1000 -1150

Strejf af tiden: 1150 -1200

  1200 -1250

før 1000 - 1000 - 1050 - 1100 - 1150 - 1200 - 1250 - 1300 - 1350 - 1400 - 1450 - 1500 - 1550 - 1600 - 1650 - 1700 - 1750 - 1800 - 1850

Tid

Danmark

Østjylland

Verden

 

 

 

1152

 

1152: Slaget ved Gedebæk

1152
Rigsdag i Merseburg, bl.a. om dansk tronfølge

1157

Knud 3. myrdet ved blodgildet i Roskilde 9/8.

1157 Århus plyndres af Venderne

 

1157

Svend Grathe dør på flugt efter slaget på Grathe Hede

Slaget på Grathe Hede

1155-90
Frederik Barbarossa tysk-romersk kejser.

1157-82

Valdemar den Store konge

Det ældste Skanderborg Slot er formentlig bygget i denne periode

 

1161 -68

Eskil i eksil

1162: Bennediktinerklosteret i Glenstrup grundlægges.
1164: Biskop Eskil skænker grund til Cistercienserkloster i Sminge.

o.1160 - Aristoteles' hovedværker oversættes fra arabisk til latin.

1165

1169 - Arkona på Rügen erobres

Biskop Svend tiltræder i Århus

Paven erklærer Karl den Store for helgen.

1167

Kampe mellem Valdemar, og den Norske Jarl Erik Skakke

1167:Slaget ved Djurså, hvor en stor Jysk flåde blev ødelagt.

.Toppen af sidenTilbage

1170

Knud Lavard ophøjes til Helgen. - Dannevirke forstærkes

1172: Øm kloster anlægges

 

1176

1177 - Absalon bliver ærkebisop i Lund , men beholder samtidig posten i Roskilde.

Forsoningsmøde på Kongsgården i Viby, mellem kong Valdemar og oprørske kongesøn Magnus Eriksøn (iflg. Saxo).

 

1182 - 1202

Knud VI konge

1192 - Peder Vagnsen tiltræder som bisp i Århus.

1187 Jerusalem falder

1195

 

1195: Sct Clemens kirke nævnes første gang 9/2, hvor Peder Vagnsen overdrager sine bøger til kirkens bibliotek. Måske starten til Århus Katedralskole

1189-99
Richard Løvehjerte konge i England.

1100-1150

Strejf af tiden: 1150 -1200

  1200-1250.Toppen af sidenTilbage

Svend, Knud og Valdemar

1146

Efter at Erik Lam trak sig tilbage blev Sven Grathe, Erik Emunes søn - konge på Sjælland og Skåne, og Knud, kong Magnus' søn konge i Jylland.

1150

Knud forsøgte i flere felttog at erobre Sjælland ( 1147 og 1150), men blev fordrevet og flygtede til Tyskland, hvor det lykkedes ham at rejse en hær.

1152

I nærheden af Viborg i 1152 kom det til et slag ved Gedebæk. - Knud tabte og apellerede igen til den tyske konge og senere kejser, Frederik Barbarosa, der som lensherre stævnede (!) dem til en rigsdag i Merseburg .
Her tilkendte han Svend kongetitlen, og denne svor lensed til ham.

 

I Danmark var stormændende foruroligede over den store tyske indflydelse, og Valdemar der først havde sluttet sig til Svend , skiftede side, hvilket han beviste ved at forlove sig med Knuds halvsøster Sophie.

1154

Både Knud og Sven bliver kongehyldet på Landstinget i Viborg.

1157 - Blodgildet i Roskilde. .Toppen af sidenTilbage

1157

De tre bejlere til kongemagten var blevet enige om at dele magten, så Valdemar fik Jylland, Knud øerne og Sven fik Skåne. Man ville så holde en forsoningsmiddag i Roskilde 9 august, men Sven lod sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, men det lykkedes Valdemar, omend såret at flygte ved at vælte lysestagerne og forsvinde i mørket, og nå til Jylland.

1157 - Slaget på Grathe Hede.

Valdemar fik stor tilslutning da man hørte om Svens udåd, og han fik samlet en stor styrke. - Sven gik iland ved Grenå ( ved Djursåens munding) , men ved list og magt lykkedes det at få Svens flåde ødelagt.
Sven gik til Randers , og Valdemar gik over på den anden side af Gudenåen, og lod broen ødelægge.
I slutningen af september var han blevet så stærk, at han turde møde Svens hær, og 23. oktober mødtes de to hære på Grathe Hede.
Kampen var kort men voldsom, - Sven tog fejl af hvor Valdemars hovedstyrke var placeret, og opdagede for sent sin fejl, og endte med at flygte. Han kom ud i nogle sumpe ved enden af Hauge Sø, hvorved han mistede sine våben og rustning.
Han blev senere taget til fange og dræbt med et øksehug.
Thor Lange har opsat et stenkors til minde om begivenheden.

Toppen af sidenTilbage

Saxo: Kongen opholdt sig i Viby, omgivet af hele den danske adel, og her ledte Absalon nu Magnus frem for ham; men Valdemar bød ham ikke til bords og vilde ej have ham som gæst, for at det ikke skulde se ud som om han atter tog ham til nåde.