Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2727
Dronningborgs Historie
...Dronningborg Slot blev bygget i årene 1547-50, af Christian den III (1534-1559) og fik navn efter hans Dronning Dorethea af Sachsen, til hvem slottet var bestemt, såfremt "hun skulle mig efterleve". Slottet lå der, hvor det nuværende Slotscenter ligger, mellem Slotsgade, Østervold, Burschegade og op langs Brødregades østside. Oprindeligt var der en fjerde fløj mod vest, op langs Brødregade, som var beregnet til kornmagasiner, men den faldt sammen, da man fyldte den op med korn. Det må have været det, man i dag kalder byggesjusk. Adskellige kirker i omegnen blev nedrevet for at skaffe byggemateriale til slottet, bl.a. Vorup Kirke, Bjergby Kirke, Erslev Kirke, Tordrup Slot samt Borgen Østrup. ....

Adresse : http://www.donline.dk/fkap1.htm
Webarkiv/kilde: http://www.donline.dk/fall2.htm - Karl Møller

Kategori: - post nr: 2728
Sporet ved Mesing Sønderskov
...Siden udskiftningen i 1777 har Sønderskoven været delt mellem gårdene i Mesing. Derfor er skoven i dag inddelt i mange parcel- ler. I 1767 blev områdets bøn-der selvejere. Da solgte Kon-gen godset, der hørte under Det Skanderborgske Rytterdistrikt, ved en auktion. Et meget stort område omkring Skanderborg Slot havde tilhørt Kongen siden reformationen i 1536 ....

Adresse : http://www.spor.dk/mesing/index.htm
Webarkiv/kilde: Spor i Landskabet" , Landbrugsraadet

Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2729
Beskrivelse af Søskader for Borgere i Århus under Krigen med Svenskerne i årene 1710 - 1720
Den 28 Oktober 1709 sendte Danmark en krigserklæring til Sverige, hvorved den 11 årige "Store Nordiske" krig startede. Til at financere denne udgift på ca 35 mill rdlr, måtte der opfindes nye skatter, udover den sædvanlige krigsstyr således også til fremskaffelse af artilleriheste, kuske, fourage, bådsmandsskat, rangskat, karosse, paryk, på sko, spillekort, ildsteder og kop[hoved]skat etc. I 1721 ønskede Kongen en angivelse fra bl a Borgerne i Århus over, hvad man havde lidt af skader, i forbindelse med Svenskernes overfald på de Danske skibe, eksempelvis når forbindelsen med Norge skulle opretholdes, uanset dette ofte skete i samlede Konvojer, bl a under Tordenskjold var der store tab. Kilde: Landsarkivet i Viborg – B5A-467 Århus Stiftamt Diverse Dokumenter 1696 - 1730

Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/sskaderunderkrigenmedsvenskerne/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen

Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2730
Forordninger og love.
...Dokumenter vedr. Vrads Herred 1731 - 94 ... Uddrag af jyske landstingsdomme 1703 - 07 ...Takst for skarpretteren. ... Om Værnepligt. ... Strafferammer efter straffelovene 1683-1866 ...

Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/forordningeroglove/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen

Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2731
Christian den 5tes Danske Lov og ægteskab.
Om Egteskab. ---- 1 Art. Hvo Hustrue vil have bede hende af Forældre, eller rette Værge, dog med hendis Ja og Villie. ---- 2. End hun gifter sig uden dens Villie som efter Loven er hendis rette Værge, da volder hand hendis Gods, imens hun lever, om hand vil. ---- 3. Hemmelig Trolovelse skal ej holdis, som er skeet uden Forældris, eller deris Villie, som ere rette Værge efter Loven; Dog dersom Forældre, eller Værge, ikke have nogen skiellig, eller lovlig, Aarsag det at forhindre, da skal deris Forbud, eller hvis Forhindring de deudj ville giøre, intet gielde. --- 4. Holder een Værge nogen Mø over hendis atten Aar for hans egen Fordeels Skyld ugift hos sig, om hun beqvemmeligen kand blive forseet, da maa hendis andre Frænder og Venner klage det for Øvrigheden, som derudj skulle giøre hvis ret og billigt er.--- 5. Trolovelse skal ikke holdis, som skeer i Drukkenskab, eller i nogen Umyndige Aar, som agtis i Mands Person under tyve Aar og i Qwindis Persom under Sexten fulde Aar, ej heller om een er ikke ved sin rette Fornuft og Forstand. .... 15. Aarsager, hvorfor Egtefolk maa adskillis. Horej. Dog skal den Person, som anklager, lovlige stævne den, der anklagis, i Rette, og skielligen bevise det: Og er det ikke nok, at den Person, som anklagis, det selv bekiender, fordj mand tit befinder, at mange lyve paa sig selv, paa det den eene kand blive af med den anden, og komme den i Skade, som hand, eller hun, siger sig at have syndet med, eller for anden Sag .....

Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/danskelov/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen

Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2732
Ekstrakt af Breve til Amtmandens Skanderborg - Åkjær Amter 1661 - 1799
Skanderborg – Åkjær Amter 1661 – 1899 Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev – Gern – Vor – Tyrsting Herreder samt Horsens og Skanderborg Købstæder. ---- Rescript ang Hjelmslev Herred, Rye og Skanderup Birker --- Vedtægt om vejene i Vor Herred 1684 --- do om do i Skanderup Birk 1689 ---- do om do i Rye Birk 1689 ---- do om do i Hjelmslev Herred 1689 --- En dom afsagt på Vor Nim Herreds Ting 1689 ---- Et Tingsvidne fra Tyrsting Vrads Herred 1690 ---- Et do fra Vor Nim Herred 1696 begge de sidste ang Aftægt ---- Et Brev ang indkøb af Skårup Kirke 1690 ---- En Bevilling til Kroehold i Linå 1700 ---- En do til do i Søbyvad og Gjern 1701 ---- Et andragende ang Kroehold i Ry 1700 ---- En besværing ang Skanderborg Birketingsted 1700 ---- Et do ang Ry Birketingsted 1701 ---- En klage fra Ry beboere over Vildtet mængde og ansøgning om Markeder 1699 ---- Vide og vedtægt for Troelstrup By 1700 ---- en klage fra Peder Høfvinghof i Nørre Mølle 1701 ---- Et andragende ang Jords oppløjning i Alling 1702 ---- En klage over Præsten i Ry med dennes erklæring 1701 ......

Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/brevetilamtmanden/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen

Kategori: link til hjemmeside - post nr: 2733
Sagen om salget af Stjær By ved auktionen over Ryttergodset i 1767
Som for de øvrige Ryttergodsers vedkommende, blew der i 1767 afholdt Auction, over Skanderborg Ryttergods. Bønderne i Stjær ønskede derved at blive Selvejere, til hvilket formål de indgik en aftale med Wejermester P. Brendstrup, Aarhus som paa deres vegne, skulle købe ejendommene i Stjær. ----- Imidlertid blev de grundigt narret af denne, idet han ganske vist - efter sit afgivne bud - blev køber, men i stedet for Bønderne, lod han General Krigskommissionær Magnus von Beringskjold, indskrive for købet. ----- Denne historie gav derefter grundlag for en længere retssag - mellem bønderne og Vejermester Brendstrup - General Krigs Kommissæren - og Stamherren paa Bidstrup Justits Raad H. H. de Lichtenberg, sluttelig endende med, at sidstnævnte overlod Byen til Bønderne til samme pris, som den ved Auctionen var blevet solgt til. ---- Arkiv: LAV: G 240 - 86 --- Bidstrup Godsarkiver Forskelligt IV 1742 - 1901.

Adresse : http://www.sitecenter.dk/kkermit/stjrbyessalgi1767/
Webarkiv/kilde: Kurt Kermit Nielsen

Kategori: link - post nr: 2735
Horsens Klostersogns hjemmeside
Site med mange billeder og kildetekster. -- Om Udgravninger og ombygninger . Horsens Klosterkirke og Hospitalskirke. --- Om udsmykninger og historie .... Om Det russiske Hof i Horsens fra 1780 til 1807

Adresse : http://www.horsensklostersogn.dk/index.html
Webarkiv/kilde: Webmaster: Sognepræst Ricardt Riis

Kategori: link - post nr: 2736
Om det jydske oprør mod Valdemar Atterdag, 1367-73
Den Jydske adel var i senmiddelalderen kendt for sin rebelske indstilling. --- --- Claus Limbec --- Stig Andersen - sønnesøn af marsk Stig den fredløse . --- 3 jydske oprør --- især mod hans Godspolitik

Adresse : http://www.hum.au.dk/historie/jydearbejde10.pdf
Webarkiv/kilde: Anders Bøgh

Kategori: notat - post nr: 2737
Anordning om Rådgivende Provinsialstænder.
af 28 maj 1831 Fastslog hovedlinierne , og der nedsattes et udvalg, og efter et lovudkast var forelagt en forsamling af "oglyste og erfarne mænd" kom den endelige Anordning af 15 maj 1834. ---- Kun grundejere ( af en vis størelse) fik valgret, og valgretsalderen var 25 år, og valgbarhedsalderen var 30. ---- Ialt var der kun 32000 vælgere, eller 2,8% af befolkningen.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Danmarks Politiske Historie 1814-1933, af Engelstoft og Wendt

Kategori: notat - link - post nr: 2738
Trykkefrihedsforordningen af 1799
Stuensee gennemførte den ubegrænsede trykkefrihed i 1770. Det viste sig dog meget hurtigt at være et tveægget sværd, idet en strøm af regeringskritiske skrifter straks så dagens lys. Gennem de næste 30 år skete der en stadig indskrænkning af trykkefriheden kulminerende i Trykkefrihedsforordningen af 1799, hvor censuren reelt blev genindført og to af de mest politisk aktive forfattere udvist af landet, nemlig Malte Conrad Bruun i 1799 og P.A. Heiberg i 1800. Først med Grundloven i 1849 fik vi atter principielt ytringsfrihed. Der var dog stadig visse undtagelse, som især angik sædeligheden

Adresse : http://216.239.57.100/search?q=cache:JJIQBViuf6YJ:www.db.dk/cks/litt-pol-art.doc+trykkefrihedsforordningen&hl=da&lr=lang_da&ie=UTF-8
Webarkiv/kilde: At blæse med mel i munden, af Lisbeth Worsøe-Schmidt

Kategori: notat - post nr: 2739
"Skrivefrækhed"
Frederik VII var lidt bekymret over tonen i 1830-ernes oppositions-presse, og henstillede til en kommité som forberedte Stænderordningen, om ikke politiet under hensyn til "Skrivefrækhedens " vækst, burde have ret til at beslaglæggelse af skrifter, uden domstolenes medvirken. --- Forslaget var i virkeligheden en ophævelse af trykkefrihedsforordningen, og betød indførelse af censur. --- - Det medførte en underskriftindsamling, som fik 572 hovedsageligt embedsmænd, professorer og forfatteres til at protestere mod skærpelsen i 1835. --- - Kongen afviste først protesten, men gik ikke videre med forslaget. --- Kort efter oprettede underskriverne "Selskabet for trykkefrihedens rette brug" , der hurtigt fik 5000 medlemmer , og stod bag udgivelsen af "Dansk Folkeblad", der blev midtpunkt i den politiske debat.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Danmarks Politiske Historie 1814-1933, af Engelstoft og Wendt

Kategori: link til folkekirken - post nr: 2740
Klovborg Kirke el. Skade Kirke
Selve kirkeskibet kan spores tilbage til først i 1200-tallet · Tårnet er fra 1500-tallet - i 1626 reduceret i højden · Kirkeskibets hvælvinger er fra samme periode som tårnet · Kor og apsis er fra sidste del af 1500-tallet og erstatter et tidligere, mindre kor · Under korets gulv er der en gravkrypt med ca. 37 kister med tilhørsforhold til godset Mattrup, som ligger lidt øst for Klovborg · I koret er der to fornemme epitafier fra henholdsvis ca. 1570 og 1765.

Adresse : http://www.folkekirken.dk/stifter/aarhus/them/klovborg/historie.htm
Webarkiv/kilde:

Kategori: notat litteratur - post nr: 2741
Sønderlyng Herredsting
197. var 1583 — foraarsaget ved Klagemaal fra nogle Indbyggere: at Tinget laa dem i høj Grad til Trængsel og Skade for deres Ejendom — efter kongelig Befaling af Lensmanden flyttet til Aarup Mark, mellem Revlingehøje, syd i Kvorning Sogn (JySaml. 4 III, S. 191).

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: notat litteratur - post nr: 2742
Middelsom Herreds Ting
197. holdtes efter Stiftsbogen »paa Kneberhede ved den sudost Hjørne af Mammen By mark« (JySaml. 3. IV, S. 392), muligt flyttet dertil efter Kongebrev af 1606 24/3 (CCD III Nr. 222, jf. foran under Nørlyng eller Fjends H.). Skønt, tager man i Betragtning, at næsten alle Sognene øst her for i Herredet søgte diverse Birketing, var det unægtelig ikke lagt midt i Jurisdiktionen.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: notat litteratur - post nr: 2743
Øster Velling Birk og Sønderlyng-Middelsom Herred
197. Øster Velling Birk var et gammelt Kronlen, allerede i Valdemar Sejrs Tid i Kronens eje og af Dronning Margrete bortforlenet til Stig Andersen (Molb. & Pet., 322-23). I Begyndelsen af det l6de Aarhundrede var det pantsat til Hr. Predbjørn Podebusk, senere til hans Søn Erik, som 1549 erhvervede Skøde dog sådan at hvis Ægteparret fik ingen Børn fik , saa skulle det Inddrages under Kronen. Ved kgl. aabent Brev af 1687 var Adam Hansen Brun beskikket som Herredsfoged i det samlede Sønderlyng-Middelsom Herred! med Tingsted ved Torsager, mellem Skern Bro og Vejrum Bro, efter derom indgivet Erklæring fra Landsdommerne, Ved kgl. aabent Brev af 1686 M/u (Jydske aabne Breve Nr. 120) beskikkedes Laurids Jensen som Herredsskriver i Jurisdiktionen.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: notat litteratur - post nr: 2744
Nørhald Herred.
De talrige Tinghøje i Herredet giver ikke noget sikkert Fingerpeg, hvor det gamle Tingsted har været — navnlig da der vist ingen er i Hald Sogn, hvorefter Herredet kaldtes, men Tinget siges 1686 holdte ved »Hindstrup«, muligt den nedlagte Hungstrup Hovedgaard i Nabosognet Tvede, og i saa Fald vel fra den Tid, Kronen i det umiddelbare Nabolag besad Bjerregaard, senere mageskiftet til Chr. Munk til Gjessingholm (KrSk. I S. 335).

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: notat - litteratur - post nr: 2745
Houlbjerg Herred.
I Vellev Sogn stod og delvis staar endnu de 7 Sandemandssten, nær ved Tinghøj, i Nabosognet med Navn som Herredet findes en Galgehøj, og i Sal Sogn ligger Tinggaard, men ingen større Kronbesiddelser viser i senere Tider mod Herredstingets Plads (Dronningb. L. Jb. 1579/80), saavel som Herredet i Valdemars Jordebog ikke anføres med nogensomhelst Indtægt, og store Dele af det fra gammel Tid var paa Gejstlighedens Hænder — baade Tvilum og Alling Klostre, saavel som Aarhusbispen besad her meget Strøgods.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: Link til Historie-online - post nr: 2746
Jernaldermand fundet ved Motorvejsudgraningerne NV for Århus
Jernaldermand fundet ved udgravninger i Aldersro Under motorvejsudgravningerne nord om Århus er skelettet af en mand fra jernalderen ca. 300 f.Kr. dukket frem i et gammelt mosehul.

Adresse : http://www.historie-online.dk/nyt/aldersro.htm
Webarkiv/kilde: http://www.historie-online.dk - Dansk Historisk Fællesråd

Kategori: link til Kulturarvsstyrelsen - post nr: 2747
Landbrugets bygningsmæssige udvikling 1850-1940
Temarapport med gennemgang af b åde den landbrugsmæssige og bygningsmæssige udvikling.

Adresse : http://www.kuas.dk/publikationer/landbrug/introrapport.pdf
Webarkiv/kilde: http://www.kuas.dk/

Kategori: notat - litteratur - post nr: 2748
Galten Herred. - Randers Amt
Galten Herred. Saavel i Nørre-Galten som i Nabosognene Hadbjerg og Vissing ligger eller laa Tinghøje. De jordegne Bønder i Herredet var i det 16de Aarhun-drede inddelt i Læg, de saakaldte Fjerdinger — nemlig: Galten med Sognene: (Nørre) Galten, Vissing og Lerbjerg, Rud med Sognene Ølst og Rud, samt Ødum med Sognene Hadbjerg, Ødum og Halling, og endelig Brofjerding, hvor der dog kun nævnes enkelte Ledingsbønder et Forhold, der formodentlig har sin forklaring i, at Brofjerding fra meget gammel Tid indtog Særstilling, saaledes er den alene af de 4 Fjerdinger nu under Patrimoniet i Valdemars Jordebog. Brofjerding med dens fem Sogne, som den mægtige Stig Andersen til Bjørnholm uretmæssigt havde tilholdt sig en Aarrække tildømtes Valdemar Atterdag. Det var dog først Dronning Margrete, som det i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede lykkedes at erhverve Godset fra Stig Andersens Arvinger, og en længere Række Breve vedrører den endelige Overdragelse af Thordrup Slot med Brofjerding (castrum & curiam in Thortherp & omnia bona . . in Galten H----in Brofiærdink, Rep. 1374 15/3), og siden blev Tordrup Sæde for en kgl. Lensmand, og dets Tilliggende! flere Herreder, indtil Christian III lod Slottet nedbryde og lagde Herrederne under det nybyggede Dronningborg, men Ladegaarden bortfæstedes til Bønder. Men efter Svenskekrigene fik Rentemester Mogens Friis til Gengæld for sine skaanske Godser, afstaaet til Sverrig for Bornholm, udlagt Taarup Ladegaard med adskilligt mere Gods og dertil frit Birk til Taarupgaard, hvorunder han og hans Arvinger maatte lægge alle de Gaarde, som de havde eller senere maatte erhverve i Galten Herred (KrSk. II l (W I l 25/3), og 1688 laa der til Gaarden 4 hele Sogne i Herredet foruden en Del Strøgods. Men allerede Mogens Friis, som 1672 oprettede Grevskabet Frisenborg, havde samme Aar af Tordrup med Til liggende dannet Baroniet, som han kaldte Frisenvold, saaledes at han til Titlen Greve af Frisenborg kunde føje Friherre af Frisenvold. Til dette Baronis Birk laa da de 3 af Brofjerdings Sogne Ørum, Værum og Laurbjerg, samt Vissing (jf. KrSk. II l S. 544), idet Laurbjerg Sogn med Løjstrupgaard ikke hnvde været under Kronen siden før Valdemar Atterdags Tid, men l var købt af Mogens Friis og lagt under Friherreskabet. Frisenvold Birk lagdes 1819 til Nørhald, Støvring, Galten m. fl. Herreder.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Herreder og Herredsgrænser i Jylland, af Henrik Larsen

Kategori: notat - ordforklaring - post nr: 2749
Rasphuset
Rasphuset er en afd. fra 1742 i Børnehuset på Christianshavn.som fra 1790 blev kaldt Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Rasphusfangerne blev sat til at raspe dvs. findele træ indeholdende farvestoffer, som blev brugt på farverier. Raspning var meget usundt og farligt. Rasphuset blev ophævet ved lov i 1850. ---- Kilder Den Store Danske Encyclopædi bd. 16.

Adresse : http://www.biblioteksvagten.dk/uanbring.asp
Webarkiv/kilde: biblioteksvagten.dk

Kategori: notat - litteratur - post nr: 2750
Tyendetugt
Regeringen tillod i forordning af 18 decbr. 1688 enhver Husbond , der havde ulydige og vanartige tjenestefolk, at "levere dem til at være soldater."

Adresse :
Webarkiv/kilde: Holm: Danmark og Norges indre Historie 1660-1720

Kategori: link til Psykiatriklubbens site - post nr: 2751
SKÆRPEDE LOVBESTEMMELSER FOR MORD
Ved forordning af 16. okt. 1697 skærpedes straffen betydeligt for mord derhen, "at den skyldige skal af skarpretteren knibes med gloende tænger" flere gange inden retterstedet "og allersidst paa retterstedet; dernæst skal den skyldiges haand levende afhugges med en øxe, og siden hovedet iligemaade med en øxe, hvorpaa legemet af natmandens folk skal henføres og lægges paa steile, og hovedet tilligemed haanden fæsten paa en stage oven over legemet". --- Hen mod midten af 1700-tallet fandt trods disse skarpe bestemmelser en hel serie mord sted væsentlig rettet mod uskyldige værgeløse børn. Man søgte årsagen til denne epidemi bl.a. i tidens religiøse vildfarelser, at man kunne blive salig ved at dø på skafottet ....

Adresse : http://www.psykiatriklubben.dk/jochum/mord.html
Webarkiv/kilde: http://www.psykiatriklubben.dk/jochum/indhold.html

Kategori: link til folkekirken - post nr: 2752
Tulstrup Kirke
.... Skibets ældste del er fra o. år 1200, kullet, uden tårn. Denne del og koret står på en sokkel og er rejst i veltilhugne kampestenskvadre, enkelte af dem helt op til næsten 2 m lange. Den lille apsis er derimod bygget af frådsten og rå kamp. Dens ujævne mur anes under den kalkede overflade. I øverste skifte på korets sydside, lidt t.h. for vinduet, er sat en sten med en sort aftegning, der har form lidt i lighed med en flaske. Er der mon tale om en håndværkerspøg? O. år 1500 er skibet blevet forlænget mod vest. Forlængelsens murværk er bygget af tilhugne kampestenskvadre, hentet fra den oprindelige vestgavl og blandet med munkesten. Våbenhuset er bygget i 2. halvdel af 1800-tallet. Det afløste en bindingsværksbygning. På skibets nordside ses den tilmurede kvindedør med en tympanon (overligger) der viser tilbedelsen af Maria.....

Adresse : http://www.folkekirken.dk/STIFTER/AARHUS/Silkeborg/Tulstrup/Tulstrupkirke.htm
Webarkiv/kilde:

Kategori: notat - litteratur - post nr: 2753
Frisenborg Birk.
Allerede paa den Tid havde altsaa Frisenborg Birk omtrent summe Udstrækning som i Dag; FaurskovBirk gøres dog overhovedel ikke til Genstand for Landsdommernes Omtale, tiltrods for at Embederne ved de to Jurisdiktioner først synes forenede 1721 (Bidstrup) og Faurskov først 1736 inkorporeredes i Grevskabet. Dette var jo oprettet 1672 af Mogens Friis til Faurskov, af Herregaardene Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard, med underliggende Gods, erhvervet ved Arv eller Køb og Mageskifte fra Kronen eller andre, saaledes at der 1688 under Frisenborg laa alt Gods i Gern Herred, Silkeborg Amt: Hammel og Voldby Sogne, i Sabro Herred, Skanderborg Amt: Haldum, Vitten, Folby og Lading, i Houlbjerg Herred, Skanderborg Amt: Houlbjerg, Vellev, Hvorslev, Vejerslev, Aigt og Haurum, samt større Dele af Gerning, Skød og Sall Sogne, tilligemed Nøddelund By i Gullev og Vrangstrup By i Granslev Sogne. --- Tilbage blev i Houlbjerg Herred Sal Sogn, helt under Frisholt, Torsø Sogn, helt under Søbygaard og de resterende Dele af Granslev og Gullev Sogne. Siden er ogsaa Torsø og Søby (Søbygaard indlemmedes i Grevskabet 1802) og Granslev Sogne kommet under Jurisdiktionen. Under Faurskov laa 1688 Hadsten og (Størstedelen af) Lyngaa Sogne i Sabro Herred; til Rest var altsaa her Sabro og Faarup Sogne. --- 1721 forenedes som allerede sagt Frisenborg og Faurskov Birker, og 1736 kom altsaa Faurskov under Grevskabet, 1802 kom hertil ogsaa Søbygaard (med Søby og Torsø Sogne), og Jurisdiktionen var c. 1850 udstrakt over endnu Røgen og Sporup Sogne i Gern Herred (Silkeborg og Skanderborg Amter); dette samlede Omraade genfindes endnu, hverken større eller mindre, i Jyllands Retskreds Nr. 45, den eneste blandt Danmarks nuværende Jurisdiktioner, hvis Areal dækker et gammelt greveligt Birk.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Jyllands gamle Retskredse. Af Mogens Lebech.

Kategori: link til billede - post nr: 2757
Runestenen fra Gylling
ARILD HAUGES RUNER Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://home.no.net/ahrunes/de-rune-gylling.jpg
Webarkiv/kilde: http://www.arild-hauge.com/

Kategori: link til billede - post nr: 2758
Runestenen fra Hørning
ARILD HAUGES RUNER Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://home.no.net/ahrunes/de-rune-hoerning.jpg
Webarkiv/kilde: http://www.arild-hauge.com/

Kategori: link til billede - post nr: 2759
Runestenen fra Sdr.Vissing
ARILD HAUGES RUNER Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://home.no.net/ahrunes/de-rune-soender-vissing2.jpg
Webarkiv/kilde: http://www.arild-hauge.com/

Kategori: link til billede - post nr: 2760
Runestenen fra Sjelle
ARILD HAUGES RUNER Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://home.no.net/ahrunes/de-rune-sjaelle.jpg
Webarkiv/kilde: http://www.arild-hauge.com/

Kategori: Link til omfattende portal med tekst og billeder - post nr: 2762
ARILD HAUGES RUNER
Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://www.arild-hauge.com/
Webarkiv/kilde:

Kategori: link til billede - post nr: 2761
Runestenen Sdr.Vissing 1
ARILD HAUGES RUNER Om vikingtid, runer, førkristen tradisjon og folketro i Norden. Ordet RUNER har flere betydninger: Skrifttegn, lærdom, skaldskap, mysterier, hemmelig kunnskap, fortrolig eller hviskende samtale, trolldomstegn og som navn på en type norsk folkemusikkvers.

Adresse : http://home.no.net/ahrunes/de-rune-soender-vissing1.jpg
Webarkiv/kilde: http://www.arild-hauge.com/

Kategori: link - post nr: 2763
Grenaa Egnsarkiv
- fungerer som lokalhistorisk arkiv for Grenaa Kommune og som Grenaa Kommunes arkiv. Det betyder, at arkivet opbevarer materiale af privat proviniens (fra foreninger, virksomheder, privatpersoner mv.) samt materiale fra kommunale myndigheder og institutioner i det område, der dækkes af den nuværende Grenaa Kommune. Alt opbevaret materiale registreres på edb.

Adresse : http://lokalarkiver.dk/grenaa/
Webarkiv/kilde:

Kategori: Link til Slægtshistorisk Forening i Århus - post nr: 2764
Gader og sogne i Århus gennem tiderne
Fortegnelse over gader og deres sogne i Århus. Oversigten indeholder kun gaderne i det område, der indtil 1970 var Århus kommune, dvs. følgende sogne: Domkirkens Vor Frue Sct. Pauls (oprettet 1886) Skt. Johannes (1903) Sct. Lukas (1923) Christians (1930) Skt. Markus (1935) Møllevangs (1959) Langenæs (1966) Helligånds (1974)

Adresse :