1250-1300		Strejf af tiden: 1300-1350	1350-1400
før 1000 - 1000 - 1050 - 1100 - 1150 - 1200 - 1250 - 1300 - 1350 - 1400 - 1450 - 1500 - 1550 - 1600 - 1650 - 1700 - 1750 - 1800 - 1850
Tid	Danmark	Østjylland	Verden
beg. af perioden		Århus: Helligåndshospitalet på hjørnet af Vestergade og Immervad (Magasin)
1304	Ny rigslov vedtages på Danehoffet i Nyborg. Ledingsordningen ophæves og adlen overtager landets forsvar. Som kompensation får de skattefritagelse.	1301: Erik Menved giver Grenå købstadsprivilegier. - og Randers i 1302	1302: Paven tages til fange af den franske kong Fhilip 4.
1306	Nævn undersøger om dommene over de fredløse kongemordere er korrekte	1306: Erik Menved angriber Marsk Stigs borg på Hjelm, og ødelægger den.
1309	Stor dansk hær sendes til Sverige for at støtte indsættelsen af kong Birger		Brolægning af gaderne i Lübæk
1313	Ekstraskatter indføres for at dække udgifter ved felttoget i Sverige.	1313:Jyske  storbønder nægter at betale... Kalø-borgen opføres af kong Erik Menved	1310: Jens Grand udnævnes til ærkebiskop af Bremen.
1315-17	Misvækst og hungersnød fører til stagnation i befolkningstallet.
1319	Erik Menved dør; Det kongelige råd beholder magten...	1320:Christoffer 2. undertegner håndfæstning i Viborg, og bliver hyldet som konge.
1325	Rügen besættes af hertug Vartislavs af Pommern, uden modstand fra Chistoffer. Denne indfører nye skatter
1326	Christoffer 2. jages ud af Danmark, med hjælp af Grev Gerhard.
1330		1330: Århus Domkirke brænder, og ligger længe øde.
1331	Christoffer 2. forsøger at fordrive de holstenske grever, men bliver slået ved Kiel, og hele Danmark (pånær Lolland) bliver pantsat til Grev Gerhard og Grev Johan.	1339: Pest i Randers	1338 - Hundredårskrigen mellem England og Frankrig bryder ud - varer til 1453
1340	Efter Grev Gerhards død vælges hertug Valdemar af Slesvig til konge, og han får store lettelser i gælden, og befolkningen går ind for at støtte en tilbagebetaling.	1340: Grev Gerhard rykker op i Jylland og slår sig ned i Randers, hvor han myrdes af Jyske modstandsfolk, ledet af væbneren Niels Ebbesen. Niels Ebbensen bliver dræbt under et stort slag ved Skanderborg, hvor over 2000 mister livet. 1340: Christoffer den 2.s yngste søn, Valdemar Atterdag hyldes som konge på Landstinget i Viborg.	Edvard 3. af England kalder sig konge af Frankrig.
1343	På sjællandske borge sidder tyske riddere, der plyndrer befolkningen. Køge stikkes i brand. Kong Valdemar forsøger at fordrive dem.	ca. 1340: Borgen Kærsgård bliver stormet og brændt,	1346: Kanoner bruges i Europa for første gang, i slaget ved Crécy mellem England og Frankrig.
1348	Pest i hele landet. Op mod 30 % af befolkningen dør.	Ødegårde og landsbyer, som følge af det faldende folketal.	Den sorte død hærger det meste af Europa

Kærsgård... Hundslund i Hads Herred

...formentlig af egnens bønder, der var vrede over at Borgherren , Markvard Rostrup sluttede sig til Holstenerne på Skanderborg.

Ekstraskatter

Jyske  storbønder nægter at betale... men bliver,  efter først at have sejret ved Koldinghus, nedkæmpet og hovedmændene bliver omgående henrettet. Bønderne sendes på tvangsarbejde på de nye kongeborge (bl.a. Kalø ), og endnu hårdere skatter pålægges.

...Magten
Det kongelige råd beholder magten; Jyderne ønsker Hertug Erik 2. fra Slesvig, men mange stormænd regner med at Erik Menveds svage bror, Christoffer, vil give adelen større indflydelse, og han kåres i 1320 til konge

Chistoffer 2.'s håndfæstning

...bl.a. at statsgælden skal betales uden nye skatter, skattefrihed for kirken og indskrænkning af militærpligten for adelen. Tvangsborgene skal nedlægges, og amnesti til fredløse.