. fra Biskop Braem til Stiftamtmanden "fra Kjøbenhafn ere passagerer ankomne, som beretter, at den extraordinaire Skat om Peruquer, Topper etc., skal kaldes tilbage og derimod een Kopskat udkomme”. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 102

Kategori: notat - post nr: 1781
Parykskatten
Nr. 103. 1710. 24November. . Byfoged Rudolf Redlich beretter: at Folk i Ebeltoft bærer Paryker meest af høi Fornødenhed, og som knapt ere 1 Rdr. værd. Deres Koner bære tarvelig Dragt paa Hovedet, "som bestaaer mesten Del udi een Sort Silke eller Taftes Hue med et Par Rader Sorte eller hvide Kniplinger af ringe Værdi opsat paa". , , . "De af ringe Efne som Haandværks folkes Qvinder og deslige bærer Høiere opstukrie Huer end de andre, omendskjøndt, at samme Hoveddragt dog i sig self ikke er af nogen Considerationv. Det var langt fra ikke saadanne prægtige Hovedtøier Og Fontanger, som Tjenestepigerne i Kjøbenhavn bare. Han beder om, at de maa være fri for den Skat. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 103

Kategori: notat - post nr: 1782
Gardens Uniform.
Nr. 104. 1711. Af en Fortegnelse paa endel Munderings Stykker efter en Soldat af Livgarden, død i Aarhus: 4 røde Kjoler og 4 gule dito med Messingknapper, 2 Par gamle røde Buxer, 2 Hatte med Cocarde, t gult Læder Gehæng, 3 gamle, røde Strømper etc. (Raadh. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 104

Kategori: notat - post nr: 1783
Bodild Sten anklaget for Majestætsforbrydelse
Nr. 105. 1711. . To Personer i Randers, Jørgen Petersen, Farver og Bodild Stens Laugværge, og Poul Rasmussen hendes Fuldmægtig, anklagede Bodild Sten, v. Sprechelsens forrige Husholderske paa Dronningborg, for nogle, usømmelige Ord, hun havde talet mod Kongen, efter det sidste Krigsstyr-Paabud. 1) Hun havde sagt til sin Fuldmægtig: ''hvad vil Kongen føre Krig, gid han havde saamegen Forstand, som han der" — pegende paa Fuldmægtigen, 2) og til Lauværgen: ''det skal faae en god Skik med vores Krig, Kongen er nu selv General, og hvor gammel var han Prinds, naar di kommer i Krigen og det gaaer an, saa ven-der di Ryggen til, og siger, saa Pakker dj, saa Pakker dj, det skal faae en god Skik". Til at bedømme denne Sag beordredes en Commission bestaaende af Stiftamtmand v. Plessen og Baron Krag, Stiftamtmand i Viborg, men da det under Sagens Gang kom op, al hun havde sagt om v. Plessen, at han burde være en Svinehyrde og ikke en Stiftamtmand, saa veg v. Plessen, og i hans Sted beordredes Otto Krab be, Justitsraad. Det bemærkes, at Kongen var fra værende, og at 3 Regjeringsraader anordnede Søgsmaalet *).

*) Fredagen for 30 mai 1712 blev Bodil Steens Midler seqvestrerede nemlig: 1) Hendes gaard i Randers med 4 hele og 4 halve Agre i Marken. 2)Hendes Jordegods. 3) Mogens Seefeldts Obligation paa 3000 Rdr. 4) Sgnr. Pedholdts Obligation paa 400 Rdr. 5) Hvad Bodil Steen kan tilkomme i Sagen mod Justitsraad v. O verbet, angaaende 3000 Rdr. etc. -- -(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 105

Kategori: notat - post nr: 1784
Skibsfarten i Aarhus
Nr. 106. 1711. 22 Juni. . Aarhus eiode 62 Fartøier (hvorunder 3 Færge-Smakker) fra 3 - 60 Læster, Summa 840 Læster. Horsens 13 Fartøier fra 4—17 Læster, Summa 127½ Læster. Magistraten i Randers beretter, at der til Byen er 10 smaa Skiberumme, der nu for det meste ere fraværende; de have anmodet Borgerne om at udruste Kapere og bevæbnede Fartøier, men " i denne liden Bye er hverken beqvemme Fartøier, Baadsfolk eller Krigs Ammunition at faae". Tolderen i Randers derimod beretter, at der hjemmehtirte 11 Fartøier fra 6—28 Læster drægtige, Summa 133½ Com. Læster. I Grenaae hjemmehørende 10 Fartoier á 4—30 Læster, 138 Læster. I Grenaae District desuden 6 dito a 10—-48 tæsler, d fer 145 Læster, Summa 283 Com. Læster. Ebeltoft Told-District 18 Farlofer a 4—140 Læsten Summa 442 Læster. I Sk ih paa 140 Læster tilborte Etats-raad Jørgen Arenfeld, men de fleste andre tilhørte Skibsførerne, eller med faa Undtagelser andre Indvaanere i Ebeltoft. Hadssunds Tolddistrict: Mariager eiede 3 Fartoier l paa 13, l paa 19 Læster med Dæk og l paa 22 Læster uden Dæk, "farer med Brænde". Mariager havde altsaa 54 Læster. Hobroe 2 Fartøier, l paa 171 og 1 pau 19 Læster uden Dæk og Føring, 36½ Læster. Wifuebroe en Galliot med Dæk og Føring 30 Læster. Hadsund en Kreiert uden Dæk og Føring 19½ Læster. Hadsunds Di- strict Summa 140 Com. Læster. (Stiflamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 106

Kategori: - post nr: 1785
Postvæsenet
Nr 107. 1711. 8 Juni. . Af en Skr. fra Baron Rodsteen sees det, at Posten Ira Kjøbenhavn hidtil gik fra Randers til Viborg, fra Viborg til Aalborg, at den om Sommeren brugte 6, om Vinteren 7 Dage, og at Postvæsenet indbragte Fru Gyldenløve 18000 Rdr. aarlig. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 107

Kategori: fortsættes - post nr: 1786
Udskrivning af Barbersvende formedelst Pesten.
Nr. 108. 1711. 15 August. Reser. til Stiftamtm and en: "Saasom disse svage Tider her i vores Kongelige Residentz. Stad Kjøben- havn nødvendigen udkræver el godt Antal Barber- svenne, foruden de her er til at betjene de Syge", saa befales Stiftamtmanden fra Stiftets Kjøbstæder og Landet at skaffe saa mange Barbersvende som mue- ligt over til Kjøbenhavn, hvor der loves dem 15, 20, 25 Rdr. efter deres Duelighed, og som de ville lade sig accordere. Paa Stiftamlmandens Skr. fik han føl- gende Svar. Magistraten i Aarhus: her er kun to Svende, den ene hos "Mr. Samuel Bofein'', og den anden hos "Regimentsfeldtscherer" Anthoni Hardings Kone. Ingen af dem holder Drenge, saa de ikke kunne miste deres Svende.
Magistraten i Horsens beretter at der i Byen er kun "een Barbér, Ægidius Karstens, der holder een Svend, som varter op i Byen, naar Mesteren kaldes paa Landet at betjene nogen Siug eller Patient". Da de ikke til Flaaden havde kunnet skaffe en Barbér Svend, saa havde de rnaattet betale 40 Rdr. i rede Penge derfor, I det sidst forlöbne Aar var der 3 Chirurger bosiddende der i Byen, men de to, Mester Johan Geertt og Mester Daniel, havde taget Tjeneste ved Armeen, hvor de nu vare. '"'Saa denne forarmed Bye; i saa Maader ligesaa slet som i andre Maader er forsynedt".

Magistraten i Randers: her findes hverken Svende eller Drenge, men kun to halvgamle Barbe-rere, bosiddende, som ikke kunne undværes.

Herredsfoged Mikkel Sörensen i Randers: i hans Herreder er ingen Barberere.

Amtmand Nansen beretter, at der i hans Amter hverken findes Barberer-Mestere eller Svende.

Grenå a: her findes kun "Een gammel fattig Mand som Er over sinne 80 Aars Alder, hvilchen lidet formaaer eller forstaaer at hjelpe sig self end sige andre" etc.

I Ebeltoft findes kun en gammel Mand, som i sine unge Dage har lært Barbér Professionen, men ikke længere duer, ei heller lader sig bruge.

Amtmand Gerstorff paa Isgaard: i hans Amter findes kun en gammel Feldtschjerer Mester Wolf. i Rönde, som ikke holder Svende.

N. Jensen Byfoged i Mariager melder, at hos ham har der i 8 Aar hverken været Barbér Mester eller Svend, "uden en Persoen som lader sig kalde Mester Herman Schomachicus Chirurgius (sic), som til og fra paa 7 Aars Tid her i Byen og ude paa Landet, hvor hånd kan bekomme nogle passienter at curere, som hand vel forstaaer, hand er ungefehr 36 Aar gammel, haver for 1½ Aar siden gift sig med en stachels lochcde Qvinde. De haver et Barn sammen, Qvinden gaaer og betler med Barnet, mens han er en meget liderlig Person og i hans Armod og Fattigdom meget storagtig! — Denne bemelte Landlöber, som ei haver soeret Borgerskab, eller Byen haver nogen Nytte af for 1 M aarlig, og ei vil svaere eller agte nogen Ret eller Befaling, loed jeg til mig hente i Dag strax efter at jeg min Ordre bekom, og som hand da kom loed jeg ham læse Brevet, og paa bedste Maader med höflige Ord begjærede og bad hannem, at hånd vilde paatage sig samme Forretning at betiene, efterdi hand er en arm, fattig Mand, og derved kunde mange Penge fortjene, hvorpaa hand svarede, hand var ingen Svend, men en Mester i Barberkunsten, og forbandede sig ei dertil vilde lade sig bruge, hvortil jeg maatte svare, at dersom hand ei med det Goede vilde gjöore Tjeneste for saadan en tilbu-den honorable Gage Maanetlig at nyde, kunde jeg vel paa höie Öfrigheds Vegne ham det befaele, som og maaske kommer dertil, at hand skal lade sig bruge enten hand vil eller ei. Hvorfor hånd löb ud af Dören og paa Gaden skellede for en Skelm, Hundsvot og slog efter mig med hans Stok, med mange utilbörlige og Trudsels Ord, som jeg med Taaltnodighed maatte höre, hvorpaa jeg haver Vidne af Naboerne, som derpaa horde, Dersom her var Aresthus, Byesvend og Vægter, som i andre Kjöbstæder er, veed jeg vel hvad Straf saadan eet Menneske burde have, saa det at andre ikke skulle gjore ligesaa, mens som jeg haver ingen Assistenee af nogen her i Byen, maa jeg det med andet mere som her imod mig er passeret — indtil videre lide. Bemeldte Barberer Hermand Schoemachcr, burde alligevel at lade sig bruge som een ringe Underdan (undersat (sic) föed i Helsingöer) saasom hand dertil findes dygtig nok, og er een Lösgengere og een slem Vofvehals, som baade jeg og andre frychter for, og derfor ynschte gjerne at han kunde komme her fra Byen. Derfor under-danigst ombeder Hr. Stiftsbefalingsmand vilde behage at give sin Befahling til 2de Mænd her i Byen, nembl. Jens Andersen Mariager og Peder Andersen Fældbereder, at De .strax bemægtiger sig samme Barberer, og paa en Vogn at bringe hannem til Fusingöe, saa kunde Hr. Etatsraad self see Persoenen, og om Gagen med han nem accordere förend hand gaaer herfra Byen paa Landet, Saasom han löber her i mellurn til og fra".

Amtmand, Etatsraad Jürgen Grabou i Skanderborg melder, at der i hans Amter ingen Barbersvende findes at skikke over.

By fogden i Skanderborg: der i Byen er hverken Barbermester eller Svend.

(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 108