De ældste bisper- Kirken i Århus - Kirkens besidelser  - Stiftere og stifterrettigheder ved sognekirker 

 De ældste kendte Bisper.

Reginbrand 948 - ?
Christiern ca 1065 -
Ulkil - 1134
Illuge
Eskil -1165 (?)
Svend ca 1165 - 1191
Peder Vagnsen 1191 - 1204
Skjalm Vagnsen ( bror til peder 1204 - 1215)
Ebbe Vagnsen (endnu en bror) 1215 - 1224. Deltog i Valdemar Sejrs togt til Estland.
Peder Elafsen 1224-46
Peder Ugedsøn 1249-1262
Tyge Var udsending til paven i striden mellem Ærkebiskop Jacob Erlandsen og Kongedømmet.
Peder Jensen Loddehat 1386 - 95. Var Rådgiver for Margrethe I, der også senere gav bidrag til kirkens ombygning.
Bo Mogensen 1395 -1424
Ulrich Stygge 1424 - 1449
Jens Iversen Lange 1449 - 1482
Ejler Madsen Bølle 1482 - 1491. Stod bag kirkebyggeri i Lyngå. Død år 1500.
Niels Clausen Schade 1491 - 1520. Fuldførte domkirkens ombygning. Død 1531 på Silkeorg Slot
Ove Bille 1520 - 1536  

Kirken i Århus

900 - tallet	Der findes ingen spor af en kirke i Århus i 900-tallet, men der har formodentlig ligget en trækirke uden for volden, hvor klosterkirken ligger nu.
948 7 juni	Ældste kilde der omtaler kirken i Århus: Der blev afholdt et kirkemøde i den tyske by Ingelheim (?). ... under deltagelse af bisper fra bl.a. Ribe, Slesvig og Reginbrand, Århus kirkes bisp. ... Tysk munk, der formodentlig aldrig har været nord for Ejderen (Danmarkshistoriens hvornår skete det)
965	Den tyske Kejser Otto den Store udsteder previlegie der fritager al kirkens ejendom i danernes mark for enhver skat eller tjenesteydelse. Det kunne han selvfølgelig sagtens gøre, da vi i nok nærmere betalte til Harald Blåtand på det tidspunkt, men det indikerer en aktiv tysk mission i Jylland.
1050	Adam af Bremen nævner at Harald Hårderåde angriber Århus og afbrænder bl.a. kirken .
ca. -1060	Århus bliver stiftsby, og den første domkirke, Sct. Nicolai hed den dengang, opføres som den første af sten. Krypten under Vor Frue kirke (Klosterkirken) er en rest af denne første domkirke.
1069-70	Biskop Christiern deltager i det sidste vikingetogt til England, under ledelse af Svend Estridsøns bror Asbjørn. De rejste en opstand, men blev fordrevet af Vilhelm Erobreren og Danelagen blev hærget med ild og sværd.
1100 - tallet	Vor Frue Kirke - oprindeligt navn på kirke ude omkring mølleengen. Bygget i 1100-tallet, og nedlagt efter reformationen i 1548. Der er aldrig fundet spor af den, men skeletfund antyder en kirkegård.
1158	Under biskop Eskil plyndres Århus af Venderne. ?Ærkebiskop Eskil - Århusbisp ???
1164	Biskop Eskil ville skænke Abbed Henrik fra Vitskøl Kloster en grund til et Cistercienserkloster i Sabro, men abbeden fandt ikke beligenheden særlig god, og byttede den til en i Sminge , hvor klosteret blev oprettet. Eskild døde kort efter på et krigstugt til Venderne.
1197	Pavebrev udstedt af Celestin III tilsiger 40 dages aflad til dem der bidrager til opførelsen af den nye Stenkatedral viet til Sct. Clemns, som Peder Vagnsen vil opføre. I et andet brev bekræfter han oprettelsen af 6 prebender som der også er skænket gods til
1201	Opførelsen af Domkirken i Århus påbegyndes . Den er færdigbygget omkring 1263. Er formentlig det 1. teglstenbyggeri i Nørrejylland.
1203	Vagnsen overfører alle indtægter fra den gamle domkirke tikl Sct. Clemens.
1227	Sortebrødreklosteret i Århus grundlægges.
1261	Gråbrødreklosteret i Horsens grundlægges.
1200 -1400 ?	Kirkens teglgård lå i Knudrisgade, og er nævnt i 1400-tallet , men har formodentlig ligget der siden byggeriet af Domkirken i 1200-tallet.
1330	Den 1. Sct.Clemens domkirke meldes i brev til paven stærkt beskadiget ved brand (?)
1400-tallet	Domkirken genopbygges i gotisk stil, som vi kender den med det store tårn, dog i første omgang med en anden udformning af spiret, men næsten lige så højt som de 92 m det er idag.
1548	Sct. Oluf kirke styrter sammen pga. manglende vedligeholdelse.
1558	Navnet Vor Frue anvendes første gang om klosterkirken.

 Bispedømmets besiddelser

 Biskop Svend

... Støttede Cisterciensermunkene i de første svære år, hvor de flyttede rundt; Først var de i Sminge, så flyttede de til Venge, og senere til Kalvø som de forlod i 1172, for til sidst at grundlægge Cistercienserklosteret ved ØM, hvis historie er kendt fra dets krønike hvis første del menes nedskrevet i 1207. Skænkede alle sine besidelser i Hoed på Djursland til klosteret.
Fra Saxo ved vi at han var en aktiv kriger og deltog i flere krigstogter mod de vendiske kyster, under Valdemar den Store og Absalon, men han skiftede senere side og støttede det skånske oprør mod dem i 1180 ( måske nærmere et forsøg på at redde den skånske almue fra kongens krigere.)
Biskop Svends Testamente  

Peder Vagnsen ... var i familie med Biskop Absalon og medlem af den rige og indflydelsesrige Hvide-slægt. Blev indsat efter at Biskop Svend havde stået på oprørernes side mod kong Valdemar, i en af tidens mange borgerkrige. Var formentlig ophavsmand til legenden om Hellig Niels/Nicolaus, måske som et led i at få domkirken flyttet fra Nicolaus-kirken, den nuværende klosterkirke, ind til byen og den nuværende placering.
	Biskop Peder Vagnsen - Udsnit Absalons af gravsten i Sorø Kirke fra 1536, og altså ikke samtidig. På stenen står: Ærkebiskop Absalon af Lund dækkes af denne sten. Hans slægtninge Peder og Skjalm fra Århus ligger begravet her. Absalon er begravet her 1201. Denne sten er hugget 1536
Biskop Ejler Madsen Bølle, som Hoffmeyer kalder Ejler Stygge, var en udygtig mand, som var i strid med både Domkapitlet og Kongemagten, og det ender med at han må trække sig tilbage i 1491, hvorefter han trak sig tilbage til Silkeborg. Han døde i 1501, og blev begravet i Århus Domkirke.

 

Hellig Niels og det politiske spil om magten ;
Niels Knudsen (død i 1180) var søn af kong Knud, og hans søn Valdemar var biskop i Slesvig og havde ambitioner om at blive konge, så helgenhistorien var måske en del af et forsøg på at fastholde kongemagten i den del af familien. 

 

Peder Elafsen
... ville ikke anerkende kannikernes ret til atvælge nye kanniker, og striden blev så hæftig at der blev klaget til paven, og i 1225 måtte ærkebiskoppen tage over med et større følge, for at skabe forlig.
Deltog idanehoffet i 1241 hvor Jydske Lov blev kundgjort 
Efter hans død i 1246 stod embedet ledigt i 3 år p.g.a. indre stridigheder.
Han blev begravet i Øm Klosterkirke; Han havde støttet klosteret, og skænket det en trediedel af Sødringholm. 

Jens Iversen Lange - Biskop i Århus 1449 - 1482
Var søn af en ridder, og kong Chritiern I ' betroede rådgiver og udsending, bl.a omkring forholdet til Sverige.
Søgte overalt at hævde kirkens ret, og var initiativtager til opsætningen af Bent Notkes altertavle i domkirken, hvor han også stod for færdiggørelsen af tårnet.
Hans våbenskjold med de tre roser ses stadig på tårnet.
Han var også en magtfuld mand udenfor kirken, og han blev i 1467 udnævnt til lensmand over Kalø gods og len.